supertooth buddy 300x200 Anmeldelse: SuperTooth BuddyStudser du også lidt over navnet? Det samme gjorde jeg da jeg fik pakken i hånden, så du er ikke alene.

SuperTooth Buddy er et håndfrit bluetooth kit til bilen, som hverken kræver skruehuller i instrumentbordet, at der trækkes ledninger til mikrofoner ol., nej dette er den super simple løsning.

Hvad er der i kassen?
SuperTooth Buddy leveres i en tradiotionel blisterpakning, hvor man kan se hele produktet uden at flå emballagen fra hinanden, og de må alt andet lige være en fordel når man ikke har et navn der er kendt i branchen som eksempelvis Jabra, Plantronics og lignede mærker.

På kassen er trykt lidt specifikationer, og bagpå er en lille oversigt over indholdet af pakken.

I kassen finder du SuperTooth Buddy, et miniUSB kabel der bruges til opladning via PC, eller sætte i USB -> 12 volt laderen så du også kan lade den op i bilen. Derudover er der en quickstart guide, og en manual. Det hele foregår dog på engelsk, så frem med engelskkundskaberne!

Installation
Man kan vel dårligt kalde det en installation, for installationen af SuperTooth Buddy består i at du sætter dig ud i bilen, holder ”power” nede indtil SuperTooth Buddy er søgbar, tænder bluetooth på din mobiltelefon og søger efter enheder. Efter kort tid burde SuperTooth Buddy dukke op, denne vælges og de 2 enheder er parret som det så fint hedder på ”bluetooth-sprog”. Herefter klipser du SuperTooth Buddy fast i din solskærm, og du er faktisk klar til at tale håndfrit på under 5 minutter!

Design og funktionalitet
SuperTooth Buddy er en forholdsvis kompakt enhed, på 14,6 x 49 x 129 mm, som er udført i sort plast. På selve SuperTooth Buddy har man 5 knapper, 2 der hvorpå du justere volumen, en multifunktionsknap, ”end” knap og en on/off knap. Fælles for alle knapperne er at de har en fin størrelse, så du sagtens kan finde dem mens du kører, uden at behøve tage øjnene fra vejen.

Bagpå sidder et miniUSB stik, som bruges til opladning af SuperTooth Buddy der holder strøm på standby i op til 1000 timer, og op til 20 timers tale – det er altså ret imponerende! Når SuperTooth Buddy løber tør for strøm, oplades den via det medfølgende miniUSB kabel, enten via computer eller direkte i bilen med det medfølgende 12 volt adapter-stik.

En kraftig clips holder SuperTooth Buddy fast til solskærmen, og denne kan tages af, hvis man skulle vælge at bruge den medfølgende ”bilholder”.

SuperTooth Buddy understøtter en lang række features, bl.a. kan den automatisk parrer telefoner, min iPhone 4 krævede ingen opsætning, jeg søgte efter enheder og var straks tilsluttet SuperTooth Buddy. Når du forlader bilen, og kommer retur, er der igen straks forbindelse til SuperTooth Buddy, forudsat den er tændt naturligvis – se det smart! Så slipper man for at tænde/slukke osv., for det er netop sådan noget man glemmer at få gjort.

SuperTooth Buddy understøtter også 2 telefoner af gangen, og det betyder at både du og fruen kan benytte SuperTooth Buddy i den samme bil, uden at skulle ”vælge” telefonen hver gang i sætter Jer bag rattet, og dette er igen en genial feature, især når den automatisk kan ”re-connecte” til telefonen så snart den er inde for rækkevidde.

For at fortsætte med features, så understøtter SuperTooth Buddy også ”stemmestyret opkald”, på min iPhone 4 betyder det at jeg kan holde multifuntionsknappen nede, og sige navnet på den jeg vil ringe op, forudsat at dette er sat op på min telefon.

Lydmæssigt synes jeg SuperTooth Buddy klarer sig rigtig godt, mikrofonen har en forholdsvis god ”noise cancelling” og højttaleren er af en sådan kvalitet at du sagtens kan hører hvad der bliver sagt i den anden ende.

Generelt er både højtaler og mikrofon ganske udmærket, men det kan dog mærkes at det er et produkt der koster omkring 500 og ikke flere tusinde kroner, og i forhold til et alm. kablet headset, så vil denne løsning formentlig være mindst lige så god, og så er det altså både nemmere og smartere!

På selve SuperTooth Buddy’en har du de mest nødvendige knapper tilgængelige, så du ikke behøver have din telefon op af lommen for at besvare opkald, eller kalde op for den sags skyld – forudsat at du har opsat ”stemmestyret opkald” på din telefon.

supertooth buddy 1 300x106 Anmeldelse: SuperTooth Buddy

Specifikationer
Bluetooth 2.1
20 timers taletid
1000 timers standbytid
3 timers opladetid
Dobbelt noise cancelling
Understøtter stemmestyret opkald
Kan oplades via USB eller 12 volt

Konklusion
Selve idéen med et bluetooth håndfrit sæt til at clipse på solskærmen er set før, Jabra har haft Deres ”Cruiser” på markedet et godt stykke tid, men derfor er det altid godt med konkurrence. Jeg har desværre ikke haft lejlighed til at prøve Jabra’s cruiser, så en direkte sammenligning kan jeg ikke lave.

Overordnet set er jeg meget positivt overrasket over hvor meget du får for 500,- ved at vælge SuperTooth Buddy. Installationen tager få minutter, og bør kunne udføres af alle, uanset deres tekniske niveau. Lydkvaliteten er ganske glimrende, og finishen på produktet er pæn…

Jeg har kun rosende ord til overs for SuperTooth Buddy  – den kunne vist sagtens være julegavehittet til manden der har alt.

Karakter

ereviews supertoothbuddy Anmeldelse: SuperTooth Buddy

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: Ca. 599,-

SuperTooth Buddy fås bl.a. hos Wupti.com

Find den bedste pris på SuperTooth Buddy

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Tura Scandinavia A/S