lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Philips Fidelio DS7550

Anmeldelse: Philips Fidelio DS7550

Fidelio… det lyder lidt som en italiensk madret, men det er nu altså en iPod højttaler/dockstation.

iPod højttalere og dockingsystemer tordner frem, både herhjemme og i udlandet, for hvem gider have et ganmel skrummel af et micro eller minianlæg stående, hvor en iPod højttaler kan levere den samme lyd, og de samme funktioner? Derudover så har de fleste jo deres musik liggende på en iPod eller iPhone, så for de fleste vil det være den optimale løsning.

Udvalget af iPod højttalere er steget enormt, og det betyder også at der er rigtig mange gode systemer, men mindst lige så mange dårlige, så la’ os straks finde ud af hvilken kategori Philips Fidelio DS7550 kan placeres i.

Hvad er der i kassen?
Philips Fidelio DS7550 leveres i en rimelig kompakt æske med et lille bærehåndtag, så den er nem at tage ned af butikshylden og bære hjem – godt tænkt Philips…

I æsken, der naturligvis er holdt i farve hvid/blå og lidt lilla, finder man selve højttaleren der fylder det meste, en neoprentaske/sleeve til opbevaring og beskyttelse under transport, en manual og et minijack til minijack kabel, hvis man skal bruge den sammen med en ”ikke iPod/iPhone”, såsom anden MP3-afspiller, bærbar PC eller lignende.

Design
Philips Fidelio DS7550 er holdt i et slankt og enkelt design, hele fronten er beklædt med gråt gitter der beskytter højttalerenhederne, mens der lige er fundet plads til en diode der blinker når Philips Fidelio DS7550 kører på 220 volt, eller lyser konstant når Philips Fidelio DS7550 kører på batteri. Sammen med dioden er dock-stikket til iPods eller iPhones, og det smarte ved dette stik er at det kan vippes, således at din iPod eller iPhone altid ”presses” ind mod Philips Fidelio DS7550, og ikke bare står og flagre i luften, det er en god beskyttelse af det dockstik, som altså kan være en smule sart!

Selve Philips Fidelio DS7550 har en ramme i blank sølv/krom og det passer meget godt sammen med resten. På toppen man de i alt 3 knapper, en on/off knap, volume op/ned og en on/off knap til den funktion Philips kalder ”Dynamic Bass Boost”

Bagsiden er i aluminium, og er faktisk den absolut mest lækre del af Philips Fidelio DS7550, så jeg forstår ikke helt hvorfor det var bagsiden der trak det længste strå.

På bagsiden er Philips Fidelio DS7550 helt clean, på nær indgang til aux og 220 volt.

Funktionalitet og lydkvalitet
Philips Fidelio DS7550 er udstyret med et genopladeligt batteri, og det adskiller den fra rigtig mange andre transportable iPod højttalere på markedet, da de fleste skal have ekstern strøm, og hvor bliver det transportable så af? Philips Fidelio DS7550 kan spille op til 8 timer på én opladning, og det synes jeg nu er meget godt klaret!

Jeg nævnte tidligere at Philips Fidelio DS7550 var udstyret med en såkaldt ”Dynamic Bass Boost” og selvom sådanne funktioner som oftest er noget bras, så fungere det faktisk fremragende i Philips Fidelio DS7550. Slår du DBB til, får man en mere markant og dybere bass, selv ved forholdsvis lav volume.

Philips Fidelio DS7550 kan afspille musik fra både din iPod og iPhone, endda kan der hentes en lille app på Apple’s appstore, der gør det muligt at tilføje en masse ekstra funktion, som ellers ikke er mulige uden denne app installeret på din iPod eller iPhone. Derudover kan du også tilslutte enhverv lydkilde med minijack-stik, det kunne være en bærbar PC, en anden MP3-afspiller, en mobiltelefon eller noget helt fjerde – bare i med minijack-stikket, og du er kørende!

Takket være den solide bagside af aluminium, så virker Philips Fidelio DS7550 utrolig solid, og den er også med til at afhjælpe den ”dåsede” lyd man nogen gange kan opleve fra lignende produkter.

Lydmæssigt kan Philips Fidelio DS7550 sagtens følge med, men når volumen når en vis højde, så kan de stakkels små enheder ikke følge med længere. Men til brug i køkkenet, i haven eller rundt i huset er det fint. Jeg vil dog ikke mene at Philips Fidelio DS7550 kan erstatte et mini/microanlæg af rimelig kvalitet, dertil er lyden simpelthen ikke ”kraftig” nok.

Når man ser på de ringe dimensioner er det derimod lidt imponerende at der kan komme så megen, og så detaljeret lyd ud af Philips Fidelio DS7550.

Ret funktionalitetsmæssigt så halter Philips Fidelio DS7550 lidt, for der er ingen ”ekstra” funktioner i form af vækkeur, fm-radio, dab-radio eller lignende – den kan afspille musik fra en iPod/iPhone eller en hvikken som helst anden lydkilde, og det er faktisk det. Det kan være nok til de fleste, men i dette prisleje havde jeg nok forventet en eller anden form for ”ekstra” funktionalitet.

Konklusion
Philips Fidelio DS7550 er på den ene side et rigtig lækkert produkt, men når man kigger på prisskiltet, og den lyd der kommer ud af den – så synes jeg bare ikke de 2 ting hænger helt sammen. Philips Fidelio DS7550 spiller hæderligt, men jeg kan godt finde andre alternativer i prislejet op til de knap 1300,- som spiller bedre.

Philips Fidelio DS7550 har udseendet med sig, ingen tvivl om det, men måske har man brugt for meget krudt her, og for lidt på lydsiden? Du vil i hvert fald ikke få skæld ud over at have Philips Fidelio DS7550 stående fremme i stuen, for det er en ganske stilfuld og lækker enhed, der bare desværre ikke spiller helt som forventet, i forhold til den ret høje udsalgspris.

+
Lækker kvalitet!


Lidt flad lyd
Lidt for høj pris

Karakter
65 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 1299,-

Set til 999,-

Find den bedste pris på Philips Fidelio DS7550

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer