fredag, april 19, 2024
ForsideNyhederComputerBuffalo lancerer netværkslager med op til 24TB rå Atomkraft

Buffalo lancerer netværkslager med op til 24TB rå Atomkraft

Buffalo Technology tager et nyt kvantespring inden for netværkslagring og opdaterer sin serie af NAS-enheder skabt til mindre og mellemstore virksomheder. TeraStation Pro giver – sammenlignet med tidligere Buffalo-enheder – en markant forøgelse i både performance og kapacitet. Forbedringen skyldes en avanceret
dual-core Atom-processor fra Intel (1,66 GHz) samt 2GB intern hukommelse.

Kapacitetsmæssigt lanceres TeraStation Pro med store varianter med seks og otte drev, men ligesom tidligere versioner fås den naturligvis også i varianter med to og fire drev. Som altid bliver Buffalos NAS-enheder leveret med alle drev præinstalleret, hvilket sikrer kvalitet og drifts-sikkerhed. Med de forskellige varianter kan TeraStation Pro fås i størrelser på 2TB, 4TB, 6TB, 8TB, 12TB, 16TB, 18TB og 24TB i total lagringskapacitet.
Det nye sorte indenfor storage
TeraStation Pro er toptunet med alle de funktioner man kan forvente af en professionel NAS-enhed i dag, både hvad angår hardware og software. Funktionerne omfatter blandt andet understøttelse af Active Directory, printserver, mulighed for at skifte drev under driften, indbygget DLNA/UpnP-server, Bit Torrent-klient, FTP-server og Squeezebox-server.

Ligesom tidligere NAS-enheder fra Buffalo har TeraStation Pro også den indbyggede funktion WebAccess. WebAccess giver nemadgang til indhold fra andre computere via internettet.  Desuden sikrer de gratis applikationer fra iPhone, Ipad og Android brugeren samme funktionalitet fra mobiltelefonen. Derudover kan brugere nemt uploade billeder, læse dokumenter samt streame film og musik direkte fra lagringsenheden og over til computeren eller smartphonen.

Slut med ventetider
TeraStation Pro gør filoverførsel legende let. Med en læsehastighed på op til 100 MB/s og en skrivehastighed på op til 60 MB/s, slipper brugeren for overflødig og irriterende ventetid. Det dobbelte netværksstik understøtter porttrunkering og sikrer at enheden altid har en alternativ adgang, så brugeren får den optimale ydelse. Brugere med ekstra krav til backup-sikkerhed kan yderligere glæde sig over de indbyggede USB-porte, der gør det muligt at kopiere hurtigt og enkelt til eksterne diske. Enhederne med 2, 4 og 6 diske har nu også den lynhurtige USB-3 standard indbygget.

Pris og tilgængelighed
TeraStation Pro er tilgængelig på markedet i forskellige størrelser fra i dag. Garantitiden er tre år.

Prisen strækker sig fra cirka 4200 kroner for TeraStation Duo med to diske og op til 26900 kroner for en TeraStation med otte diske og 24TB lagerplads. Modellerne med rackmontering fås med fire diske og koster fra 12000 kroner for 4TB og op til cirka 17000 kroner for 12 TB.

Find den bedste pris på Buffalo TeraStation Pro

Kilde: Buffalo

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer