torsdag, april 25, 2024
ForsideNyhederGadgetsCasio Edifice – Uret, der snakker med din mobil

Casio Edifice – Uret, der snakker med din mobil

casio-edifice

Verden bliver stadig mere og mere digital, hvilket tydeligt ses i de mange nye og spændende gadgets, der hele tiden dukker op. Det er ikke længere en nyhed i sig selv, at der lanceres nye gadgets – det er vi jo så vant til. Men når nyt møder gammelt, mener vi, det er værd at nævne.

Hold styr på tiden med stil

Selvom din mobiltelefon temmelig sikkert selv ved, hvor den befinder sig, og dermed kan tage højde for regionale tidszoner, er det bare ikke specielt tjekket, at bruge mobilen som sit ur. Det kan man heldigvis komme til livs ved et af de mange nye ”smartwatches”, men hvis man har en mere klassisk stil, er det måske heller ikke den rette vej at gå.

I stedet kan de nye Casio Edifice ure, måske være noget for dig. Casio Edifice udemærker sig ved, at være et klassisk og stilrent armbåndsur, der udover at passe perfekt til jakke- såvel som fritidssæt, også har en lækker lille bluetooth foranstaltning, der gør det muligt for dig, at synkronisere dit Casio Edifice med din mobiltelefon. Ikke i den forstand, at du kan læse sms’er, mails eller nyheder på uret, men derimod, at uret i din mobil, bliver tidsmæssig rettesnor for dit Edifice.

Forvirret? Det skal du ikke være – det er egentlig meget simpelt. Takket være GPS tracking i din mobil, ved den altid hvor i verden – og dermed i hvilken tidszone, den befinder sig. Den ved også hvilken dag det er, hvornår vi overgår fra vintertid, hvornår vi oplever skudår osv. Alle disse data kan Casio Edifice hente via bluetooth, og dermed er dit liv som klassisk armbåndsursbærer, pludselig blevet en lille smule lettere.

Ideel til businessfolket – og alle andre, for den sags skyld

Casio Edifice er det oplagte valg til dig, der rejser meget, og derfor oprindeligt tiltænkt travle businessmænd og -kvinder, der ser flere lande på et arbejdsår, end de fleste af os andre gør på et helt liv. Men sådan er der jo så meget. Velcro er oprindeligt udviklet til astronauter, GPS-teknologien blev udviklet til militæret og Coca Cola var, til at begynde med, et lægemiddel.

Med andre ord er det altså ikke en forudsætning, at du skal være fuldblodsglobetrotter, for at få glæde af et Casio Edifice ur. Det er helt cool hvis du, ligesom os, egentlig bare synes det er et fedt ur, og at den lille bluetooth feature bare lige gør det en lille tand federe.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer