fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: SMS Audio Street by 50 ANC

Anmeldelse: SMS Audio Street by 50 ANC

SMS-Audio-Street-by-50-ANC-05

SMS Audio, med 50 Cent som frontfigur, præsenterede i midten af september SMS Audio Street by 50 ANC, et sæt over-ear hovedtelefoner med aktiv noise cancelling, velegnet til den rejsende – først og fremmest pga. ANC, men derudover er de foldbare og fylder der ikke meget når de ikke er i brug.

Læs videre og find ud af om SMS Audio Street by 50 ANC leverer varen.

Hvad er der i kassen?

SMS Audio har profileret sig selv som et “high-end” brand og derfor er emballagen naturligvis også af en vis kvalitet og skal gerne udstråle klasse og kvalitet, det er så absolut også tilfældet med den emballage som SMS Audio Street by 50 ANC leveres i.

I kassen finder man;

  • SMS Audio Street by 50 ANC
  • Minijack kabel med mikrofon
  • Opbevaringstaske med hård skal
  • Manual

Se vores unboxing af SMS Audio Street by 50 ANC nedenfor.

[youtube id=”KW5ujPTNgg8″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet

Selve hovedtelefonerne er af over-ear typen (Læs evt. vores guide til valg af hovedtelefoner) hvilket betyder at puden på hørebøffen når rundt om øret, og ikke sidder på selve øret som on-ear typen.

Selve designet er ret klassisk, på den sorte model er bøjlen udført i mat sort plast med en “rubberized” overflade, mens selve ørebøffen er i blank sort plast. Den inderste del af bøjlen er i metal,  som gør den noget stærkere end en bøjle med plast indvendigt også. Øverst på bøjlen er SMS Auio navnet diskret placeret, mens logoet er på begge ørebøfferne. Øverst, mod hovedet, er bøjlen polstret, og betrukket med blødt skind.

SMS-Audio-Street-by-50-ANC-03

Selve puden er udført med memoryskum og betrukket med skind der er ualmindeligt blødt og lækkert. Brugen af memoryskum gør at puderne former sig efter brugerens hovedform og derfor skaber en optimal isolering.

Når SMS Audio Street by 50 ANC ikke er i brug kan de foldes sammen, en ganske fed feature som normalt er forbeholdt mindre on-ear hovedtelefoner.

SMS-Audio-Street-by-50-ANC-01

På den ene ørebøf er der placeret en knap med påskriften “ANC”, denne tænder og slukker den aktive støj reducering som drives af et genopladeligt batteri der skulle give op til 70 timers spilletid. Jeg har efter en måneds tid med sættet endnu ikke haft brug for at lade dette op, trods ret intens brug. Den aktive støj reducering fungerer på den både at al udenomsstøj fjernes, således vil man praktisk talt intet kunne høre når man tager SMS Audio Street by 50 ANC på og tænder for ANC’en, kun den musik eller lyd kommer ud fra SMS Audio Street by 50 ANC, det betyder at man ikke har brug for at skrue lige så højt op for volumen for at kompensere for eventuel støj omkring en. Ulempen er så at konen, kæresten eller ungerne ikke lige umiddelbart kan komme i kontakt med dig – eller, det kan vel diskuteres om det er en ulempe eller ej…

SMS-Audio-Street-by-50-ANC-02

En lille blå diode indikerer om ANC er tændt eller ej og på samme ørebøf er microUSB stikket placeret, dette bruges til opladning af det indbyggede batteri der driver ANC’en. Derudover er der naturligvis minijack stikket hvor kablet tilsluttes.

SMS Audio Street by 50 ANC fås pt. kun i 2 farver, den sorte & en sølvfarvet model – men det skulle ikke undre mig om det på et senere tidspunkt blev muligt at få denne udgave i flere farver også, som det er tilfældet med mange af SMS Audio’s andre modeller.

SMS Audio Street by 50 ANC er meget behagelige at have på, puderne er tilpas bløde til at der skabes en god isolering, men samtidig så faste at formen holdes. Med bøjlen er det nemt at finde den rigtige størrelse, og selv os med små hoveder kan få dem indstillet så de sidder præcist som de skal. Puderne er med ægte skind og det betyder at du, selv efter flere timers brug, ikke har svedige og fugtige ører, da de nemt kan ånde, derudover er der intet der presser eller strammer mod selve ørerne, hvorfor de er meget behagelige at bruge i længere tid, det kunne eksempelvis være under rejser eller lign. Nogle hovedtelefoner er meget “stramme” om hovedet, det er heldigvis heller ikke tilfældet med SMS Audio Street by 50 ANC, de lukker tæt om ørerne, men man har ikke en strammende fornemmelse når man har dem på, heller ikke efter længere tid. Her skal det måske lige nævnes at jeg ikke er udstyret med en stort hoved.

SMS-Audio-Street-by-50-ANC-04

Men – nu er det er jo et eller andet sted lyden der er det væsentligste, så hvordan klarer SMS Audio Street by 50 ANC sig der? Heldigvis er lyden ikke glemt og erstattet af smart foldbart design og aktiv støj reducering, for lyden i SMS Audio Street by 50 ANC er fremragende! SMS Audio har med denne model sigtet mod den rejsende der vil have top-klasse lyd, og det er lykkedes. Med ANC får man 100% fred for omgivelserne, om det er på kontoret, hjemme i stuen eller i et tog, fly eller bus, så kan man læne sig tilbage og nyde musikken, filmen eller spillet uden at skulle bekymre sig eller kompensere for udenomstøj. Funktionen fungerer enormt godt, dog mister man en del af bassen/bunden ved aktivering af ANC, her får man en mere klar og “vel-friseret” lys, fremfor en bass der buldrer derudaf, man må derfor vælge om man ønsker den tunge bass eller den klare, detaljerede lyd og heldigvis har man med SMS Audio Street by 50 ANC muligheden, da de fungerer både med og uden ANC, således fungerer de også hvis batteriet pludselig løber tør – thumbs up!

Uanset hvilken genre man foretrækker så leverer SMS Audio Street by 50 ANC varen, alt fra hip-hop, til tung house musik over pop og mere vokal-baseret musik leveres i høj kvalitet og som udgangspunkt med et flot og detaljeret lydbillede, særligt med ANC slået til, så man virkelig får alle detaljer af musikken med.

Konklusion

Har man først prøvet et sæt hovedtelefoner med aktiv støjreducering vil det være svært at undvære, for det er altså en helt anden fornøjelse at “lukke sig inde” og nyde musik,ken filmen eller et spil i 100% fred og ro, for alt andet end den lyd man har valgt skal komme ud af hovedtelefonerne, dette gælder uanset om man er derhjemme eller på farten, men særligt hvis man rejser meget med bus, fly eller tog vil man drage stor fordel af at kunne alt andet ude og fordybe sig i lyden fra SMS Audio Street by 50 ANC.

Der er absolut intet at udsætte på hverken finish eller den generelle kvalitet, de virker robuste, er i lækker kvalitet og der er ikke sparet på materialerne. Lyden er fremragende, uanset hvilken type af musik eller lyd man udsætter dem for – dog kunne jeg godt savne en lille smule mere bund, men det er primært ved brug af ANC, slås dette fra er der tilpas meget bund i musikken.

Eneste ankepunkt er prisen, der er til den høje side for et kablet sæt hovedtelefoner, selvom de har ANC. Til sammenligning kan Parrot Zik, som vi tidligere har anmeldt, nskaffes for ca. 2200,- og her er ligeledes tale om et sæt hovedtelefoner af over-ear typen og med ANC, dog har de så også bare NFC og bluetooth så de kan bruges både kablet og trådløst.

[checklist]

  • ANC med genopladeligt batteri
  • Kan bruges uden batteri/ANC
  • Kan foldes sammen
  • Puder med memoryskum
  • Lækker lyd!

[/checklist]
[badlist]

  • Savner lidt mere bund
  • Prisen er forholdsvis høj for et kablet sæt hovedtelefoner

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 2399,-

Find forhandler og den bedste pris på SMS Audio Street by 50 ANC

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

SMS Audio, med 50 Cent som frontfigur, præsenterede i midten af september SMS Audio Street by 50 ANC, et sæt over-ear hovedtelefoner med aktiv noise cancelling, velegnet til den rejsende - først og fremmest pga. ANC, men derudover er de foldbare og fylder der ikke...Anmeldelse: SMS Audio Street by 50 ANC