lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: ZetMac BHZ3260PRO

Anmeldelse: ZetMac BHZ3260PRO

lille snegl m logo  flatIMG_2273

Denne gang ser vi på endnu et headset fra det mindre firma ZetMac. Vi har fået fingrene i et headset fra deres Pro-serie, i et ultratyndt design, men samtidig i et fornuftigt prisleje på omkring de 300 kr.

Design

Selvom denne model ligger på nogenlunde samme pris som deres  BHZ306 vi har anmeldt tidligere her på eReviews, så virker denne noget mere eksklusiv og i lidt bedre kvalitet. Designet er simpelt og  ikke tykkere end en kuglepen. Desuden medfølger der en ganske smart holder til headsettet, der nemt kan sættes fast i eksempelvis skjortekanten. Selvom ZetMac har været så flinke at levere hele to bøjler med i kassen trækker det lidt ned, at der kun er en størrelse til den del, der skal sidde inde i øret. Især når man tænker på hvor forskellige folks øre er og hvor længe man ofte har sådan et headset på. Hvis man ser bort fra det, skal der dog lyde ros for det generelle design. Det er et flot headset som samtidig har en minimal vægt på kun 5 gram.

Funktionalitet

Lyden er faktisk overraskende god ift. prisen. Den er ikke så tør og papir-agtig som man kunne frygte og er faktisk ganske udmærket. Til gengæld fungerer annulleringen af baggrundsstøj ikke så godt, da den person man taler med nemt hører, hvis man eksempelvis sidder i en bil eller bus, hvor støjen kan være gennemtrængende. Dog er ekko-funktionen fin, da undertegnede ikke har oplevet nogen former for ekko under nogen af de samtaler, der er blevet ført med headsettet på. Selve installationen er nem og ligetil og den virker med de fleste bluetooth-enheder, da headsettet er baseret på 2.0 teknologi.

Konklusion

I dette prisleje er det svært at forestille sig, hvordan jobbet kunne udføres bedre. Headsettet opfylder de basale produktforventninger om god lyd og fint design glimrende, hvor ekstrafunktionerne som støjreducering hater en lille smule. Samtidig er levetiden faktisk ganske imponerende.

[checklist]

  • Levetiden
  • Prisen
  • Designet
  • Ekkoreduktionen
  • Det generelle lydniveau

[/checklist]
[badlist]

  • Støjreduktionen
  • Ingen ekstra ørepropper

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris. 299,-
Find forhandler og den bedste pris på ZetMac BHZ3260PRO

Udlånt af

ZetMac

 

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer