lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Dawn of the Planet of the Apes (UHD)

Anmeldelse: Dawn of the Planet of the Apes (UHD)

Abernes Planet har siden sin spæde begyndelse som en roman i 1963 udviklet sig til blandt andet at være en filmfranchise på hele ni film fra 1968-2017. Den originale franchise startede ud med Charlton Heston i 1968 og arbejdede videre på samme univers indtil 1973. Derefter forsøgte Tim Burton at genskabe den klassiske fortælling i 2001, men uden det store held ved billetsalget. I 2011 var computereffekterne tilpas brugbare til at prøve kræfter med aberne igen, og jeg har kigget nærmere på de sidste tre remake-film i den nye trilogi – denne gang kigger jeg nærmere på toeren, Dawn of the Planet of the Apes.

Filmen foregår 10 år efter hændelserne i etteren, hvor forsøget på at skabe en kur mod Alzheimers nu har resulteret i en virusepidemi, som slår mennesker ihjel som fluer. Aberne er immune og formår i stedet at udvikle sig i samme facon som Caesar, der nu leder en gruppe aber i skoven uden for byområdet. Aberne lever fredeligt for sig selv, indtil en gruppe mennesker kommer til deres territorium og har brug for hjælp. Generatoren til byens strøm ligger i abernes område, og sammen må de forsøge at enes om midlerne. Spændingen er dog for stor, og inden længe bryder nogle få individer fra hver lejr ud af samarbejdet og volder problemer for freden.

Med toeren på banen er CGI-effekterne finpudset til direkte perfektion, og man bliver af og til usikker på, hvorvidt det er ægte eller ej. Abernes udseende er umådeligt realistiske – alt fra den våde pels til ansigtsmimikken viser, hvad flere års arbejde moderne computereffekter kan gøre i 2014. Deres bevægelser og integrering i det virkelige billede fungerer helt eminent, og man ser virkelig en stor dybde i billedet.

Toeren er lidt mindre ’tung’ i handlingen, da meget af det blot foregår i mellem en lille gruppe af både mennesker og aber, der forsøger at få det bedste ud af en anspændt situation. Det giver en fantastisk intensitet til filmen, som gør, at man kommer helt tæt på personlighederne, deres indbyrdes ligheder og forskelle såvel som den intense spænding, man nærmest kan skære i luften med en kniv.

Det er egentlig lidt en interessant film at analysere, da den netop ikke har mange handlingsmomenter at kigge nærmere på – det hele handler meget om ansigtsmimik og abernes tegnsprogskommunikation, mens den intense kommunikation mellem mennesket og aben bæres i mål af måden, hvorpå man har et sagte håb om, at man kan komme på en overensstemmelse. Men det ligger alligevel dybt i én, at der ikke en nogen chance for det, og det hele udbryder også i en overrumplende lille krigsseance – et øjeblik, hvor den rolige, minimalistiske stemning pludselig afbrudt af aber ridende på heste med maskingeværer og heftig krig for alle pengene.

Samlet set er toeren i den nye trilogi en opgradering i oplevelsen i forhold til sin forgænger. Historien er kogt mere ned og fokuserer på nogle vigtige nøglepunkter i historien, hvor man resten af tiden fascineres af de formidable effekter på den visuelle front. Toeren leder op til noget af en afslutning, og hvis niveauet fortsætter herfra, kan vi godt glæde os!

Pris og tilgængelighed

Release: 06-07-17 på Blu-ray.

Dawn of the Planet of the Apes trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer