torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: ADATA Premier Pro SP910 512GB

Anmeldelse: ADATA Premier Pro SP910 512GB

productGallery3094

Sidste deltager i Vores stortest af SSD er fra ADATA og de stiller med en SSD med hele 512GB kapacitet. Trods det faktum at den har 32GB kapacitet mere end Sandisk Expreme Pro‘eren er den faktisk knap 500,- billigere – spørgsmålet er så om man er gået på kompromis nogle steder?

Udvalgte specifikationer

  • 512GB
  • SATA 6Gb/s (Bagudkompatibel med 3Gb/s)
  • Læsehastighed: Op til 560 MB/s (Oplyst)
  • Skrivehastighed: Op til 460 MB/s (Oplyst)
  • 3 års garanti
  • Inkl. licens til Acronis True Image klonings-software

Generelle fordele ved SSD fremfor mekaniske harddiske

En SSD har ingen bevægelige dele, hvilket gør at den ikke er modtagelig overfor stød og rystelser og samtidig er den 100% lydløs. En SSD udvikler heller ikke varme på samme måde som en mekanisk harddisk og læse/skrivehastighederne er langt højere – og slutteligt er de ofte mere strømbesparende end en tilsvarende mekanisk harddisk.

Desværre er der også ulemper ved brug af SSD fremfor mekaniske harddiske, mest åbenlyst er nok prisforskellen, man får langt flere GB pr. krone ved at vælge en mekanisk harddisk og derudover er SSD estimeret til x antal læse/skriveoperationer og mister i teorien ydelse over tid, dette er dog teori og ikke noget jeg i praksis endnu har oplevet, heller ikke efter flere års brug.

productGallery3095

Installation og funktionalitet

ADATA Premier Pro SP910 leveres, som vores tests eneste deltager, inkl.  monteringsramme til 3,5″ – hvis den skal monteres i en stationær PC eksempelvis, en lille ramme der omdanner den fra 7mm til 9,5mm højde og instruktion til download af Acronis True Image software – desværre virker denne udgave kun med Windows 7 og fungerede derfor ikke korrekt med min Windows 8 installation, hvorfor denne applikation ikke er testet.

Kloningen er derfor foregået med den gratis applikation EZ Gig IV.

//media.ereviews.dk/#!album-134

ADATA Premier Pro SP910-serien fås med 128, 256, 512 eller 1TB kapacitet og er alle udstyret med DRAM Cache samt Marvel 88SS9187 controller. Derudover understøttes Trim kommando der forlænger levetiden på SSD’en samt N.C.Q og S.M.A.R.T der bl.a. informerer omkring mulige fejl og uregelmæssigheder.

ADATA Premier Pro SP910 kommer “kun” med 3 års garanti, men vil stadig anses som et plus da det er mere end købeloven foreskriver, man skal dog naturligvis bemærke at det er en garanti der stilles af producenten, ADATA, direkte og ikke den forhandler man køber den ved.

Benchmark

ADATA Premier Pro SP910 512GB er testet med ATTO Disk Benchmark på en Windows 8.1 baseret PC.

adata-sp910-512gb-benchmark

Maks skrivehastighed: 459 MB/s
Maks læsehastighed: 559 MB/s

Konklusion

Indledningsvis stillede jeg spørgsmålet om man, grundet den lave pris, måtte gå på kompromis med ADATA Premier Pro SP910 512GB og det må blive et ja og et nej – ja fordi skrivehastigheden er væsentligt under Sandisk Extreme Pro 480GB leverer (459 MB/s vs. 522 MB/s) og faktisk også en del under Samsung SSD 840 Evo 250GB (532 MB/s). På den anden side får man hele 512MB kapacitet og en udmærket ydeevne til en pris der er ca. 500,- under prisen for Sandisk Extreme Pro 480GB.

Det er derudover ærgerligt at den medfølgende software ikke fungerer ordentligt til Windows 8 – men kun til Windows 7 og ældre.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 2000,-
Find forhandler og den bedste pris på ADATA Premier Pro SP910 512GB

REVIEW OVERVIEW

Ydelse
Tilbehør
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Sidste deltager i Vores stortest af SSD er fra ADATA og de stiller med en SSD med hele 512GB kapacitet. Trods det faktum at den har 32GB kapacitet mere end Sandisk Expreme Pro'eren er den faktisk knap 500,- billigere - spørgsmålet er så om man er...Anmeldelse: ADATA Premier Pro SP910 512GB