tirsdag, april 16, 2024
ForsideNyhederComputerKingston: "Virksomheder har endnu ikke forstået det fulde potentiale i SSD-drev"

Kingston: “Virksomheder har endnu ikke forstået det fulde potentiale i SSD-drev”

kingston_ssdnow_v_ssd_top_upright

Erhvervslivet er fortsat skeptisk overfor SSD-teknologi, pga. prisen og kapaciteten. Virksomhederne har endnu ikke forstået den store gevinst i det lange løb.

København, 27. november 2009  – Pris og kapacitet er endnu de to faktorer der afholder virksomheder fra at investere i SSD-teknologi. Det viser en ny undersøgelse fra Kingston Digital Europe Ltd om virksomheders syn på SSD-teknologi.

De adspurgte virksomheder ser forbedret performance og driftssikkerhed som de vigtigste motivationer til at investere i SSD. Men undersøgelsen viser også, at virksomhederne stadig ikke har fået øjnene op for den økonomiske fordel i pris og performance, som gør SSD meget interessant sammenlignet med traditionelt HDD. Performance, holdbarhed og energibesparelser er de primære fordele ved SSD´er.  Over halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen (60 %) angav forbedringen i performance og driftssikkerhed som de primære grunde til at installere SSD. Desuden angav 27 % den forbedrede performance og driftssikkerhed i laptops som argumenter for at investere i SSD.

”Resultaterne er spændende, fordi de viser at virksomhederne har indset, at der er en lang række fordele ved SSD. Men samtidig viser de en udbredt misforståelse af begrænsningerne ved at installere SSD.” siger Michael Lysholt Nielsen, landechef for Kingston Technology i Danmark. ”Selvom SSD-drev endnu ikke har den samme høje kapacitet som HDD, har de til gengæld en performance, der er i en helt anden liga. Dette gør SSD perfekt til at køre de daglige applikationer såsom operativsystemet, virusprogrammet og Office-pakken. Desuden kan SSD nu fås til en meget fornuftig pris.”

”Organisationer og forbrugere er nødt til at holde op med at se på SSD i forhold til pris pr. gigabyte. I stedet bør de fokusere på den forøgede performance i SSD-drevet. SSD skal ses som en opgradering af performance, og ikke som en lagringsenhed.”
Michael Lysholt Nielsen siger desuden ”I dagens økonomiske klima kan SSD-drev spare forbrugere og virksomheder for mange penge. SSD-drev forøger performancen, og forlænger levetiden på eksisterende desktop og laptop pc´er. Endvidere er de  mere miljørigtige, og belaster eksempelvis ikke en desktops kølesystem på samme måde som en traditionel harddisk. Drevene giver massevis af besparelser, ikke bare på strømforbrug og nedkølingsomkostninger, men også på vedligeholdelse og support.

SSD er nemlig langt mere driftssikkert end almindeligt HDD.”

”Undersøgelsen viser, at virksomhederne godt forstår fordelene ved SSD. Men der er stadig behov for oplysning og uddannelse. Takket være de mange forskellige produkter, er der et SSD-drev til alle behov. Der fås SSD både til servere og forbrugere med almindelige notebooks og desktops. Oveni betyder opgraderings-bundlen som Kingston for nylig lancerede, at implementeringen af SSD virkelig er smertefri og let,” slutter Michael Lysholt Nielsen af.

Kilde: Kingston

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer