fredag, marts 29, 2024
ForsideAnmeldelserCherry Gentix

Cherry Gentix

Vi skal endnu engang have en mus fra Cherry på testbænken, og denne gang er det modellen med navn Gentix der står for skud.

Cherry Gentix er en optisk mus med 3 knapper, USB tilslutning og så passer den til både højre og venstre hånd.

Den vejledende pris er kun 99,- så umiddelbart virker Cherry Gentix til at være et rigtig godt køb, lad os finde ud af om det er tilfældet.

Hvad er der i kassen?
Cherry Gentix kommer i en lille kasse med et stort billede af selve musen på forsiden, de vigtigste specifikationer og en masse tekst bagpå.

I æsken er selve musen, og en manual, selvom denne næppe er nødvendig da Cherry Gentix er 100% plug and play, dvs. du sætter den i USB porten, og du er kørende.

Design og funktionalitet
Da jeg modtog Cherry Gentix havde jeg ikke tjekket den vejledende pris, og indtil jeg gjorde dette, var mit indtryk at det var en 200,- mus, altså en mus til en rimelig pris, jeg blev derfor meget positivt overrasket da prisskiltet kun sagde 99,-

Cherry Gentix har en lidt utraditionel form, den er bred foran, og snævrer sig ind mod håndfladen, jeg synes dog ikke dette gør noget, for den ligger glimrende i hånden, uanset om man bruger højre eller venstre.

Cherry Gentix er udstyret med 3 knapper, højre/venstre musetast og et scroll-hjul der også kan klikkes med. Scrollhjulet yder middel modstand, og er ret lydsvagt – om man kan lide dette, er en smagssag.

Når du har smidt Cherry Gentix i USB porten, lyser scrollhjulet op med en fed blå lyseffekt, som går igen på siderne – det er faktisk ret liret og gennemført i forhold til Cherry Gentix’s meget beskedne pris.

På begge sider er Cherry Gentix udstyret med gummi, som giver et sikkert greb på Cherry Gentix.

Når man trykker på enten højre eller venstre musetast kan man dog godt mærke at Cherry Gentix er af den billigere type, for selve trykknappen er ikke så ”tyk” som på den Logitech jeg har liggende ved siden af – dog uden at de 2 produkter kan sammenlignes, grundet den store prisforskel.

Cherry Gentix benytter optisk teknologi, dvs. at den ikke er helt så ”ligeglad” som lasermus med underlaget. I praksis betyder det at Cherry Gentix eksempelvis ikke fungere på et hvidt højglans bord, men det er bestemt heller ikke normalt at løbe ind i lasermus til 99,-!

Den optiske sensor har en opløsning på 1000 dpi, så bruger du Cherry Gentix på et egnet underlag, som er næsten alt andet end blanke overflader, så er den ganske præcis, og reagere som den bør.

Konklusion
Cherry Gentix er en glimrende mus til en utrolig lav pris. For 99,- får du en mus der passer til både højre og venstrehåndede, du får lir i form af blå lys i både scroll-hjul og på siderne, og takket være gummi-belægningen på siderne har du et godt greb på Cherry Gentix, også når det går stærkt.

Er du på udkig efter en prisbillig optisk mus, med ledning, der godt må være lidt rå, så bør du tjekke Cherry Gentix ud.

Karakter
90 %

 

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 99,-

Find den bedste pris på Cherry Gentix

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
GS Scandinavia A/S

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer