tirsdag, marts 19, 2024
ForsideAnmeldelserChill Innovation ChillDesk CD-200

Chill Innovation ChillDesk CD-200

Tænker du også “hmm” da du så billedet af Chill Innovation ChillDesk CD-200, så er du formentlig ikke alene, for selvom der ikke er tale om et spritnyt produkt, så kræver det nok lige en forklaring.

Chill Innovation ChillDesk CD-200 er en såkaldt notebook køler, dvs. en “stand” hvor du kan montere din notebook, så den får ekstra køling, velegnet til dem der bruger sin notebook til gaming, grafisk arbejde eller andet der gør at notebooken bliver meget varm. Det kan også være en nødløsning til den gamle notebook der går død pga. overophedning.

Lad os finde ud af hvad den kan gøre af forskel.

Hvad er der i kassen?
Chill Innovation ChillDesk CD-200 kommer i en flot sort/rød æske hvor man tydeligt kan se produktet og bagpå er der illustreret forskellige anvendelsesmuligheder, dem kommer vi tilbage til. I æsken er Chill Innovation ChillDesk CD-200, en lille manual/guide på flere sprog, inkl. dansk og et par “dutter” der kan monteres på din notebook så den står bedre fast på Chill Innovation ChillDesk CD-200.

Design og funktionalitet
Chill Innovation ChillDesk CD-200 er lavet af blank sort plast, og det har både sine fordele og ulemper, for det bliver desværre ret nemt ridset, men det ser nu altså også meget godt ud. Der er ikke tale om den mest lækre plastkvalitet, men derimod en mellemting der føles som værende okay.

Øverst er den store 220mm ventilator gemt bag et beskyttende plast-gitter, og der er en lille forklaring af features og anvendelsesmuligheder på lablen der også fortæller hvad produktet hedder, selve toppladen er også den der kan justeres i 2 niveauer, enten 15 eller 32 graders vinkel – alt efter hvor og hvordan kan ønsker at anvende Chill Innovation ChillDesk CD-200. Du kan naturligvis også bare bruge den “fladt” som en flad notebook køler. Justering sker ved at flytte selve toppladen mellem de 2 niveauer der er, mens pladen “låses” fast og der skal en del til førend den løsner sig.

Bundpladen er ligeledes af blank, sort plastik og har et par gummifødder så den står fast på bordet. Der er naturligvis også ventilationsriller i bunden af Chill Innovation ChillDesk CD-200.

Øverst i højre hjørne af toppladen er der gemt et USB stik, dette bruges til strømtilførsel der kræves for at blæseren kan kører rundt. USB Stikket er af pass-through typen, så du ikke optager en dyrebar USB port i din bærbare PC, du kan ganske enkelt sætte et andet USB stik bagi stikket på Chill Innovation ChillDesk CD-200.

Selvom kablet kan strækkes, så kan det kun lige nå, hvis USB porten, som på en MacBook Pro 15″, kun sidder i venstre side. Det havde været mere optimalt hvis det var placeret i midten, bagpå.

Selve installationen er overstået på få sekunder, da du blot indstiller Chill Innovation ChillDesk CD-200 i den ønskede vinkel, smækker din bærbare PC i holderen og tilslutter USB kablet.

Blæseren er som tidligere nævnt på hele 220m og det betyder at den ikke behøver kører ret stærkt, så støjniveauet er minimalt, faktisk er det opgivet til kun 16dB og det mener jeg virker realistisk, for du hører den slet ikke ved normalt brug og slet ikke hvis du har en bærbare PC der “blæser” lidt. Produktet er jo sådan set universalt, men Chill Innovation oplyser at den passer bedst sammen med 12 – 17″, jeg tror dog heller ikke jeg ville smide noget større end 17″ derpå, da den så rager for meget udover kanten og måske vil kunne føles lidt ustabil. En anden fordel ved den store blæser er, foruden det lave støjniveau, at den ikke “kun” køler ét sted, nej den køler faktisk hele undersiden af din bærbare PC. Der findes rigtig mange lignende produkter, men ofte er de med én lille hidsig blæser der fiser rundt, uden måske egentlig at give ret meget luft fra sig. Her får du en fornuftig gennemstrømning og et absolut tåleligt støjniveau.

Benchmark
Jeg har testet Chill Innovation ChillDesk CD-200 sammen med en ældre bærbar Fujitsu Siemens computer, da det var den “varmeste” jeg kunne fremskaffe til formålet.

Jeg har lavet 2 målinger på maskinens temperatur, en efter 5 timers alm. brug og en ny måling efter 30 min med Chill Innovation ChillDesk CD-200 (I forlængelse af de 5 timers brug) Ganske enkelt for at se hvor meget Chill Innovation ChillDesk CD-200 kan køle maskinen ned.

1. test, uden ChillDesk CD-200
Generel: 27 grader
CPU: 60 grader
Harddisk: 44 grader

2. test, efter 30 min med ChillDesk CD-200
Generel: 27 grader
CPU: 56 grader
Harddisk: 42 grader

Der er skåret 4 grader af CPU temperaturen og 2 grader af harddisk-temperaturen, efter kun 30 min med Chill Innovation ChillDesk CD-200. Det skal dertil siges at der her kun var tale om alm. kontorarbejde, ved eksempelvis krævende gaming, videoredigering eller anden talknuseri vil forskellen med stor sandsynlighed være større.

Konklusion
Chill Innovation ChillDesk CD-200 er set til omkring 250-300,- hos danske webshops og for de penge får du en glimrende notebook køler med an absolut støjsvag blæser.

Kvaliteten af produktet som helhed er jeg ikke imponeret af, det virker en smule for billigt til mig – men omvendt må jeg erkende at det virker! Kender man i forvejen Chill Innovation har man sikkert rodet med Deres strømforsyninger og med disse i baghovedet havde jeg måske nok forvente en kvalitet og finish en tand over Chill Innovation ChillDesk CD-200.

Når det så er sagt, så gør Chill Innovation ChillDesk CD-200 jobbet, den sænker temperaturen og giver dig mulighed for at skabe en bedre arbejdsstilling hvis du arbejder meget på bærbar PC’er. Den lave vægt og det forholdsvis kompakte design gør også at den kan smides med i tasken.

Ønsker man et lidt mere “lækkert” produkt kan man overveje storebroderen,  CD-300 til

[checklist]

  • Meget støjsvag.
  • USB Pass Through USB tilslutning.
  • God køling.

[/checklist]
[badlist]

  • Plast/finish, virker en smule billig.
  • Ikke optimal placering af USB stikket.

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 277,-
Set til 242,-

Find den bedste pris på Chill Innovation ChillDesk CD-200

Udlånt af
Chill Innovation A/S

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tænker du også "hmm" da du så billedet af Chill Innovation ChillDesk CD-200, så er du formentlig ikke alene, for selvom der ikke er tale om et spritnyt produkt, så kræver det nok lige en forklaring. Chill Innovation ChillDesk CD-200 er en såkaldt notebook køler,...Chill Innovation ChillDesk CD-200