onsdag, april 24, 2024
ForsideNyhederFilmFilmnyt: The Winedancers

Filmnyt: The Winedancers

Antoine Martin in bloody drag
Antoine Martin spiller i filmen vingårdens ejer, Mr. Bizzu, der viser sig at have tendenser lidt udover det sædvanlige (photo: KSA Photo)

I de seneste fem uger har Sydfrankrig været rammen om optagelserne til en ny engelsk gyserkomedie ved navn “The Winedancers” med den danske skuespiller Kim Sønderholm i én af hovedrollerne. Skrevet og instrueret af engelske Gary Meyer og produceret af Godam Film, handler filmen om en flok mennesker der af forskellige årsager ankommer til et vinchateau i Sydfrankrig og mødes hvad der først virker tilfældigt.

Der går dog ikke lang tid før underlige hændelser finder sted; besynderlige hedenske ritualer, chateauværter meget langt fra det almindelige, folk der stille og roligt mister besindelsen og sidst med ikke mindst: mord. Vældig blodige og ekstreme mord, endda! Der bydes på spænding og et næste klassisk tilfælde af “hvem gjorde hvad” – og der er rigeligt med butlere!

Kim Sønderholm spiller i filmen John, en følelsesmæssig knudemand der ikke taler om følelser, og slet ikke en mand der erkender hans fejl og mangler. John er gift med Samantha (spillet af engelske Lucinda Rhodes, kendt bl.a fra TV serier som “Cavegirl” og “Harry and Cosh”), og de prøver at blive gravide, dog uden held. Mens ønsket om graviditet i høj grad er mere Samanthas end Johns opsøger de alligevel en fertilitetklinik. Et kæmpe skænderi bryder dog ud midt under den indledende samtale og lægen foreslår dem først og fremmest at bearbejde deres problemer før de tænker på graviditet og foreslår dem en weekend på benævnte vinchateau så de kan arbejde med deres problemer og finde hinanden igen. Som lægen udtrykker det er det meget vigtigt at de finder et sted langt fra alt og alle og hvor ingen kender dem.

John and Samantha arriving at the chateau
John (Kim Sønderholm) og Samantha (Lucinda Rhodes) ankommer til vingården efter en lang og diskussionsfyldt tur. (Photo: David Rowe)

Holdet af skuespillere er stærkt internationalt; Mexikanske Mariana Peñalva og J.C. Montes-Roldan, polske Kasia Koleczek, engelske Edmund Digby-Jones, Kyle Calderwood, Marina De Salis og som førnævnt Lucinda Rhodes, franske Miglen Mirtchev, Antoine Martin, Andrea Catozzi samt den tårnhøje Jonathan Christopher Duncan i rollen som “Gimp”. Endelig er der “Fashion One Correspondents” modellen Callie Roberts i rollen som fertilitetklikkens Dr. Thomas.

Kim Sønderholm om filmen:

Filmen er vældig godt tænkt og humoristisk midt i alt det drabelige og det er en film der arbejder videre i ens hjerne. Jeg oplevede flere gange efter en lang optagedag at gå i seng og vågne midt om natten efter at have drømt videre om filmen. Det har jeg godt nok aldrig oplevet før, en ret skræmmende oplevelse. Filmen med skudt med RED og har også nogle fantastiske billeder. Oftest får man som skuespiller ikke set råmaterialet og oftest er det også en god ting, men jeg fik sneget mig til at se et par råklippede scener og jeg var blæst væk over hvor godt det så ud. Jeg glæder mig virkeligt til at se den færdige film!

Instruktør, forfatter og producer Gary Meyer om filmen:

Det hele started i min baghave – Jeg arbejdede med en af mine bekendte der selv laver film så det var stort set det eneste vi talte om. Jeg ville skrive noget nyskabende og råt og ville ikke tillade udestående kræfter at homogenisere det til at ligne alt andet der udgives.

Et mix af horror, komedie og jeg vil næste sige teater, en rutchebanetur af følelser. Af uransagelige årsager blev idéen om en transvestit cowbody line dancer med stiletter konstant ved at dukke op, mens han dansede til tonerne af “Cotton Eye Joe”. Til den dag i dag ved jeg ikke hvor idéen kom fra, men det er et ret godt billede på filmen.

Inspirationen kom fra Robin Hardy’s “The Wicker Man”, Tony Scott’s “The Hunger” og livet i Provence, Frankrig generelt; hele deres livsstil og den dybe modstand mod forandringer og alt nyt fra verden omkring dem – vinen, vingårdene og de næsten hedenske festivals der afholdes i de små landsbyer om sommeren.

Undergoing makeup
Kim Sønderholm får lavet et kunstigt lovebite på lænden af makeup artist Ellie Yermakova. Det afsløres af Kim’s figur John muligvis har lavet et sidespring. Kim’s filmkone Lucinda Rhodes ser skeptisk til. (Photo: David Rowe)

Filmen er pt. i redigering og forventes at blive udgivet i 2014.

Du kan læse mere om The Winedancers på IMDB.com

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer