lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Asustor AS-204T

Anmeldelse: Asustor AS-204T

LLO_9245_Lars

Asustor er en producent af NAS servere som vi efterhånden har stiftet bekendtskab med ofte her på eReviews.dk. I denne anmeldelse skal vi se nærmere på deres billigste server der understøtter 4 diske, nemlig deres AS-204T.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder man, foruden ASUSTOR AS-204T følgende:

  • 220 volt strømforsyning
  • Strømkabel
  • Netværkskabel
  • Skruer til montering af harddiske
  • CD-ROM med driver og software

Udvalgte specifikationer

  • 1,2GHz Dual Core Intel Atom processor
  • 512MB DDR3-RAM
  • Op til 104MB/s læsehastighed / 74MB/s skrivehastighed
  • Nem opsætning

Design og funktionalitet

ASUSTOR AS-204T er lavet i grå-lakeret metal, med plastik front. I siderne er der huller så den enlige, lydsvage, blæser i bagsiden kan trække luft hen over harddiskene og holde dem og elektronikken på en sikker temperatur.

LLO_9241_Lars

I fronten sidder der de 4 drevbåse. Hver bås har to lysdioder så man hurtigt har overblik over diskenes tilstand. ASUSTOR AS-204T understøtter “Hot-Swap”, og det betyder at man fjerne og tilføje diske mens ASUSTOR AS-204T er tændt. For at åbne en drevbås så trækker man i et håndtag, og så kan man trække rammen ud. Diskene monteres i rammerne med de medfølgende skruer.

LLO_9249_Lars

Som altid, vil jeg anbefale diske der er beregnet til NAS brug, det vil sige at de er bygget til at køre konstant. NAS diske koster en smule mere end Desktop diske, men sikkerheden ved at de er bygget til det, mener jeg er prisen værd. Hvis man har mere end en disk monteret, så understøtter ASUSTOR AS-204T RAID 0, RAID 1, RAID 5, RAID 6 og RAID 10 (http://en.wikipedia.org/wiki/RAID) så man kan vælge den balance mellem performance og datasikkerhed man ønsker. Vi finder også en USB port i fronten, som bruges til at lave hurtig backup til og fra en USB disk, uden at man skal have en PC tændt i mens.

Som sagt, så bliver ASUSTOR AS-204T kølet af en enkelt blæser, der er monteret på bagsiden. Den er meget stille, og holder diskene på en fornuftig arbejdstemperatur.

LLO_9244_Lars

På bagsiden finder vi også strømstikket, netværksstikket, og to USB 2.0 porte, og en enkelt USB 3.0 port. USB portene kan bruges til at dele printer på netværket, og udvide kapaciteten med USB diske.

Hjertet i ASUSTOR AS-204T hedder ADM, og er styresystemet i maskinen. ADM kører i en browser, og det reagerer hurtigt når man arbejder med det. Under testen har jeg benyttet ADM version 2.2, som pt. er nyeste release fra Asustor. Man bliver mødt af en flot designet og overskuelig skærm når man logger ind.

ADM forside

Her fra har man adgang til alle de gængse indstillinger som man kender det fra andre servere, adgangskontrol, brugerstyring og styring af serverens funktioner. Et sted man ofte bruger er settings, og her er menuen også forholdsvis overskuelig.

Settings

Der er indbyggede funktioner så ASUSTOR AS-204T f.eks. kan køre en SQL database, en webserver og en FTP server blandt meget andet. Men der hvor det virkeligt bliver interessant er når man åbner “App central” Herfra kan man nemt installere alverdens applikationer så man kan skræddersy ASUSTOR AS-204T funktioner til lige præcis det man ønsker.

AppCentral

Her man kan finde Download applikationer, iTunes server, IP-kamera software, Dropbox klient, fotogalleri og MEGET mere. Man kan se det aktuelle udbud af Apps HER

Jeg har brugt Gallery3, Download Center og Dropbox. For at starte med den sidste, nemlig Dropbox, så var installationen nem, og jeg blev bedt om at linke min dropbox konto med applikationen. Efter det var gjort, så downloadede ASUSTOR AS-204T hele min Dropbox til en folder på serveren. Herefter blev den folder synkroniseret med min min Dropbox, kom der nye filer i min dropbox, så blev de hentet ned til folderen på serveren.

Galleriet krævede at jeg havde aktiveret MySQL servicen, og efter jeg gjorde det så var installationen stort set automatisk. Det var nemt at tilføje sine billeder via webinterfacet, og galleriet reagerer hurtigt. Det er tydeligt at ASUSTOR AS-204T har en fornuftig CPU.

Gallery3

Download Center virker også som forventet, man kan indsætte et link til det man skal have downloadet (både HTTP, FTP, Magnet-links og Torrents er understøttet) og så downloader ASUSTOR AS-204T materialet uden at man skal have en computer tændt i mens. Smart hvis det er store filer, og man måske har en langsom forbindelse. Download Center har også en Mobil App, som jeg installerede på min iPhone 5. Og her er det tydligt at der er blevet brugt flest kræfter på applikationen til ASUSTOR AS-204T og ikke så mange på mobil app’en. F.eks kan man ikke umiddelbart indsætte et link til det man vil downloade, det skal man søge sig frem til gennem app’ens indbyggede søgemaskine. Det er også muligt at modtage en push-besked når en download er færdig, men hver gang jeg slog det til, så fik jeg en kryptisk fejlbesked…

DownloadError

Der findes også en mobil app til at styre selve ASUSTOR AS-204T, nemlig AiMaster.

AIMaster

Brugerinterfacet ligner det interface ADM tilbyder i en browser. Dog er det ikke alle funktioner der er ført over i mobil app’en. F.eks. så findes noget så fundamentalt som Settings ikke i app’en. Der er tilgengæld lidt andre funktioner, som f.eks. One Touch Backup som ikke umiddelbart er tilgængelig fra startskærmen i ADM. One touch Backup styrer forøvring hvilken retning data skal kopieres når man tilslutter en USB disk til ASUSTOR AS-204T.

Jeg har kørt nogle benchmarks fra en Windows 7 PC, kablet til en Gigabit router, hvor ASUSTOR AS-204T  også er kablet til. Jeg har installeret to styk WD RED 1 TB diske, og sat dem op til at køre spejlet.

ATTO Disk Benchmark

ATTO-2

Maks læsehastighed: 87 MB/s
Maks skrivehastighed: 111 MB/s

LAN Speed Test

LanSpeedAs204t

Skrivehastighed: 282 Mbps
Læsehastighed: 440 Mbps

Konklusion

ASUSTOR AS-204T er en solid NAS til hjemmebrug! Den har rigelig med muligheder og god datahastighed,  i hverdagen har jeg på intet tidspunkt oplevet at den tøvede når jeg tilgik den. Den har rigelig CPU kraft til hjemmebrug, og det er mange muligheder for ekstra funktioner via App Central. Og så skal man ikke glemme at hvis man fylder store diske i alle 4 båse, så kan man altså få helt op til 20 TB datalager på sit netværk!

[checklist]

  • 4 disk båse
  • Støjsvag
  • Masser af Apps

[/checklist]
[badlist]

  • Ikke så “lækre” mobil apps
  • Lidt kedeligt design

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 2300,-

Find forhandler og den bedste pris på Asustor AS-204T

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Asustor er en producent af NAS servere som vi efterhånden har stiftet bekendtskab med ofte her på eReviews.dk. I denne anmeldelse skal vi se nærmere på deres billigste server der understøtter 4 diske, nemlig deres AS-204T. Hvad er der i kassen? I kassen finder man, foruden ASUSTOR...Anmeldelse: Asustor AS-204T