lørdag, april 20, 2024
ForsideNyhederAppleApple iPhone 8 - nyhed med små ændringer

Apple iPhone 8 – nyhed med små ændringer

Apple har ved aftenens keynote lanceret en række nyheder, heriblandt iPhone 8 – som alle forventede. iPhone 8 afløser iPhone 7 og på ydersiden ligner de to hinanden, mens der indvendigt dog er sket en del ændringer.

iPhone 8 fås som forgængeren i en almindelig og en Plus udgave – hvor forskellen ligger i den større skærm. Modsat den nye iPhone X har man bibeholdt Home Knap og dermed også TouchID som vi kender det fra 7’eren.

Kameraet har, i vanlig stil, fået en opgradering og er nu et 12 megapixel med blænde f/1.8 der er enormt lysstærkt og derfor kan bruges i situationer hvor der kun er begrænset lys tilgængelig. Apple hævder ligeledes at videofunktionen endnu engang er forbedret og skulle være noget af det bedste man finder i en smartphone.

Processoren har også fået en opdatering som forventet og iPhone 8 er nu udstyret med en A11 chip der skulle være mere energieffektiv og endnu hurtigere end forgængeren. Derudover er Apple nu langt om længe hoppet med på bølgen, så iPhone 8 nu understøtter trådløs opladning. Som iPhone 7 er den stadig støv og vandtæt.

Rent kapacitetmæssigt har Apple skåret lidt mere ind til benet, og valget står nu mellem en 64 eller 256GB udgave og én af de 3 farver, space grey, sølv og guld.

Pris og tilgængelighed

De første enheder skulle kunne leveres fra d. 22 september, men dette er endnu ikke bekræftet. Forudbestillinger fra d. 15/9.

iPhone 8 fra 6199,-
iPhone 8 Plus fra 7099,-

 

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer