lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop

Anmeldelse: Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop

mk_SEDT_large

Hvis du arbejder meget foran computeren er det vigtigt at udstyret er i orden og endnu vigtigere er at du sidder korrekt således at du anstrenger dig selv mindst muligt for ikke at få ondt i muskler og led. Hvis du alligevel oplever at få ondt fra tid til anden er der godt nyt for Microsoft har udviklet dette Sculpt Ergonomic Desktop med et splittet tastatur og en specielt ergonomisk mus, der skal hjælpe dig gennem en lang arbejdsdag, dag ud og dag ind. I denne omgang kigger vi på om der er noget om snakken og om det overhovedet hjælper.

Hvad er der i æsken?

Indholdet i æsken fra Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop er fire-delt med selve tastaturet, skinne til at hæve tastaturet, separat numerisk tastatur og musen, som alt sammen er fint pakket ind i en hvid æske med lidt rødt. Derudover har finder man naturligvis også de obligatoriske manualer og garantibeviser.

Design

Når jeg har været forbi mine kollegers arbejdspladser, på besøg hos andre så siger min erfaring mig at ergonomiske og anderledes tastaturer ikke er besynderligt udbredte. Mange har erhervet sig en roller-mouse opsætning, hvilket naturligvis også er et vigtigt skridt mod et bedre arbejdsmiljø og postur, men Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop er en smule speciel, også når man sammenligner den med andre ergonomiske tastatursæt. På selve udseendet er det ikke nødvendigvis så abstrakt, idet det er sort, med pianosort overflade på overfladen rundt om tasterne.

Tastaturet

Cirka på midten af tastaturet er der et knæk og faktisk et hult område. Ved dette hul er tastaturet højest og tasterne flader herefter ud mod skriverbordet. Det vil sige at ens hænder og fingre bevæger sig op og ned mens man arbejder og skriver og posturen af ens fingre er naturligt i denne buede stilling når man sidder ved tastaturet alligevel. Håndledsstøtten følger denne form og er også højest på midten. Derudover er håndledsstøtten nævneværdig, idet den er polstret og blød så ens håndled bliver støttet samtidigt med at de har det behageligt og blødt. Heldigvis er denne med en slags skum og dermed ikke i pianosort, hvilket havde været en katastrofe.

Selve tasterne på Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop er flade som på en bærbar computer på godt og ondt. Personligt foretrækker jeg en smule mere vandring og når man har vænnet sig til et mekanisk tastatur er forskellen står, samtidigt med at responsen udebliver. Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop føles dog behagelig at skrive på, men med et kompakt layout, hvor piletasterne er placeret sammen med de andre taster og nogle genveje er ikke helt, hvor man er vant til dem, såsom insert, delete, osv. Det er faktisk så kompakt at medietasterne og genvejstasterne er gemt i F-knapperne og skal aktiveres med en slider øverst til højre. Der er altså ikke engang plads til en decideret fn knap. Man kan jo så diskutere, hvad der er mest praktisk. Hvis man nærmest udelukkende enten benytter medietaster eller F-knapperne så er denne løsning jo egentlig at foretrække. Hvis man skifter mellem denne type knapper ofte er dette en smule upraktisk, men altså ikke længere end et tastetryk fra.

Hvis den almindelige hældning på tastaturet i Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop sættet ikke er tilstrækkeligt er det naturligvis muligt at påsætte den medfølgende skinne, som giver en endnu større hældning. Denne klikkes på med magneter på samme vis som batteridækslerne på alle enhederne, hvilket er en smart og lækker detalje.

Det separate numeriske tastatur

Mange, som arbejder på kontor i dag, kan ikke undvære et numerisk tastatur og det skal man heller ikke med Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop, men her kommer det dog separat så man kan placere det efter behov og ønske. En lille fin detalje på selve tastaturet er en genvejstast til lommeregneren, som aktiverer appen i selve Windows og så er man ellers klar til at taste.mk_SEDT_otherviews04

Musen

Ved første øjekast ligger man ikke nødvendigvis mærke til noget særligt ved denne mus, som i øvrigt kan købes separat skulle man ønske det, men det er når man skal til at holde om den at man opdager forskellen fra ens standardmus og det skyldes for det første at højden med stor sandsynlighed er større end det man er vant til, men det særlige er også den form som musen har og “tvinger” ens hånd til at være en smule vinklet. I henhold til produktbeskrivelsen er dette for at maksimere håndledskomfort og med hvileplads til tommelfingeren, der ligeledes er med til at sikre den korrekte ergonomiske håndledsposition.

På musen har man et firevejsrullehjul, Windows genvejstast og en tilbage-knap. Hvorfor man ikke samtidigt har tageten frem-knap med i samme ombæring kan undre, men det er hermed nævnt at den er savnet. Ellers har knapperne en fin og nemt tilgængelig position.

Funktionalitet

Det kræver naturligvis en del tilvænning at begynde og arbejde med et sæt som Microsoft Sculpt Egonomic Desktop fordi man sikkert længe har været vant til noget helt andet. For nogle vil denne transition være nemmere end for andre, men jeg troe ikke at der går mere end højest nogle dage, hvorefter man har lavet en ændring, der kommer til at have en længerevarende positiv effekt. Personligt døjede jeg med en mindre skade og skiftet til Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop har været med til at afhjælpe denne og sikkert også afværge en forværring.

Mange forbipasserende kolleger kommenterede sættet med “Det var da godt nok et sjovt tastatur” og med smil på læben blev de inviteret til at prøve drt, hvorefter reaktionen var at der var mening med galskaben. Det er splittet og hullet på midten, der mest af alt får Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop til at skille sig ud, for ellers er det ikke nødvendigvis så nemt at spotte formen på afstand. Det splittede design af tastaturet hjælper i øvrigt også til blindskrift, fordi man er “tvunget” til at benytte de rigtige taster med den rigtige hånd.

Den ekstra hældning, som man får med skinnen under tastaturet, er jeg selv begyndt at benytte og føler endnu mindre spænding i ledene efter længere tids brug. Det hjælper til at man sidder korrekt og hændernes og fingrenes hældning og stilling føles ganske naturlig. Tastaturets kompakthed gør det dog ikke så velegnet til gaming erfarede jeg da man her ofte bruger forskellige typer af taster end under almindeligt brug og søgen efter tasterne er bestemt ikke en mulighed, hvis man vil forøge since chancer om at vinde. Måske skal jeg bruge endnu mere tid indenfor denne brugstype, men det kræver at jeg må leve med nogle nederlag først. 
mk_SEDT_otherviews02

Konklusion

Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop har et skjult agenda og det er at tvinge dig til en mere korrekt og ergonomisk håndledsposition og placering uden at du er bevidst herom. Efter noget tids tilvænning føles det helt naturligt, men tilvænningen foregår altså ikke med posturen, men derimod med at lære tasternes placeringer at kende. Efter nogle måneder med Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop er jeg overbevist om dens positive effekt på min postur og velvære, hvilket har fået mig til at undre mig over, hvordan et tastaturdesign, som er mere end 40 år gammelt og desuden inspireret af skrivemaskinerne som har yderligere 100 år på bagen, stadigt dominerer arbejdspladserne i dag. Jeg anbefaler i hvert fald et sæt som Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop til alle der arbejder og sidder meget ved computeren.

[checklist]

  • Lækkert design
  • Skinne til hældning
  • Form og effekt på postur
  • Separat numerisk tastatur
  • Behagelig mus

[/checklist]
[badlist]

  • Kompakt tastelayout
  • Kræver tilvænning

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set hos Proshop.dk til 599,-

Find forhandler og den bedste pris på Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hej Goran
    Jeg savner en bemærkning omkring hvor hårde tasterne er og hvor meget det larmer.
    Ellers en rigtig god og informativ anmeldelse.

  2. Hej Astrid,

    Det beklager jeg at have glemt at nævne. Tasterne er ret bløde og dermed også relativt stille i deres aktivering. Jeg vil sige det er fint til kontormiljøer og tasterne er behagelige at skrive på.

    håber det gav svar nok ellers må du hjertens gerne spørge igen.

    Mvh

    Goran Popadic

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis du arbejder meget foran computeren er det vigtigt at udstyret er i orden og endnu vigtigere er at du sidder korrekt således at du anstrenger dig selv mindst muligt for ikke at få ondt i muskler og led. Hvis du alligevel oplever at...Anmeldelse: Microsoft Sculpt Ergonomic Desktop