tirsdag, april 16, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Ækte Vare (Blu-ray)

Anmeldelse: Ækte Vare (Blu-ray)

1

Underholdningsbranchen kan være en ubarmhjertig ledsager for unge, håbefulde talenter, som leder efter en vej mod rampelyset. Blandt andet musikbranchen er en af de slemme drenge, da der er et utal af tekniske forbehold, som man skal overveje, før man kaster sig ud i et samarbejde. Selve vejen til scenen er belagt med udfordringer og det har instruktør Fenar Ahmad forsøgt at illustrere i den nye, danske film, Ækte Vare.

Vi følger den unge rapper Michael (Gilli), som forsøger at få hverdagen på benene, men ofte må han sammen med sine venner begå kriminelle handlinger for at kunne betale regningerne. I sin fritid er han rapper og en dag bliver han opdaget af en kendt musiker, som har brug for en sparringspartner. Han ser sit snit til at komme frem i lyset og inden længe bliver han lokket af rampelyset, festerne og damerne – men er det den rigtige måde, at man kommer frem i branchen på?

Filmen er præget af en fornem billedklipning og en lækker stemningsmusik, som skaber den helt rette grundlæggende atmosfære for filmens meget ustabile og flakkende handling. Det er uden tvivl på den visuelle side, at filmen trækker de fleste point, da men føler sig tiltrukket af de musikalske undertoner og ikke mindst bliver draget ind i en særlig stemning. Den musikalske instans er selvfølgelig ikke for alle, da filmen fokuserer på en meget lille og relativt ny gren af musikken, som ikke har haft meget tid i rampelyset – her bør nævnes de største bidragsydere til musikken, Shivas, som for tiden er kendt for nogle nytænkende musikstykker med rap og dystre undertoner. Shivas giver et lækkert ghetto-atmosfære i filmen og tonerne passer perfekt ind i denne balancegang mellem kriminalitet og en måde at få sat ord og lyrik sine barske følelser. Jeg er helt vild med denne form for musik, men da det ikke er for enhver smag, så kan dette musikalske omfang godt skræmme flere væk fra at se den. Men hvis man er fan eller tilhænger af denne undergrundsatmosfære i musikbranchen, så skal man give den en chance.

På den lidt mere negative side kan den visuelle instans godt blive lidt en overordnet hæmsko for filmens integritet og alvor. I op til flere episoder minder den lidt for meget om en musikvideo, hvilket er lidt malplaceret på det store lærred – man har ikke lyst til at se en musikvideo på et godt stykke over en times spilletid, og derfor bliver de musikalske montager lidt for meget i længden. Der er meget fokus på slow-motion-effekter i filmen, og det er også en kendetegnene ved små montager såsom musikvideoer og der er kælet en tand for meget for det visuelle frem for det indholdsmæssige. Den virker overordnet set lidt som en dansk ’8 Mile’ uden hjerte og gåpåmod. Dog er der en lækker autentisk stemning over hele linjen – den danske rapper Gilli er ganske underspillet og realistisk i sin attitude, hvilket bidrager til den mere virkelighedsnære del af plottet. Den virker meget autentisk, nede på jorden og virkelighedsnær. Der er også en masse af minimalisme i handlingen, da montageklipningen springer nogle brikker over i forløbet – man skal selv lægge to og to sammen og det gør den lidt mere mystisk. Det hele virker generelt meget realistisk på grund af nogle ukendte skuespillere.

Dog forsøger filmen som sagt at give et indblik i en hård branche, men den er lidt for vag i sin komposition af stærke, dramatiske øjeblikke. Der er ikke nok kød på op-og nedturene for vores unge hovedperson, og den slår slet ikke så hårdt i følelsesregisteret, som man kunne have håbet på. Musikken og atmosfæren er i orden, men de barske virkemidler er næsten ikke eksisterende. Samlet set er Ækte Vare en lille omgang underholdning, som minder lidt om fornemmelsen ved en musikvideo – man er underholdt i sangens omkvæd, men kan ikke rigtig sætte sig ind i resten.

Pris og tilgængelighed

Release: 25-09-14 på DVD og Blu-ray

Find forhandler og den bedste pris på FILMNAVN

Ækte Vare Trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer