fredag, april 19, 2024
ForsideGuidesJulegaveguide til gameren

Julegaveguide til gameren

pc-gamer

Har du en gamer i huset, der skal forkæles her op til Jul med det fedeste gear til at gøre spilleoplevelsen bedre. Vi har samlet nogle af vores bud, som kan være med til at give dig inspiration og hjælp til valg af det rigtige produkt. Buddene er tiltænkt som en vejledning og dermed ikke som en liste der nødvendigvis passer enhver smag og gaming-type. Vægten er dog lagt på det der er aktuelt, tilgængeligt og som vi mener en gamer kan blive glad for og der er også valgt noget indenfor de mest gængse kategorier, såsom mus, tastatur, headset og spillekonsol.

Mus

Hvis vi starter med den komponent, som de fleste PC-Gamere har nærmest, så er det nok også den største jungle, for der findes rigtig mange bud indenfor et relativt smalt prissegment. Vores valg falder dog efter en del overvejelser på Logitech G502, som med sin fantastiske ydeevne, masser af features og indstillingsmuligheder, samt gode pasform med et overkommeligt prisskilt vinder over konkurrencen. Logitech G502 nyder på vægtregulering, nok knapper til indstilling, en peæcis sensor og et infinite scroll hjul, hvilket alt sammen giver en god spilleoplevelse i mange timer.

logitech-g502-sideview

Tastatur

Når det er vigtigt med et fejlsikret produkt, der ikke skuffer eller ikke kan tåle nogle tæsk, så er der ingen tvivl om at man som gamer skal have et mekanisk tastatur, hvilket gør udvalget en smule mindre, men alle de store brands har efterhånden gode bud pg derfor vil det muligvis komme an på brand-loyalitet og smag, hvorfor vores valg også falder på Razer BlackWidow Ultimate Stealth 2014. Dette er et stilrent tastatur med stille taster, så man kan spille til sent om natten uden at knapperne vækker naboerne og samtidigt har den både US- og audio-porte, så man kan tilslutte sin mus og tastatur lige ved hånden. Razer BlackWidow Ultimate Stealth 2014 har gode og præcise taster samt en stærk Razer Synapse software, der hjælper med at lave de indstillinger man har behov for.

razer-blackwidow-ultimate-gallery-01-600x450

Headset

Nok det sværeste produkt at ramme rigtigt med fordi man hovedsageligt får hvad man betaler for og der er rigtig mange om buddet. Det vi har haft bedst erfaring med, når alt bliver taget i betragtning er Plantronics RIG, som efterhånden kan fås for få penge, og allerede i udgangspunktet var det alle pengene værd. Plantronics RIG var en stor overraskelse her på redaktionen, idet forventningerne ikke var skabt, men derimod ydede produktet ganske fortrinligt og samtidigt er den alsidig og kan bruges med flere systemer, hvorom den fedeste feature for mit eget vedkommende er den måde telefonkommunikationen er integreret og gør det nemt at besvare telefonopkald, mens man fortsætter sit spil.

rig-black-system

Spillekonsollen

Straks er vi i en lidt anden boldgade, men når der nu er en frisk konsolkrig i gang, er det efter vores mening en god idé at gøre valget nemmere. Vi har kigget på de to store spillere PlayStation 4 og Xbox One og for at komme til konklusionen som det første anbefaler vi Xbox One, som værende det mere fuldendte produkt og med den bedste spil-lineup for tiden. PlayStation Network er en af de største udfordringer med PS4, som må siges at være en meget vigtig faktor udover spillene og her yder Xbox Live bare en bedre service hele vejen rundt. Endvidere er Xbox One en mere alsidig maskine med flere muligheder og vores påstand er at den grafiske overlegenhed, som PS4 har, ikke er noget man ligger mærke til i hverdagen og der er bestemt ikke nok til at overskygge de udfordringer PSN har i forhold til XBL. Anden del af konklusionen er dog at man altid bør tage den konsol ens venner har, for forskellene er alligevel små, hvor vi mener at Xbox One har lidt mere at byde på pt. Vores anmeldelse af Xbox One er ligeledes på vej, hvis du vil læse mere om denne inden så længe her på eReviews.dk

xbox-one

Afslutningsvist så bør man eventuelt kigge på det udstyr gameren i forvejen har da denne målgruppe plejer at være temmelig mærke-loyal og så er gear af samme brand nærmest altid et hit. Et andet bud er enheder med personaliseringsmuligheder, hvor man selv har lidt indflydelse i, hvordan tingene skal se ud, hvor både Razer med deres Chroma serie, men også mange af de andre brands, byder på noget, hvor man kan gøre produktet en smule unikt med selvvalgt farve, så man tilføjer et personligt touch til produktet. Se eksempelvis vores anmeldelse af Razer Naga Epic Chroma.

Læs vores anmeldelse af Razer Naga Epic Chroma

razer-naga-epic-chroma

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer