onsdag, april 24, 2024
ForsideNyhederLydCreative præsenterer Roar Pro Bluetooth højttaleren

Creative præsenterer Roar Pro Bluetooth højttaleren

Creative udvider Sound Blaster Roar-familien med ny professionel Bluetooth- højttaler og trådløs mikrofon.

IMG 3_SB Roar Pro_Outdoor

Roar Pro er navnet på Creatives nye Bluetooth-højttaler i virksomhedens populære Sound Blaster Roar-serie. Højttaleren er en opgraderet udgave af den klassiske Roar-højttaler, som tager lyden i de velkendte trådløse højttalere til et nyt niveau. Samtidig lancerer Creative også en trådløs mikrofon, iRoar Mic, som kan forvandle Roar Pro til et smart trådløst højttalersystem til både privat og professionel brug.

IMG_4_Product_iRoar Mic
Samme størrelse – større lyd

Roar Pro ligner til forveksling den klassiske Roar, men har et nyt og eksklusivt matsort ”look”. Og heller ikke i Pro-modellen går Creative på kompromis med lydkvaliteten. Tværtimod. Sammenlignet med den klassiske Roar giver Roar Pro en endnu mere raffineret lydoplevelse takket være en forbedring af lyddriverne og – som noget helt nyt – mulighed for at skifte mellem tre forskellige lydprofiler via en lille fysisk slider-knap på bagsiden. Desuden har den længere batteritid (op til 10 timer).
Trods sin stadig lille og kompakte størrelse, løfter Roar Pro lydstandarden for transportable Bluetooth-højttalere. Højttaleren er udstyret med et 5-driver system, som bliver drevet af to high-performance forstærkere, hvoraf den ene dedikeret til at forstærke de lave toner og mellemtonerne, mens den en anden er fuldt dedikeret til at forstærke de høje frekvenser. Bassen og mellemtonehøjttaleren er placeret vandret med et lavt tyngdepunkt for at stabilisere højttaleren, samtidig med at det solide, afstivede kabinet mindsker vibration ad de interne komponenter. Det betyder, at Roar Pro gengiver klar og velafbalanceret lyd med kompromisløs bas, uanset om den bruges hjemme i stuen eller på farten.

Feature-rig højttaler

Creative’s Roar-serie er efterhånden kendt for at være propfyldt med features, og seriens nyeste medlem er ingen undtagelse. Som noget helt nyt kan Roar Pro-brugere – via en lille slider-knap på højttalerens bagside – vælge mellem tre forskellige lydprofiler: varm, neutral eller energisk, så ens lytte-præferencer tilgodeses bedst muligt.

Også denne Roar-model kommer med et væld af tilslutningsmuligheder. Bluetooth og one-touch forbindelse via Near Field Communication (NFC) gør, at du kan streame musik fra dine smartenheder i nærheden. Desuden har højttaleren integreret MicroSD-kortspor til WMA/MP3-afspilning. Roar Pro kan også tilsluttes PC og Mac via USB, så du kan nyde klar digital lyd fra din computer eller laptop. Roar Pros indbyggede højttalermikrofon gør den ideel til fx telefonmøder og -konferencer, når den kobles til din smartphone via Bluetooth, mens den indbyggede lydoptager lader dig optage lyd ved fx forelæsninger og møder.

IMG 2_SB Roar Pro_Lifestyle_with Phone

eReviews.dk glæder sig til at få mulighed for at teste Roar Pro inden for de nærmeste uger.

Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer