Finding Nemo var en af de helt store vindere hos Pixar, hvor den som den femte succesfilm i rækken formåede at spille op til Disneys monopol på markedet. Hele 13 år efter kommer en længe ventet efterfølgere, som denne gang kigger nærmere på den uheldige Dory, der stadigvæk har problemer med at huske mere end 5 sekunder tilbage i sin hukommelse.

Filmen tager udgangspunkt i en ung Dorys liv, hvor hun sammen med sine forældre forsøger at få en normal tilværelse til at fungere på trods af sine problemer med korttidshukommelsen. En dag bliver hun væk fra sin familie ved et uheld, og på grund af hendes diagnose fandt hun aldrig tilbage til dem – hendes søgen ledte hende ind i armene på Marlin og Nemo, hvorefter filmen fokuserer på Dorys fortsatte søgen efter handlingen i den første film.

Selve filmens præmis kan godt virke lidt søgt og en smule udvandet i forhold til, hvor original etteren var. Dory var personligt den karakter, jeg brød mig mindst om, da hun ærlig talt var ganske irriterende. Dog er denne efterfølger bygget fornuftigt op, så man får den nødvendige baggrundshistorie og nye elementer i fortællingen, så man ikke føler, at man blot ser en efterfølger, men derimod en udvidelse af universet. Selve oprindelseshistorien er ganske rørende og vigtig for fortællingen, og sørger for i introen, at man bliver involveret ordentligt i historiens videre udvikling.

Den er ikke helt så original som sin forgænger, og det afspejles også i handlingen, som fokuserer på nogle meget hurtige skift mellem de forskellige historiepunkter og et lettere overdrevet forsøg på at pakke så mange små, sjove elementer ind som muligt. Dog er der heldigvis nogle klassiske Pixar-nuancer i filmen – såsom de retarderede sæler, havmågerne og ikke mindst det uforudsigelige handlingsmønster. Hvis man ikke sammenligner de to film med hinanden, så er Finding Dory en ganske underholdende og interessant fortælling. Den opfinder ikke den dybe tallerken eller er nyskabende i sit materiale, men bare god, forventelig underholdning.

En sjov detalje i filmen er, at rollebesætningen bærer præg af mange stjerner fra den populære mockumentary-komedieserie, Modern Family. Både Ty Burrell og Ed O’Niell lægger begge stemmer til vigtige karakterer i filmen, og det giver en ret sjov effekt, hvis man i forvejen kender til serien. De har nogle ganske karismatiske stemmer, og generelt over hele linjen formår filmen at levere nogle ganske troværdige og interessante skabninger. Animationerne sidder lige i skabet og til trods for knap så meget opfindsomhed, så er man alligevel ganske tilfreds, da Pixar formår at holde fanen højt og levere en solid underholdningspakke fra start til slut.

Samlet set er Finding Dory den ’sikre’ i Pixars fortælling – de ved, at man underholdes af de velkendte karakterer, og går derfor ikke linen ud med spritnye elementer, men spiller i stedet på samme univers med lidt ekstra krydderi – det fungerer og det bør man være tilfreds med!

Pris og tilgængelighed

Release: 24-11-16 på Blu-ray.

Finding Dory trailer