MUS0350 300x225 Cherry M 300R Life NanoSagde navnet ”Cherry” dig heller ikke lige noget? Så er du ikke alene, for Cherry er spritnyt på det danske marked, og er netop begyndt at lande på hylderne hos de danske netbutikker, og de fysiske butikker ikke mindst.

Cherry er en international virksomhed med afdelinger i både europa, asien, amerika og austalien, men her i lille Danmark er Cherry først for nyligt blevet introduceret af GS Scandinavia A/S som er den danske distributør.

Cherry M-300R Life Nano er den første i rækken af Cherry produkter som vi kigger på her på eReviews.dk, og den er i alt sin enkelthed en lille kompakt mus til den bærbare PC, med laserteknologi og lille nano USB modtager.

Hvad er der i kassen?
Cherry M-300R Life Nano leveres i en fin lille blisterpakning, med musen og selve USB modtageren, derudover en manual på mange sprog, dog ikke dansk, og et AA batteri så du kan få gang i Cherry M-300R Life Nano med det samme.

På emballagen er alle de vigtigste features fremhævet, og emballagen er faktisk ganske nydelig.

MUS0350 2 300x225 Cherry M 300R Life Nano

Design og funktionalitet
Som jeg kom nævnte i starten, så er Cherry M-300R Life Nano en lille kompakt mus, velegnet som rejsemus til den bærbare PC. Den er dog ikke krampagtig lille, så den kan sagtens bruges i længere tid, uden at man bliver træt af at bruge den.

På undersiden af musen er der plads til ét AA batteri, laser sensoren, og et lille ”hul” hvor du kan gemme nano USB modtageren når musen transporteres eller bare ikke er i brug.

På venstre side er der plads til at hvile tommelfingeren, og derudover også en frem og tilbageknap. Øverst er der en batteriindikator som lyser rødt hvis batteriet er ved at være tømt, en knap der skifter mellem langsom og hurtig reaktion samt naturligvis højre og venstre musetast, samt et lækkert scrollhjul der yder den perfekte modstand – dvs. Det kører hverken for stramt eller for løst. Scrollhjulet virker naturligvis også som trykknap, men kan dog ikke bevæges fra side til side.

Designmæssigt er Cherry M-300R Life Nano udført i en kombination af grå højglans plastik, og matte sorte sider der er mere gummi-agtige for et godt greb. Selve udformningen og designet er set før, bl.a. har Logitech og Sandberg tidligere vist udgaver der ligner Cherry M-300R Life Nano. Men hvorfor også vælge anderledes, når det andet virker fint?

USB modtageren er lille og stikker kun få millimeter ud fra PC eller Mac’en som benyttes, og den er “kodet” til musen, så der er ingen behov for at “parre” modtager og musen, som man ofte ser det fra andre producenter. Rækkevidden er ca. 5 meter, og det bør vist være alt rigeligt til bærbar brug.

MUS0350 4 300x225 Cherry M 300R Life Nano

Cherry M-300R Life Nano ligger godt i hånden, og er ikke kun til folk med små hænder – trods den beskedne størrelse. Det eneste kritikpunkt må være den matte sorte belægning på siderne, den kunne man godt forestille sig blev slidt af efter længere tids brug, for den holder ikke evigt. Jeg tror dog ikke det er noget der vil blive et problem hvis Cherry M-300R Life Nano bruges som sekundær mus, men kun hvis den blev brugt som primært mus, dagligt. Det skal måske også tilføjes at jeg ikke har set den mindste optakt til at det bliver slidt blankt, det er udelukkende ud fra erfaringer med andre mus der har haft lignende belægning.

Cherry M-300R Life Nano benytter laserteknologi, og heldigvis for det, for en transportabel mus skal, efter min mening, kunne fungere på alle underlag, lige fra et blankt bord til en avis eller et farverigt ugeblad, da det typisk vil være ”i marken” man får brug for den, og her er sjældent en musemåtte til rådighed.

Jeg har ikke fundet en overflade hvor Cherry M-300R Life Nano ikke reagerede med det samme, og med stor præcision, selvom det ikke kan betegnes som en ultra præcis gamermus – men det er jo ligesom heller ikke det segment den henvender sig til.

Cherry M-300R Life Nano er til forretningsmanden, skoleeleven eller andre der har brug for en mus der er bærbar, og med en super lille USB modtager der kan sidde fast i den bærbare PC eller Mac – og som med laserteknologi er super præcis, uanset underlaget.

Kvalitetsmæssigt ligger Cherry M-300R Life Nano en smule under Logitech og Microsoft, men det er også kun lige én tand derunder, så ”discount” er Cherry M-300R Life Nano absolut ikke.

Hverken materialer eller præcisionen er der noget at udsætte på, men den er altså bare ikke helt så ”lækker” som eksempelvis en Logitech Wireless Mouse M705 som vel er det nærmeste alternativ fra Logitech. Den koster 379,- mod Cherry M-300R Life Nano’s 299,- så den prisforskel skal man altså også lige have in mente. Derudover er der hele 5 års garanti på Cherry M-300R Life Nano.

MUS0350 1 300x225 Cherry M 300R Life Nano

Konklusion
Cherry M-300R Life Nano er et super godt bud på en mus til at supplere den bærbare PC, og med den super lille nano USB modtager kan du lade den sidde i din PC eller Mac, selvom du smider den i tasken. En smart on/off knap i bunden giver dig mulighed for at tænde og skulle efter behov, så du kan sparer batteri når Cherry M-300R Life Nano ikke er i brug.

Derudover så er Cherry M-300R Life Nano lavet i gode materialer, og så ligger den godt i hånden, også ved længere tids brug.

Cherry M-300R Life Nano kan varmt anbefales, hvis man ønsker en rigtig fornuftig bærbar mus, men man også er bevidst omkring prisen, for du får meget mus for 299,-

Karakter
85 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 299,-

Find den bedste pris på Cherry M-300R Life Nano

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
GS Scandinavia A/S