torsdag, april 25, 2024
ForsideArtiklerDet nye TV signal – hvad skal jeg gøre?

Det nye TV signal – hvad skal jeg gøre?

Det nuværende analoge TV signal slukkes d. 31 oktober 2009, men trods utallige oplysningskampagner er mange stadig i tvivl om hvad der egentlig sker – og ikke mindst hvad man skal gøre.

Jeg vil i denne artikel forsøge at forklare ændringerne, i et sprog hvor alle burde kunne være med.

detnyetvsignal

Hvem er berørte?
Lad os slå det fast med det samme, du er kun berørt af ændringerne såfremt du modtager dit TV signal via antenne, dvs. du har i dag en antenne på taget eller loftet, og kan modtage DR1, DR2 og TV2, samt få andre kanaler der afhænger af hvor landet du bor.

Jeg modtager TV via antenne – hvad skal jeg gøre for at kunne se TV efter d. 31 oktober 2009?
Der er flere muligheder, som er kort ridset op nedenfor.

1) Du kan anskaffe en DVB-T tuner med MPEG4 understøttelse. Eksempelvis Boxer ITD84HD. Denne boks sættes mellem din nuværende antenne, og dit TV, og fungerer med både gammeldags billedrørs TV, og nye fladskærme.

2) Du har måske allerede et nyere fladskærms TV, og bør derfor tjekke om dette er udstyret med en indbygget DVB-T tuner med MPEG4 understøttelse. Er dette tilfældet kan du være helt rolig, dit TV er allerede klar til det nye TV signal.

3) Du ønsker at udskifte dit nuværende TV, i så fald bør du sørge for at dit nye TV har indbygget DVB-T tuner med MPEG4 understøttelse, således at du ikke skal investere i en seperat MPEG4 modtagerboks.

4) Du kan skifte til parabol eller kabel TV, eksempelvis Viasat, YouSee eller Stofa alt efter hvilke muligheder der er i det område du bor.

Jeg modtager TV via parabol – hvad skal jeg gøre for at kunne se TV efter d. 31 oktober 2009?
Du behøver ikke gøre noget, du kan se TV som du plejer og er ikke berørt af ændringerne.

Jeg modtager TV via kabel, bredbånd eller fibernet – hvad skal jeg gøre for at kunne se TV efter d. 31 oktober 2009?
Du behøver ikke gøre noget, du kan se TV som du plejer og er ikke berørt af ændringerne.

Jeg modtager TV via fælleanten´ne – hvad skal jeg gøre for at kunne se TV efter d. 31 oktober 2009?
Du behøver ikke gøre noget, du kan se TV som du plejer og er ikke berørt af ændringerne, medmindre antenneforeningen meddeler dig andet.

Hvor kan jeg læse mere om det nye TV signal?
Du kan finde en masse information på den officielle kampagneside for det nye TV signal: http://www.detnyetv-signal.dk/

Har du spørgsmål, ris eller ros, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. købte en lumatron fladskærm ftv-26 N8DVD…..26″ LCD TV & DVD, Kvickly for 1 år siden med henblik på det ny tv signal i sommerhuset.
    Den virker ikke i sommerhuset til vores tagantenne, den siger “no signal”
    Har Kvickly virkelig ( der står MPEG4 bagpå)
    solgt os en fladskærm, der ikke har indbygget digitalsignal ???????

    Med venlig hilsen
    Bente

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer