fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport

Anmeldelse: SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport

sms-audio-street-sport-04

Tilbage i december 2012 testede og anmeldte vi SMS Audio Street by 50 Wired On-ear der scorede 4,5/5! Modellen er for nylig kommet i en ny og opdateret udgave særligt rettet mod den aktive bruger, deraf også tilnavnet “Sport”.

I forhold til den almindelig udgave er denne opdateret med en ny og mere ridsebestandig overflade, ørepuder i perforeret skind, svedtæt kammer i ørepuden og så leveres de med ekstra ørepuder som kan skiftes efter behov.

Hvad er der i kassen?

Se vores unboxing af SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport nedenfor for en gennemgang kassens indhold.

Design og komfort

Bortset fra små designmæssige ændringer, så ligner de SMS Audio Street by 50 Wired On-ear på en prik og med god grund, for grundlæggende er det præcist samme produkt. De fås i 3 særlige farver, Sports Blue, Sport Yellow og Sport Pink.

Som nævnt indledningsvis, så har modellen fået en ny overflade der er mere modstandsdygtig overfor ridser, det er den velkendte mat-sorte “rubber” overflade som vi har set så mange gange før – uden at det dog skal lyde som en dårlig ting. Modellen er med on-ear ørekopper, hvilket betyder de sidder på øret og ikke lukker helt tæt omkring øret hvilket jeg ser som en stor fordel hvis de bruges til sport eller træning, da man måske gerne vil have en chance for at kunne høre hvis nogle står og taler og/eller råber til en. Ørekopperne er med memoryskum og er enormt behagelige at benytte, selv i længere tid – der er intet der strammer eller føles generende, hverken efter 5 minutter eller 3 timers brug. Ørekoppen er med perforeret skind som lader ørerne ånde, hvilket er en nødvendighed hvis de skal bruges til sport og træning, samtidig er der et svedtæt kammer så elektronikken ikke ødelægges af sved eller fugt. Hovedbøjlen er også let polstret og med samme perforerede skind som ørekopperne.

sms-audio-street-sport-03

De kan naturligvis justeres på helt klassisk vis og ved justering ser man at det er en løsning med metalbøjle og ikke den billigste løsning med plastbøjle der er valgt, lækkert! Pasformen er ret god, og særligt for dem med forholdsvis stort hoved. Mit hoved er til den lille side og jeg kan benytte dem ved blot at justere en lille smule på størrelsen. Udover metalbøjlen er de primært udført i plast og det er faktisk kun et plus set med mine øjne, for det holder vægten nede og gør dem langt mere behagelig at bære, uanset om det er kortere eller længere tid.

Når ikke SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport er i brug, kan de foldes sammen og opbevares i det medfølgende etui, igen en fin detalje, særligt hvis de skal med i træningstasken – for så er de bedre beskyttet når de er foldet sammen og opbevaret i etuiet.

sms-audio-street-sport-01

Tilslutning sker med almindelig 3,5mm minijack stik og på ledningen er der også en ét knaps fjernbetjening, den bruges til at besvare og afslutte opkald og kan derfor ikke benyttes til justering af lydstyrke eller lign. Ledningen er rund, men forholdsvis tyk og stiv, så den filtrer ikke så nemt – til gengæld betyder den halv-tykke og stive ledning så også at den ikke er nær så fleksibel som en tyndere og mindre stiv udgave og til lige netop sport og træning havde dette måske været at foretrække, uden at jeg dog ser ledningen som et decideret problem, men måske mere et sted med plads til forbedring.

Lydkvalitet

Lydmæssigt er Sport-udgaven fuldstændig identisk med standard-udgaven og det betyder at der leveres et rimelig bredspektret lydbillede hvor der er plads til alle musik-genrer, dog er det uden tvivl den bass-tunge og hit-musikken der gør sig bedst, klassisk musik med fine detaljer og lign. findes der så afgjort bedre hovedtelefoner til, men det er så nok heller ikke den slags musik som målgruppen for SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport lige umiddelbart vil have på playlisten.

Jeg har testet SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport med et hav af forskellige musiknumre, alt fra tung rap til pop-hits og dance og techno – og alt dette klares perfekt, der er en rigtig god bund i musikken og et godt dynamisk lydbillede hvor man måske nok mister de allerfineste små detaljer for til gengæld at få mere “punch” i musikken.

Samlet set leverer SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport så afgjort varen rent lydmæssigt, i hvert fald til nutidig musik i den mest gængse genrer og med fokus på en god bund!

sms-audio-street-sport-02

Konklusion

Med SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport har man opgraderet et sæt hovedtelefoner der i forvejen var rigtig gode, til at være endnu bedre, eller i hvert fald kan den aktive sports udøver nu også nyde den gode lyd fra SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport, uden at være bekymret for om sved og fugt ødelægger elektronikken eller ens ører ikke kan ånde under ørekopperne.

On-ear er måske ikke det oplagte valg til sport for de fleste, men SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport sidder rigtig godt på hovedet og er enormt lette, så mange vil kunne få en helt andet og meget bedre lydoplevelse, end de måske er vant til fra in-ear eller behind-neck headsets og hovedtelefoner.

[checklist]

  • Kan modstå sved og fugt
  • Lette og behagelige at bruge i længere tid
  • Rigtig fornuftig lyd med god bund
  • Kan foldes

[/checklist]
[badlist]

  • Farvene kunne måske ønskes lidt mere afdæmpede
  • Fjernbetjening på kabel har begrænset funktionalitet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,-

Find forhandler og den bedste pris på SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport

REVIEW OVERVIEW

Lydkvalitet
Pasform
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tilbage i december 2012 testede og anmeldte vi SMS Audio Street by 50 Wired On-ear der scorede 4,5/5! Modellen er for nylig kommet i en ny og opdateret udgave særligt rettet mod den aktive bruger, deraf også tilnavnet "Sport". I forhold til den almindelig udgave er denne opdateret med en ny...Anmeldelse: SMS Audio Street by 50 Wired On-ear Sport