lørdag, april 20, 2024

Hawken

Der er efterhånden et hav af skydespil tilgængelige, som man kan hygge sig med, men mange har efterspurgt noget nyt og anderledes end de traditionelle våben, spilmåder osv. HAWKEN er svaret på alle disse behov ved at blande menneskestyrede maskiner med skydevåben og helt nye spillemåder, der nærmest kan siges at være unikke for denne spiltype. Bemærk venligst at vores anmeldelse er baseret på en sen-beta version, så nogle ting kan stadig nå at blive ændret/tilføjet.

HAWKEN er et fuldt ud online multiplayer spil uden nogen egentlig historie, så i bund og grund handler det bare om at hoppe ind i kampen og tæve løs på sine modstandere. Man vælger den mech man nu vil bruge til det pågældende spil og trykker launch. Man bliver derefter præsenteret for forskellige spillemåder, hvoraf nogle er mere klassiske og kendte, såsom deathmatch og team deathmatch, hvorimod andre er mere unikke; siege mode og missile assault. Deathmatch og team death match er selvforklarende, mens siege mode og missile assault er en smule mere indviklede og efter vores mening nok bliver drivkraften i dette spil da det udover at kræve præcision også kræver strategisk snilden. Siege mode handler om at samle ressourcer og bringe disse tilbage til egen base for at drive holdets battleship over til fjendens base for at ødelægge denne. Her kommer de forskellige mech’s til udtryk, som vi også kommer nærmere ind på senere, men i bund og grund er de tunge mechs mindre mobile men kan bære flere ressourcer og omvendt gælder for de mindre mechs. Missile assault handler om at indfange områder med missil-turrets, som så under ens kommando sender raketter mod modstanderens base for at ødelægge denne. Det kan nærmest sidestilles med Domination, hvis man kender det fra Call of Duty, men i stedet for flag dominerer man nu disse missileturrets og jo længere man har dem under sin kontrol, des hurtigere bliver modstanderen overvundet.

Det er i større grad i nyere spil blevet muligt at personalisere sin spiloplevelse. I mere populære spil som Call of Duty og Battlefield er det eksempelvis muligt at tilpasse dog-tags eller playercards, men i HAWKEN går man skridtet videre og her er det muligt at tilpasse sin mech med forskellige skjoldtyper og former som blandt andet også giver et nyt look, så selvom man spiller den samme klasse og mech-type kan man altså skille sig ud.

HAWKEN indeholder forskellige mech-klasser: let, mellem og sværvægter. Disse er med til at give en god fornemmelse af hvad HAWKEN er rigtig god til og det er at skabe et mech-baseret skydespil, hvor det er ligeså vigtigt at bevæge sig rundt som det er at skyde når man møder sin modstander, for den der står stille er også den første der ryger ned. De større klasser er naturligvis langsommere, men de er kraftigere og kan bære rundt på flere ressourcer, mens de mindre ikke kan modstå særlig mange skud, men de er til gengæld yderst mobile og hurtige. Når man spiller holdbaserede spillemåder er det nærmest essentielt at have alle klasser repræsenteret for at arbejde effektivt sammen mod fjenden. Uanset om der er tale om en let- eller svær-vægter så skal der bruges adskillige skud før de falder til jorden, hvilket også er at forvente når der ikke er tale om mennesker, men maskiner man har med at gøre i HAWKEN.

HAWKEN er baseret på Unreal Engine 3 og dette er med til at give en helt fantastisk flot spilleoplevelse, selvom den måske er knap så vigtig da man sjældent har tid til at nyde den i denne hektiske og actionfyldte spiltitel, hvor der konstant er gang i den

Banedesign med både åbne arealer såvel som mere snævre gange med forhindringer, som gør det muligt at flygte fra kampens hede og finde et sted at blive repareret om nødvendigt. Alt sammen med til at give et balanceret og dynamisk gameplay.

Konklusion

HAWKEN er en ny spiller i FPS-genren, der ikke blot bringer nye boller på suppen, men meget mere til for det ligner et spil med masser af potentiale og udvidelsesmuligheder i takt med at community for dette spil vokser.

Da HAWKEN er gratis at spille appellerer det til et bredt publikum og dermed menes både dem der vil fordybe sig, men også dem der bare vil hoppe ind i ny og næ og nyde et adrenalin-kick.

Galleri

http://media.ereviews.dk/#39

REVIEW OVERVIEW

Gameplay
Grafik
Multiplayer
Tidligere artikel
Næste artikel
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der er efterhånden et hav af skydespil tilgængelige, som man kan hygge sig med, men mange har efterspurgt noget nyt og anderledes end de traditionelle våben, spilmåder osv. HAWKEN er svaret på alle disse behov ved at blande menneskestyrede maskiner med skydevåben og helt...Hawken