tirsdag, april 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sandberg Wireless Mini Laser Mouse

Anmeldelse: Sandberg Wireless Mini Laser Mouse

Sandberg har travlt med at sende nye produkter på gaden, men det er kun godt – for det er jo altid rart med nye gadgets på markedet.

Denne gang har vi modtaget en såkaldt ”mini mus”, altså en mus beregnet til brug sammen med din bærbare computer når du er på farten.

Og når Sandberg kalder den mini – så er det ikke helt ved siden af…

Hvad er der i kassen?
Sandberg Wireless Mini Laser Mouse leveres i en blisterpakning, og endelig en af dem der kan åbnes uden at den skal trues med både hobbykniv og saks. Farverne er naturligvis blå, gul og lilla, Sandberg’s farver.

På emballagen kan man læse lidt specifikationer, og at der ydes 5 års garanti bl.a., indeni emballagen finder man Sandberg Wireless Mini Laser Mouse, en mini usb modtager og en lille manual.

Design og funktionalitet
Sandberg Wireless Mini Laser Mouse er en meget lille sag, og jeg vil næsten sige den er for lille til en voksen mand som mig selv, men til børn er den helt perfekt. Du kan se en sammenligning lidt længere nede.

Selve Sandberg Wireless Mini Laser Mouse er i en kombination af blank sort plast, og denne her ”gummi” overflade som vi tidligere har mødt, også fra Sandberg. Knapperne, og siderne er beklædt med denne gummi, og det har både fordele og ulemper. Desværre bliver det hurtigt blankt, og så kan man se enhver lille fedtet finger derpå, til gengæld når man et langt bedre greb, i stedet for en blank plast overflade.

Sandberg Wireless Mini Laser Mouse er udstyret med en højre og venstretast, et lille scrollhjul der også har klik funktion, og det er faktisk det! I bunden er der plads til ét AAA batteri, og der er endda et lille rum hvor mini usb modtageren kan gemmes når musen transporteres, eller bare ikke er i brug. Det er perfekt, for den er så lille at den nemt kunne blive væk.

Sandberg Wireless Mini Laser Mouse er med 1600 dpi laserteknologi, og skulle dette ikke sige dig ret meget, så betyder det blot at Sandberg Wireless Mini Laser Mouse kan fungere på næsten alle overflader da den er knap så ”kræsen” mht. underlaget, og de 1600 dpi gør at den reagere hurtigt og præcist. Dette stemmer meget godt overens med de oplevelser jeg har haft med Sandberg Wireless Mini Laser Mouse i den periode hvor jeg har brugt den.  Der er ingen ”lag” eller andet, den reagere prompte når man tager fat i den, og markører er præcis uanset om man kører på en rigtig musemåtte, en hvid bordplade, eller bruger ens bukser som musemåtte. Det er ret væsentligt at Sandberg Wireless Mini Laser Mouse virker på en lang række overflader, for hvis ikke man køber den som en mus til børnene, så må det være for at have med i tasken på rejsen eller lignende, og så er det altså sjældent der er mulighed for at benytte en musemåtte også.

Musen er meget let, og det gør den også nem at transportere, og nem for børn at benytte, men som sagt er den altså for lille til at jeg ville kunne benytte den i længere tid af gangen.

Konklusion
Sandberg Wireless Mini Laser Mouse er en glimrende mus til børn og folk der skal have en utrolig kompakt mus med i tasken, til brug sammen med den bærbare computer, men til brug derhjemme, eller for folk med hænder af almindelig størrelse, så dur den altså ikke. Sidstnævnte er så heller ikke det Sandberg Wireless Mini Laser Mouse er lavet til, så den er et eller andet sted lovligt undskyldt.

Sandberg Wireless Mini Laser Mouse reagere hurtigt, er præcis, 100% plug and play og leveres med en mini usb modtager – hvad mere kan man næsten ønske sig til 199?

+
Laser teknologi
Mini USB modtager


Lidt for lille til voksne mennesker

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 199,-
Set til 173,-

Find den bedste pris på Sandberg Wireless Mini Laser Mouse

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Sandberg

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer