torsdag, april 25, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: RAPOO A300 Bluetooth Portable NFC Speaker

Anmeldelse: RAPOO A300 Bluetooth Portable NFC Speaker

LLO_8652_Lars

Kinesiske Rapoo har vi efterhånden stiftet bekendtskab med en del gange her på eReviews.dk, og det er ikke uden grund da deres produkter generelt er af ret høj kvalitet til en fornuftig pris. Vi skal i dag kigge nærmere på en Bluetooth højtaler, nemlig deres A300 Bluetooth Portable NFC Speaker.

Hvad er der i kassen?

Rapoo A300 kommer i en kasse i høj kvalitet der viser produktet frem på allerbedste vis. I kassen finder vi

  • Rapoo A300 Bluetooth Portable NFC Speaker
  • USB kabel til opladning
  • Minijack kabel til at overføre lyd
  • En brugsvejledning
  • En lille stofpose til at opbevare højttaleren i

Se vores unboxing video af RAPOO A300 nedenfor.

[youtube id=”e2QaqQP67wA” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet

Selve Rapoo A300 højttaleren er lavet i nogle rigtigt gode materialer, fire sider er lavet i flot børstet aluminium, forsiden har et gitter i metal, og bagsiden er i robust plast. Den ligner meget storebroderen A600 som vi har anmeldt tidligere. Materialerne giver A300 en god vægt, og sammen med en stribe gummi på undersiden, så står den godt fast når musikken spiller.

Rapoo A300 er en kompakt enhed på omkring 6 cm på hver led. På toppen finder vi betjeningspanelet der er lavet som et touchpanel. Her har vi de klassiske knapper, play/pause, volumen op/ned, og en knap til at svare telefonen. Rapoo A300 kan nemlig også bruges som håndfrit sæt til telefonen, en funktion som også er ved at være standard på de fleste bluetooth højttalere. Selve touchpanelet virker godt, og er nemt at betjene.

LLO_8654_Lars

På bagsiden finder vi stik til opladning, en tænd/sluk kontakt og en linjeindgang. Sidstnævnte bruges til at koble enheder til A300 uden bluetooth, som f.eks. computere, mobiltelefoner og tablets og andet der ikke har bluetooth. Det er også på bagsiden at NFC chippen sidder. NFC gør parring af højttaleren nemmere hvis man f.eks. har en mobil med NFC funktionalitet, man slipper for den sædvanlige bluetooth rutine. En mindre ting, men ikke desto mindre en fin detalje at have med.

LLO_8655_Lars

Rapoo A300 benytter sig af Bluetooth 4.0, og det gør at man kan opnå en ret høj lydkvalitet uden susen og klikken som ældre bluetooth standarder til tider døjede lidt med. Og selvom vi har med en yderst kompakt enhed at gøre, så spiller den faktisk overraskende godt! Det er selvfølgelig begrænset hvor dyb bas man får ud af en lille højttaler, men den er nu ret musikalsk. Tunge Black Sabbath mangler selvfølgelig lige det sidst punch i stortrommen, men vokalen og guitaren lyder godt. Eric Clapton unplugged klarede den rigtigt godt, med god detaljerigdom. Igen så er den god til stemmer, guitarer og trommer. Den er opgivet til en effekt på 3 watt, det lyder ikke af meget, men den kan faktisk spille rigeligt højt uden at forvrænge. Dog lider den lidt af samme symptom som mange andre små højttalere. Når man skruer højt op, så bliver diskanten noget skinger. Det er en naturlig konsekvens af den begrænsede bas der kan komme fra den lille højttalerenhed, og så bliver lyden lidt ubalanceret med vægt på diskanten. Men alt i alt så spiller den fortrinligt!

Konklusion

Rapoo A300 koster omkring 400,- og det synes jeg er en rigtig fin pris. A300 er lavet i lækre materialer, er lækker at bruge og så spiller den forrygende af en mini højttaler at være! Der er ingen tvivl om at Rapoo har ramt helt rigtig med A300, både hvad angår design, funktioner og pris.

Pris og tilgængelighed

Fås i 5 forskellige farver.
Set til ca. 400 kroner.

Find forhandler og den bedste pris på RAPOO A300

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Kinesiske Rapoo har vi efterhånden stiftet bekendtskab med en del gange her på eReviews.dk, og det er ikke uden grund da deres produkter generelt er af ret høj kvalitet til en fornuftig pris. Vi skal i dag kigge nærmere på en Bluetooth højtaler, nemlig...Anmeldelse: RAPOO A300 Bluetooth Portable NFC Speaker