torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelseremporia ESSENCE

emporia ESSENCE

Det er ved at være en rum tid siden vi sidst kiggede på en mobiltelefon fra emporia, faktisk er vi helt tilbage til Oktober ’09 og siden dag er der sket en del på mobilmarkedet. Dengang hed mobiltelefonen empoira TALK premium.

Til dem der ikke kender emporia, så er det en virksomhed der udelukkende udvikler og producerer det man med rette kan kalde “ældrevenlige” mobiltelefoner, dvs. mobiltelefoner der er nemme at betjene, har taster og display der kan rammes og ses, samt ringetoner der der høres.

emporia ESSENCE er en af de senest tilkomne i deres line-up, så lad os se om den er så nem at bruge som emporia mener…

Hvad er der i kassen?
emporia ESSENCE kommer i en rigtig fin gaveæske, der nærmest minder om en æske fra en god æske chokolade. I kassen finder man emporia ESSENCE, en manual -på dansk naturligvis, en 220 volt oplader, en vægholder og emporia ESSENCE naturligvis.

Vægholderen er beregnet til montering i hjemmet, så du egentlig kan have den i stedet for en fastnettelefon, men har et fast sted at placere den – så den altid kan findes. Derudover vil det være nyttigt at placere den et sted hvor den samtidig kunne blive opladt, når den ikke var med på farten. Det er ganske godt tænkt af emporia, og ikke noget jeg endnu har set fra andre producenter.

Du kan se vores unboxing video af emporia ESSENCE nedenfor.

[youtube id=”5Qb2YcaFa20″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Når man pakker emporia ESSENCE op, så virker det egentlig ikke som et produkt til ældre, folk med nedsat syn eller hørelse, for designet er faktisk ganske lækkert – omend det nok ikke lige bliver min næste telefon. emporia ESSENCE er udført i plastik, med sort front, og så er de 3 øverste taster sølvfarvet. Tasterne er store, og med tydelig hvid skrift. De 3 menu-taster er til at tage telefonen, ligge på og den miderste er til menuen. Øverst skærmen som er forholdsvis lille, set i forhold til mange smartphones i dag. Til gengæld kan skriftstørrelsen justeres så den bør kunne ses/læses af alle og enhver. Der er ikke tale om en højtopløselig skærm, men en “gammeldags” skærm med sort baggrund og hvid skrift, men dog er der lidt farve på ikonerne i menuen.

PÅ bagsiden er emporia ESSENCE sort, med emporia logoet præget ind i plasten. Bagsiden er i øvrigt meget nem at få af, hvis man skulle få bruge for at skifte batteri og/eller sim-kort som sidder placeret bag denne. På den ene side af emporia ESSENCE er der en tast til aktivering af den LED lommelygte-funktion som er indbygget, den kan passende bruges når man kommer hjem om aftenen og har brug for at finde nøglehullet i hoveddøren. Derudover er der en “låsetast” som aktivere tastaturlåsen når emporia ESSENCE kan bæres i lommen, tasken eller lignende. På modsatte side er en on/off tast, samt taster til justering af volumen. Alle tasterne er tydeligt markeret og nemme at betjene. Nederst er selve “docking” stikket, og stikket til opladeren, men føromtalte lommelygte er placeret i toppen.

Vægtmæssigt er vi i den lave ende, for emporia ESSENCE vejer kun 92 gram og virker meget let, selvom den faktisk næsten fylder det samme som min iPhone 4.

Selve opsætningen af emporia ESSENCE er klaret på et splitsekund og det er yderst nemt, da det hele sker på dansk. Det første der møder en er selve “hjemmeskærmen”, hvor du kan se dato og klokkeslet, aktuel batteristand, hvilket netværk du er på (Ex. TDC) samt hvor god forbindelsen er. Uret er placeret i midten og er med stor skrift så det er nemt at se aktuel klokkeslet. Via menuknapperne kan du tilgå opkaldslister, dine gemte kontakter og menuen. I menuen er der kun de allermest nødvendige ting, dvs. beskeder, telefonbog, opkaldsinfo, indstillinger og sim-tjenester.

Under beskeder kan du sende og modtage SMS, men ikke MMS – det understøtter emporia ESSENCE  ikke. Der er heller ingen ordbog i emporia ESSENCE, så du skal manuelt skrive hvert bogstav, men målgruppen i betragtning er det nok fint nok, jeg kender i hvert fald en del ældre mennesker der ikke er fan af mobilordbøger og slår dem fra konsekvent.

I kontakter kan du gemme dine kontakter, dvs. navn & telefonnummer, der er ikke mulighed for at tilføje adresse, mailadresser ol.

Under indstillinger kan du rette de mest basale ting, dvs. ændre ringe/beskedtone – og igen er målgruppen tydelig her, for det er musik/melodier til det lidt ældre publikum. Du kan også ændre skriftstørrelsen på skærmen, og der er også gemt en lommeregner, og et vækkeur som kan indstilles efter behov. Derudover er der mulighed for at oprette en “top 5″, dvs. 5 kontakter som kan ringes op direkte ved at holde tasterne 1-5 nede, det er set før, men det er en smart feature så man ikke skal til at sidde og rode i telefonbogen. En anden glimrende funktion er en huske-hjælp til fødselsdage, hvor du kan kode familie og venner ind, og få en påmindelse når dagen oprinder.

Ser man emporia ESSENCE i forhold til markedets smartphones, så kan den jo egentlig ikke rigtig noget. Men tager man så målgruppen, som er de ældre, svagtseende ol., så kan den jo faktisk alt det de kræver, nemlig at kunne ringe og sende/modtage en SMS en gang imellem. Der er kun de mest basale features, så der er ikke en masse avancerede features der forvirrer når den bruges til dagligt. Jeg kunne måske godt have tænkt mig en lidt bedre farveskærm, med mulighed for at sende/modtage en MMS fra børnebørnene og evt. en SMS ordbog så dem der er fortrolig med denne kunne benytte den efter behov.

Ringetoner og vibratoren er et kapitel for sig, for da emporia ESSENCE er rettet mod de ældre, kan den ringe ufattelig højt, og vibratoren er ualmindelig kraftig, så hvis man ikke opdager at emporia ESSENCE ringer, så er der altså noget galt. Ikke nok med det, så blinker lommelygten også når emporia ESSENCE ringer.

Lyden i emporia ESSENCE er klar og tydelig og det er klart her hvor man har brugt en del tid på udvikling, da det er meget vigtigt at lyden i emporia ESSENCE er så tydelig som overhovedet muligt, da mange brugere vil have nedsat hørelse, eller måske endda bruge høreapperat som emporia ESSENCE også kan bruges sammen med.

Batteritiden er dog mindre kun, kun 2,5 times taletid , men 200 timers standbytid. Set i lyset af målgruppen igen, så er det nok også rigeligt, for de har nok sjældent brug for at tale mere end få minutter af gangen når de er på farten og her rækker 2,5 time jo ret langt.

Du kan få en lille tur omkring emporia ESSENCE i videoen nedenfor, hvor vi kigger lidt på menuen og emporia ESSENCE i sin helhed.

[youtube id=”_vzkHn8vG-w” width=”600″ height=”350″]

Konklusion
Siden vi første gang stiftede bekendtskab med emporia i 2009, er der kommet en del andre ældre/seniorvenlige mobiltelefoner på markedet, men set med mine, forholdsvis unge, øjne, så er emporia dem der laver de flotteste af slagsen. emporia ESSENCE er en af dem, og den ser ganske nydelig ud, er utrolig nem at betjene, simpel opsætning og en rigtig god lydkvalitet – kort sagt kan den det den skal kunne.

Selvom den er simpel, er der blevet plads til lidt ekstra, som ex. huske-hjælpen til fødselsdage, lommeregneren og lommelygten når nøglehullet skal findes. En anden smart feature er den medfølgende vægholder, så du kan have et fast sted at placere emporia ESSENCE når du er hjemme, igen er det hele gennemtænkt, for ældre mennesker kunne måske godt komme til at forlægge deres mobiltelefon.

Samlet set er emporia ESSENCE en ret fornuftig ældremobil, og med en vejledende pris på under 1000,- er den til at komme til for de fleste.

[checklist]

  • Tydeligt display
  • Flot design
  • Nem at betjene
  • Ringer højt og vibrerer kraftigt

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen MMS support
  • Ingen mobil-ordbog til SMS brug.

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 799,- hos Fona.

Find den bedste pris på emporia ESSENCE

Udlånt af
emporia

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er ved at være en rum tid siden vi sidst kiggede på en mobiltelefon fra emporia, faktisk er vi helt tilbage til Oktober '09 og siden dag er der sket en del på mobilmarkedet. Dengang hed mobiltelefonen empoira TALK premium. Til dem der ikke...emporia ESSENCE