
- Funktionalitet

- Design

- Pris

Acer har lanceret en række nye PC’er den seneste tid, og Acer Aspire V5 er en af dem og bestemt en af de mere interessante efter min personlige mening.
Acer Aspire V5 blev præsenteret i forbindelse med CeBIT tilbage i Marts mdr., og er nu så småt ved at være tilgængelig.
Modellen kendetegnes ved at være slank og let, Acer oplyser selv at Acer Aspire V5 er ca. 30% tyndere end tilsvarende maskiner.
Lad os se om det slanke ydre betyder noget for hastigheden.
Hvad er der i kassen?
Acer Aspire V5 kommer meget passende i en forholdsvis tynd og aflang kasse. I denne finder man følgende;
- Acer Aspire V5
- 220 volt strømforsyning
- Strømkabel
- Kombineret LAN/ VGA adapter stik
- Manual
Der er efterhånden ikke meget med i kasserne til en PC i dag, da det hele ligger præinstalleret på harddisken – så her er hverken mere eller mindre end forventet.
Specifikationer
Acer Aspire V5 vil kunne fås i flere forskellige versioner, så specifikationerne kan variere fra model til model.
Model: Acer Aspire V5-571G-32366G32Makk
- 1.4GHz Intel Core i3-2377M processor
- 6GB DDR3-RAM
- 320GB Harddisk
- nVidia Geforce GT 620M med 1GB dedikeret RAM
- DVD-Brænder
- 802.11b/g/n WiFi, Bluetooth 4.0 samt Gigabit ethernet
- Indbygget kortlæser
- Op til 5 timers batteritid
- 2,3 kg.
Design
Det første man ligger mærke til ved Acer Aspire V5, er at det er en utrolig slank maskine, faktisk er den kun 23mm tyk – til trods for 15,6″ skærm og optisk drev! Vægten stopper også allerede ved 2,3 kg., så den er bestemt heller ikke en sværvægter.
Selve top-coveret er lavet i koksfarvet plast med et sølv-farvet Acer logo som det eneste til at bryde den mørke farve. Åbnes låget, der er rimelig stift, mødes man af et chiclet tastatur, med nummerisk tastatur endda. At der er nummerisk tastatur også, betyder at tastaturet er forskudt en smule i forhold til skærmen – det vil måske være et minus for dem der ikke ønsker eller har brug for det nummeriske tastatur.
Tasterne sorte, med hvid skrift og der er ikke fyldt op med masser af smarte genvejstaster – designet er stilrent og afdæmpet. Nederst er blevet plads til en ret stor touchpad, i stil mem vi finder på MacBook’s – altså uden synlige knapper. Det kræver en smule tilvænning., men er efter min mening meget mere lækkert end alm. traditionelt touchpad med 2 fysiske knapper.
I skærmrammen er webcameraet gemt og på højre side, set forfra, er det optiske drev samt kensingson låsen at finde. På venstre side audiostik, 2x USB 2.0, 1x USB 3.0, HDMI og et multistik der giver VGA og LAN indgang. Derudover stik til strømforsyningen.
I bunden er der adgang til RAM, Harddisk ol. og det meget slanke batteri er placeret helt bagerst. Foran er SD kortlæseren placeret, så diskret at man godt kunne overse denne.
I videoen nedenfor kan du få en kort gennemgang af Acer Aspire V5.
Funktionalitet
Som nævnt indledningsvis, så er Acer Aspire V5 en maskine hvor man har lagt vægt på at den skal være slank og tynd, men stadig have kræfter til hverdagsbrug.
Det er også umiddelbart det indtryk man får når man arbejder på Acer Aspire V5, for den er ganske vist tynd og slank og flot at se på, men man kan samtidig også godt mærke at der er tale om en billigere maskine og at den ikke er udstyret med den kraftigste processor på markedet – der mangler lidt “saft og kraft” efter min mening.
Tastaturet på Acer Aspire V5 er derimod ret lækkert, med et layout der minder om det vi ser på MacBook’s og et lækkert blødt anslag, touchpad’en er et godt forsøg på at “efterligne” MacBook’en igen – men det virker mindre godt, jeg følte i hvert fald det var mindre præcist end hvis det havde været to-delt, altså med touchpad og knapper for sig, måske er dette bare et spørgsmål om tilvænning, der ikke sker efter få uger. Da Acer Aspire V5 er udstyret med nummerisk tastatur, betyder det at tastaturet er “rykket” lidt mere ud til venstre end normalt, for at give plads til det numeriske tastatur. Det samme gælder touchpad’en der er placeret så det passer med den almindelige del af tastaturet.
Finishen og kvaliteten på Acer Aspire V5 fejler ikke noget, omend man som sagt godt kan se/føle at der er tale om en billigere PC – dog er den absolut til den gode side på dette punkt, for man får indtrykket af at den er noget dyrere end prisskiltet giver udtryk for.
Skærmen er ganske god, men betragtningsvinklen er ikke imponerende, i hvert fald ikke op/ned – til siderne er den meget bedre. Lyden i Acer Aspire V5 er rimelig, og støjniveauet er bestemt acceptabelt – der vil være en svag blæserstøj ved belastning men ikke noget jeg har oplevet som tydeligt og/eller generende. Acer Aspire V5 bliver heller ikke specielt varm under brug, men der er jo så omvendt heller ikke tale om et “kraftværk” af dimensioner men derimod en maskine med en fornuftig bestykning.
Konklusion
Samlet set er Acer Aspire V5 en ganske glimrende maskine, til den som ønsker en slank og let PC med fornuftig ydelse til en rimelig pris. Det er ikke en maskine med vildt meget power, men til gengæld får du stadig dedikeret grafik, optisk drev og en 15″ skærm i en ret kompakt indpakning.
Acer Aspire V5 er oppe på beatet på det tekniske plan og designet er pænt – selvom der er tale om en PC der bliver solgt til under 5000,- Den generelle hastighed når man arbejder på Acer Aspire V5 er som den bør være, set i lyset af specifikationerne, dvs. den egner sig bedst til kontor og alm. opgaver, og ikke til store 3D spil, tunge grafiske applikationer ol.
Skal du have en slank, let og pæn PC – men stadig med lidt saft & kraft – så kunne Acer Aspire V5 sagtens være værd at kigge nærmere på.
- Pænt design
- Slank og let
- God pris
- Touchpad kunne godt virke bedre
- Adapter til Ethernet og VGA, i stedet for “rigtige” stik
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til: 4624,-
Find den bedste pris på Acer Aspire V5
Udlånt af
Acer




















På min aspire V5 har jeg windows 8
kan jeg installerer andre styresystemer????
MVH
Knud
Hej Knud,
Den kunne fås med Windows 7 tidligere, men er nu formentlig kun tilgængelig med Windows 8. Du kan sagtens installere Windows 7, men du skal bare ud og købe det i løsvægt.
Ellers kunne du bruge at få det “alm”. Windows tilbage, så det ligner en Windows 7 PC evt?
Læs guiden her: http://www.win8guiden.dk/fa-startmenuen-tilbage-i-windows-8/
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
eReviews.dk
er den fin og game på =
Hej Mike,
Grafikkortet “indbyder” ikke ligefrem til gaming, men omvendt kan de fleste spil kører derpå, måske bare ikke i bedste opløsning og detaljegrad.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
eReviews.dk
skulle der ikke være lys i tastaturet?
- hvis ja, hvordan får jeg det til at virke?
Hej “Majs”,
Umiddelbart vil jeg sige nej – jeg skal dog ikke kunne sige om den evt. er lavet i en udgave med bagbelyste taster.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
eReviews.dk
Hej!
Overvejer at købe den til skolebrug, tror du den ville være god til det? (hvis ikke, har du så andre forslag som er slank og pæn)
Og så lige noget jeg har undret mig over: kan man egentlig slå touch fra skærmen?
på forhånd tak.
Hej Nina,
Modellen har ikke nødvendigis touch
Jeg tror ikke man kan slå det fra, men hvorfor vælge den med touch og betale ekstra for dette hvis det ikke skal bruges?
Den er fin til skolebrug.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
eReviews.dk
Hej, er den her god hvis man f.eks som mig, spiller minecraft vil den godt kunne trække det uden den hakker?