fredag, april 19, 2024
ForsideNyhederMobilDe 5 fedeste nye features på iPhone 6S

De 5 fedeste nye features på iPhone 6S

iphone6s_lockup

Et nyt år betyder en ny iPhone – denne gang er det S-generationen, der udkommer. Det betyder altså, at det ikke er de store synlige ændringer i forhold til iPhone 6, Apple har lavet på telefonen, men der er nogle fede ting, der gør den nye iPhone 6S til et must-have. Her er samlet 5 brugbare funktioner, den nye telefon byder på!

Super god videooptagelse

Med det opdaterede kamera tilbyder iPhone 6S ny at filme helt op til 4K-opløsning ved 30 fps (frames per second), og ellers standardmulighederne 1080p ved 30- og 60 fps og 720p, alle HD. Det lader dig tage nogle rigtig lækre film fra ferien på Mallorca, eller skal du løse en video-opgave behøver du ikke nødvendigvis et dyrt videokamera – bare tag din iPhone 6S op ad lommen! Det eneste man skal huske på er, at jo bedre videokvaliteten er, des mere fylder den på enheden.

3D Touch giver nye muligheder

Ny, lækker skærmteknologi gør det muligt at interagere med din iPhone på helt nye måder. Nu kan du trykke med forskellig kraft, på din skærm, hvorefter applikationer vil reagere på forskellige måder. Tre forskellige niveauer tryk kan bruges (et meget let tryk, ’peer’, et standard tryk som du kender det, og et hårdere tryk ’pop’), og alle tre giver et resultat for sig. En af hovedfunktionerne ved dette er muligheden for at udnytte individuelle applikationsmenuer fra Hjem-skærmen, så du fx kan hoppe direkte ind og skrive en Facebook-opdatering.

Bevægelige baggrunde

Animerede skrivebordsbaggrunde har været muligt at have fra iPhone 5S af, men der er ikke blevet udviklet på emnet så det er de færreste der har været klar over det. Nu bliver det mere tilgængeligt og du kan enten finde nogle deciderede animerede baggrunde, eller bruge et levende billede du selv har taget med Live Photos. Det gør din iPhone personlig som aldrig før!

Stærkere, ubøjeligt materiale

Da iPhone 6 udkom var det meget kendt, at hardwaren ikke var ordentligt lavet. Folk oplevede, at telefonen bøjede når de havde den i baglommen, og det er da noget af det sidste man vil opleve med sin dyrebare enhed. iPhone 6S er lavet af et stærkere materiale, en 7000 Series Aluminium, så med den skal du ikke være bange for at det samme skal ske. Det vil formentligt også hjælpe på at forebygge småskader, den kan komme ud for i hverdagen.

Aktiver Siri, nu kun med stemmen

Stemmekontrollen Siri er ikke ny i iPhone 6S, men med den nyeste opdatering fra Apples styresystem behøver du ikke længere at holde Hjem-knappen inde, på din telefon, når du vil aktivere den hjælpsomme robot. Den nye teknologi gør, at Siri konstant er på og klar til at handle, så snart du siger ’Hey Siri’. Når du slår det til under indstillinger, bedes du gentage ’Hey Siri’, så hun kan lære din stemme at kende, og for at featuren skal fungere så optimalt som muligt. Følg anvisningerne, og så har du altid din hjælpende veninde ved hånden – uden at gøre noget for det.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer