fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: QNAP TS-420

Anmeldelse: QNAP TS-420

QNAP-TS420-front

QNAP sidder, sammen med Synology og nu også ASUSTOR, ret tungt på markeret for avancerede NAS servere, primært til hjemmebrugere og mindre virksomheder.

QNAP TS-420 er en 4-bay NAS server med understøttelse af QTS 4.0, QNAP’s seneste operativsystem, den drives af en 1,6GHz processor og 512MB RAM.

Vi har tidligere testet og anmeldt TS-421 der er storebroderen til TS-420 som vi har testet i denne omgang, det åbenlyse spørgsmål er således om ydelsen og oplevelsen står mål med den lavere pris?

Hvad er der i kassen?

I kassen som QNAP TS-420 ankommer i, finder man, foruden selve NAS serveren følgende:

  • 220 volt strømforsyning med strømkabel
  • 2 sorte ethernet kabler
  • Skruer
  • Quick-installation guide

Se vores unboxing af QNAP TS-420 nedenfor.

[youtube id=”P1Xull7e-zA” width=”600″ height=”350″]

Specifikationer

  • Marvell 1.6 GHz Processor
  • 512MB DDR3-RAM,
  • 4 x 3.5″ eller 4x 2.5″ harddiske
  • 2 x Gigabit ethernet
  • 2x eSATA, 2x USB 3.0, 2x USB 2.0
  • Bruger 26 W i brug, 13 W i sleep
  • Støjniveau ikke oplyst

Design

Designmæssigt skiller QNAP TS-420 sig ikke ud fra hverken mængden eller storebroderen TS-421, den primære forskel mellem de to, er “manglende ” display på TS-420.

Selve kabinettet er i mørkegrå metal og fronten er i mat sort plast, enkelt og ganske smagfuldt – generelt er det et plus i min bog når selve kabinettet ikke blot er udført i plastik, hvilket ofte er tilfældet fra ex .Synology.

Via fronten er der direkte adgang til de 4 hot-swappable drev-båse, hver enkelt med en diode der indikerer om der er en harddisk i båsen og en diode der indikerer evt. aktivitet. Selve holderen som harddisken monteres i, er ligeledes udført i metal.

Nederst på fronten er en on/off knap og USB copy stikket, der gør det muligt at tilslutte en ekstern harddisk, USB stick eller lign., og kopierer indholdet herfra direkte ind på NAS serveren.

QNAP-TS420-bays

På bagsiden alle stikkene placeret, øverst 2 eSATA stik, dernæst de 2 gigabit ethernet stik, 2 stk. USB 3.0 porte, en enkelt USB 2.0 port og slutteligt indgang til strømforsyning og kensington-lås. I midten af det hele er en stor blæser monteret der sikre nødvendig køling af installerede harddiske.

QNAP-TS420-back

 

Installation og opsætning

Før man kan tage QNAP TS-420 i brug, skal der installeres en eller flere harddiske. Denne operativ er utrolig nem at gå til og kræver absolut ingen særlige tekniske kundskaber, harddiskene monteres med hver 4 skruer i den enkelte holder som skubbes på plads og låses fast, nemt og enkelt. Der er ikke engang behov for at skulle NAS-serveren ad, da alle 4 drevbåde er tilgængelige fra fronten.

Man bør dog, for god ordens skyld, sikre sig af de harddiske man ønsker at benytte er kompatible med QNAP TS-420, hertil er QNAP’s Compatibility liste et godt redskab.

Selve installationen starter “online”, hvor man guides igennem den fysiske del af installationen, dernæst får man mulighed for at downloade nødvendige applikationer og guides dernæst igennem selve installationen af QTS 4.0 på QNAP TS-420. Den del der foregår online er på engelsk, men selve installations-softwaren er med dansk brugersprog – endnu et plus i bogen for dette.

Under installationen er der kun enkelte ting der skal tages stilling til, ligesom den selv sørger for at hente seneste version af QTS (Styresystemet) online hos QNAP, det kræver dog naturligvis at QNAP TS-420 er sat til et netværk med internetforbindelse.

http://media.ereviews.dk/#!album-113

Funktionalitet

QNAP TS-420 er ikke bare en netværks-harddisk, men derimod en fuldblods netværks-server, der ikke bare kan bruges til at dele filer mellem forskellige enheder på netværket, men faktisk også kan undfører en lang række opgaver, opgaver som man måske tidligere har haft “hosted” eksternt eller har brugt en PC til på det lokale netværk. Det kunne eksempelvis være at kører en mail-server, download-server, “dropbox” eller bare bruge den til at streame musik og video fra og til hjemmets enheder, både tv, medieafspillere og hvad man ellers måtte have i hjemmet.

Grundstenen i QNAP TS-420 er QTS 4.0, der er QNAP’s seneste operativsystem. Med QTS 4.0 får man adgang til et yderst brugervenligt, og pænt grafisk, web-interface hvorfra det hele styres, dvs. alt fra opsætning af brugere, opsætning af mapper, privilegier, netværksservice, installation af apps og aktivering af services, kort fortalt alt som QNAP TS-420 kan, kontrolleres fra dette webinterface. Interfacet er opbygget som en normalt PC, med et “skrivebord” hvor der er forskellige genveje, derudover er der naturligvis et kontrolpanel for mere avanceret opsætning samt mulighed for at starte forskellige applikationer direkte, nogle kører direkte i web-interfacet, mens andre åbner i nyt vindue. Det er værd at bemærke at web-interfacet er på dansk, og oversættelsen er grundlæggende iorden, selvom man nok kan finde en lidt sjov formulering her og der.

Det er muligt at multi-taske, altså kan der være flere vinduer åbne samtidigt, og selvom QNAP TS-420 ikke er udstyret med mere end 512MB RAM, kører det hele glimrende, vinduerne åbner/lukker rimelig kvikt og der er umiddelbar respons så snart der klikkes.

Interfacet indholder også en skæg lille “widget”, der lynhurtigt giver dig adgang til et overblik over systemets tilstand, perfekt til “nørden” der ønsker et hurtigt overblik, hvis ikke personen allerede har fået det via en app til dennes smartphones, mere om disse muligheder senere.

Overordnet set er QTS 4.0 et af de mest vellykkede interfaces jeg er stødt indenfor NAS-servere og den største konkurrent på dette punkt er Synology. Om man foretrækker det ene eller andet er nok en smagssag, faktum er dog at de begge har stor fokus på brugervenlighed, men samtidig også at der ikke skal mangle noget.

I galleriet nedenfor er samlet en række screenshots fra QTS 4.0 for et indblik i mulighederne.

http://media.ereviews.dk/#!album-115

Applikationer

Via app center er der mulighed for at downloade og installere et hav af forskellige apps, disse installeres og kører direkte på QNAP TS-420, eksempelvis er der mulighed for at installere Photo Station der opbygger et komplet galleri udfra ens billeder, eller Multimedia Station der gør det muligt at se og afspille musik, video og billeder lagret på QNAP TS-420 direkte fra en browser, uanset hvor man er.

Derudoover er der tonsvis af apps der har et meget specifikt formål, men grundlæggende er udvalget af apps henvendt til den private forbruger med behov for en “alt i en” løsning. Kvaliteten af de apps der er tilgængelige er glimrende, i hvert fald de mere mainstream apps, der er dem jeg primært har beskæftiget mig med.

qnap-app-center

Desktop applikationer

Der findes en lang række applikationer til PC og Mac, samt en enkelt der også understøtter Linux, der gør det endnu nemmere og smartere at bruge  QNAP TS-420, ex. er der en download-klient således indhold kan downloades direkte til NAS’en, Qsync der er en form for “Dropbox” der kan tilgås fra forskellige enheder og altid er opdateret og flere andre brugbare applikationer. For et komplet overblik over aktuelle applikationer til PC, Mac og Linux – se venligst QNAP.com

qnap-qfinder

Mobile applikationer

De applikationer der installeres på QNAP TS-420 og på ens PC, suppleres af en lang række mobile applikationer for en “komplet” oplevelse, så NAS’en kan bruges og tilgås uanset hvilken enhed man benytter. Der er bl.a. en musikafspiller, app til overvågning (Kræver kompatible kameraer på netværket naturligvis) samt downloadmanager, alt sammen app’s der g’ør det lidt nemmere og smartere at bruge QNAP TS-420. For et komplet overblik over aktuelle mobile apps til QNAP TS-420, og for understøttelse af iOS eller Android, se venligst QNAP.com

I galleriet nedenfor kan du se screenshots fra en del af de applikationer der er tilgængelige til Android, særligt deres mobile “mediecenter” kaldet Qmobile er jeg ret stor tilhænger af, her kan man nemlig mere eller mindre alt, lige fra at uploade billeder fra smartphonen til at afspille musik, film og billeder.

http://media.ereviews.dk/#!album-114

Benchmark

QNAP TS-420 er testet på et Gigabit netværk med en TP-Link Archer C7 router og en Windows 8 baseret PC med Gigabit ethernet.

ATTO Disk Benchmark

qnap-ts-420-atto-disk-benchmark

Maks skrivehastighed: 65 MB/s
Maks læsehastighed: 85 MB/s

LAN Speed Test (1000MB fil)

qnap-ts-420-lan-speed-test

Skrivehastighed: 400 Mbps (Megabit pr. sekund)
Læsehastighed: 490 Mbps (Megabit pr. sekund)

Konklusion

Er man i markedet for en prisstærk 4-bay NAS server, grundet stort pladsbehov eller ønske om RAID, og kan leve med en ydelse der tilsvarer den lavere pris, så er QNAP TS-420 bestemt en kandidat med bør overveje. Til omkring 2500,- er det svært at finde bedre bud på en 4-bay NAS server der stadig er fornuftig specifikeret, med dual gigabit LAN og endda masser af muligheder for udvidelse hvis de 4x 3,5 eller 2,5″ harddiske ikke er nok. At den så samtidig kommer i et meget nydeligt design, gør jo bestemt ikke noget, hvis man skulle vælge at lade den stå fremme. Desværre er det flotte design nok også medvirken til at den oplevelses en smule mere støjende end tilsvarende model fra Synology eksempelvis, da vibrationerne fra harddisken/harddiskene nemmere forplanter sig i metalkabinettet end et i plast.

Med QTS 4.0 er QNAP kommet et kæmpe stykke vej, og leverer nu en virkelig brugervenlig løsning, der endda er på dansk – samtidig er deres udvalg af app’s, både til lokal installation på NAS’en, til PC og mobile enheder, ret omfattende og dækker både den nørdede hjemmebruger og den lille virksomhed.

Kort sagt er QNAP TS-420 et rigtig godt køb!

[checklist]

  • Simpel installation
  • Fornuftig ydelse
  • Dansk brugerflade – flot og velfungerende (QTS 4.0)
  • Lækkert design med metal-kabinet

[/checklist]
[badlist]

  • Vibrationerne forplanter sig nemmere i et metalkabinet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 2500,-

Find forhandler og den bedste pris på QNAP TS-420

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

QNAP sidder, sammen med Synology og nu også ASUSTOR, ret tungt på markeret for avancerede NAS servere, primært til hjemmebrugere og mindre virksomheder. QNAP TS-420 er en 4-bay NAS server med understøttelse af QTS 4.0, QNAP's seneste operativsystem, den drives af en 1,6GHz processor og...Anmeldelse: QNAP TS-420