fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Everly (Blu-ray)

Anmeldelse: Everly (Blu-ray)

2

Salma Hayek har haft en meget turbulent filmkarriere på godt og ondt, men uanset hvilken film hun har medvirket i, så ser hun fremragende ud – det skulle da lige være med undtagelse af Frida (2002). Mange skuespillere vinder en karriere på at være det seksuelle trækplaster i en film, og denne nye produktion med frk. Hayek i front er ikke en undtagelse.

Filmen tager udgangspunkt i den tilfangetagne Everly (Salma Hayek), som har været fanget i en lejlighed og solgt til prostitution i fire år. Efter en gruppevoldtægt formår hun at slippe ud på toilettet for at få fat i sin gemte pistol og begynder derefter at hævne sig på mændene – det viser sig dog at være en større opgave end forventet, da lejlighedskomplekset er bevogtet fra top til tå og ikke ligefrem gør det nemt for Everly at slippe væk.

Exploitation-genren var for alvor populær i 60-70’erne, hvor sex og vold var det bærende element i filmene. Ofte beskæftigede de sig med et kvindeligt voldtægtsoffer, som efter et brutal overfald tager magten i sin egen hånd og drager ud på et hævntogt. Jeg troede så småt, at den type film var ’uddød’, men der er åbenbart stadigvæk en beskeden fanskare, som har lyst til at se disse produktioner i nyere omgivelser. Det er tydeligt at se i Everly, som er en hardcore balancegang mellem vold, sex og splatter. Desværre har den i moderne omgivelser og filmteknikker ingen former for originalitet eller nytænkende instanser, hvilket gør filmen til en ret ulækker, bizar sag. Når man puster støvet af en klassisk 60-70’er-tematik, skal man enten hylde denne kultlignende genreform eller videreudvikle på konceptet – ingen af delene sker i Everly, som blot er en masse totur-porno sat sammen på hist og pist.

’Tortur-porno’ lyder heller ikke ligefrem som noget, man har lyst til at sætte på afspilleren, men det er en symbolsk beskrivelse for de ting, som sker i denne genreform. En af de vigtigste nøgleelementer inden for denne type film er, at offeret skal have sin hævn, og det sker på sin vis også i denne film – men ikke hårdtslående nok. Salma Hayek er ganske henrivende at se på i hendes forføriske præstation, men hun er ikke stærk nok stadfæstet i sin karakter og formår ikke at udtrykke de voldsomme følelser, som burde være involveret ved en situation som denne. Hun formår at portrættere filmens trækplaster med hendes svulmende former og sexede bevægelser, men det er slet ikke nok for en film af denne kaliber. På trods af en masse forskellige døsfald og vilde aflivninger, så er tempoet dvælende langsomt – halvdelen af filmen går med smådialoger, som slet ikke giver nogen mening. Når handlingen endelig bevæger sig i en retning, hvor underholdningen kickstartes, så bliver de små klimakser afsluttet alt for hurtigt.

Selve filmens visuelle æstetik er ganske underholdende, da den klaustrofobiske fornemmelse indenfor lejlighedens rammer skaber den nødvendige atmosfære for de hektiske handlingsforløb. Farvekombinationerne understreger situationernes uvirkelighed og skaber en meget blodigt univers, hvor den normale verdens regler og normer brydes. Den visuelle side er dog ikke nok til at hive underholdningsniveauet op, da filmen i sig selv slet ikke er underholdende – den formår at bringe toturpornoen på banen igen, men den kan slet ikke leve op til forventningerne, retro-stilen eller de forventelige nytænkende virkemidler.

’Salma Hayek er tilbage!’ er ikke lige den catchphrase, jeg ville forbinde med Everly – hun giver et soleklart eksempel på, hvordan nogle kvinder altid vil være smukke, men ellers formår hun ikke at udbygge sin filmiske CV med andet end en bizar, mærkelig og uinteressant B-films splatterproduktion.

Pris og tilgængelighed

Release: 09-04-15 på Blu-ray.

Se aktuel pris hos PriceRunner

Everly trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer