onsdag, april 24, 2024
ForsideAnmeldelserLogitech Ultimate Ears 4000

Logitech Ultimate Ears 4000

Det er ikke første gang vi stifter bekendtskab med Logitech’s nyeste serie kaldet Ultimate Ears – en serie af produkter med 100% fokus på den gode lyd.

Serien omfatter bl.a. 3 sæt hovedtelefoner, 1 sæt on-ear og 2 sæt over-ear, derudover en række in-ear. Vi skal denne gang se nærmere på Logitech Ultimate Ears 4000, det eneste on-ear sæt der pt. er i sortimentet.

Hvad er der i kassen?
Logitech Ultimate Ears 4000 kommer i en utrolig lækker og indbydende emballage der udstråler eksklusivitet. Dne er holdt i mørke farver med et billede af hovedtelefonerne foran, de obligatoriske “Apple godkendelser” nederst og ellers en oversigt over indhold i æsken og de vigtigste features.

I æsken finder man selve hovedtelefonerne, det aftagelige kabel og en spliter så du kan være 2 der lytter til samme kilde, ex. en telefon eller tablet. Derudover en lille manual og en pose til opbevaring af Logitech Ultimate Ears 4000 når de ikke er i brug, hvilket er en fin lille detalje.

Se vores unboxing og hands-on video med Logitech Ultimate Ears 4000 nedenfor.

[youtube id=”J67hQZQN6Vk” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Designet af Logitech Ultimate Ears 4000 er måske ikke hverken det mest ophidsende eller nyskabende, det er derimod klassisk og ganske stilrent. Headbandet er i blank sort plast med et diskret UE logo ved hver ørebøf, headbandet kan justeres i begge sider, rimelig meget endda. Den del af headbandet der hviler på hovedet er med en blød polstring og en gummi-agtig overflade, som gør at det sidder bedre fast på hovedet.

Ørebøfferne er, som tidligere nævnt af on-ear typen. I praksis betyder det at de sidder på selve øret og det er lidt en smagssag om man er til dette, denne type giver dog bedre mulighed for at man kan følge med i hvad der sker omring en, ligesom de er mere diskrete end et sæt over-ear. Ørebøfferne på Logitech Ultimate Ears 4000 er af den bløde type, dvs. der er tale om en fast skum med blød læder trukket over, det betyder at de på en gang er både bløde, omsluttende og stadig med mulighed for at ørerne kan ånde. Havde det være kunstlæder var ørerne ret hurtigt blevet varme, men dette er ikke tilfældet med Logitech Ultimate Ears 4000.

Ledningen på Logitech Ultimate Ears 4000 kan tages af og på, og er ca. 1,5 meter lang. Dette er rigeligt til brug sammen med smartphone, mp3-afspiller ol., som er det primære anvendelsesområde – skal de bruges sammen med den stationære PC derhjemme skal man måske have fat i et forlængerkabel.

Logitech Ultimate Ears 4000 sidder rigtig godt på hovedet, de er super nemme at justere til korrekt størrelse og selvom ørebøfferne sidder på øret er man på intet tidspunkt generet af dette, da puderne er tilpas bløde, formår at slutte rimelig tæt og – som tidligere nævnt, stadig lader ørerne ånde. På ledningen er kontrol til iOS enheder placeret, som også indeholder mikrofon så du kan bruge det som headset – dette er dog en sekundær funktion som de fleste headsets indeholder idag, hvorfor jeg ikke tillægger headset funktionen den helt store værdi.

Langt om længe kommer vi til det som er det primære, nemlig selve lyden. Et punkt som nogle tager meget seriøst og andre måske tager lidt mere løst på. Logitech skriver på Deres website for UE (Ultimate Ears) at de ikke bare elsker musik, de lever og åbner for musik – dermed blev mine forventninger placeret i den øvre del af skalaen med prisskiltet på de 890,- i baghovedet.

Heldigvis blev jeg ikke skuffet, Logitech Ultimate Ears 4000 har en rigtig lækkert sprød, varm og detaljeret lyd. Uanset om du holder volumen på et rimelig niveau, eller skruer op, formår Logitech Ultimate Ears 4000 at levere lyden præcist som den skal være, ret imponerende når man ser på de fysiske dimensioner. Logitech Ultimate Ears 4000 kan levere en ret god bund, og diskant og mellemtone er flot afstemt for et præcist og detaljeret lydbillede der gør at man hele tiden får lyst til at høre mere musik. Logitech Ultimate Ears 4000 kan sagtens spille højt, men det er helt tydeligt at Logitech har lagt vægt på at Logitech Ultimate Ears 4000 kun skal spille så højt at der stadig er fuld kontrol – og det er altså højt nok efter min mening. Som nævnt er der en fornuftig bund i musikken, men en del vil måske nok mene bassen ikke er tydelig nok. Dette skyldes formentlig at alt for mange hovedtelefoner i dag har en meget markant og tydelig bass, hvor alt andet så er sekundært, i Logitech Ultimate Ears 4000 er dette ikke tilfældet, der vægtes det præcise og detaljerede lydbillede, hvor der er lige stor fokus på diskant, mellemtone og bassen. Hørt med mine ører er det uden tvivl den rigtige vej at gå – men det afhænger naturligvis af om man blot vil have masser af bass og larm, eller man ønsker at lytte til musikken og her er jeg altså nået til den alder hvor sidstnævnte er det vigtigste.

Konklusion
Vi har efterhånden haft rigtig mange forskellige hovedtelefoner og headsets mellem hænderne og sommetider kan man undre sig over at alle og enhver mener de skal lave hovedtelefoner og headsets, men der er tilsyneladende et kæmpe marked og alle kæmper for at få deres bid af kagen.

Logitech Ultimate Ears 4000 er et klassisk, stilrent, sæt on-ear hovedtelefoner der udadtil ikke ser ud af meget, men straks man får dem i hænderne fornemmer man at der er tale om et produkt af høj kvalitet. Heldigvis fortsætter det positive indtryk når man får Logitech Ultimate Ears 4000 på hovedet og starter musikken, da lyden er dejlig varm, præcis og fyldt med detaljer, uanset om det er dance, klassisk eller en tredje genre.

Med et prisskilt lige under de 1000,- placeres Logitech Ultimate Ears 4000 et godt stykke under nærmeste umiddelbare konkurrent, Beats Solo headsettet, men stadig i et prisleje hvor der er rigtig mange valgmuligheder, er du til klassisk design, superb lyd og lækker kvalitet, så kunne Logitech Ultimate Ears 4000 sagtens være det helt rigtige valg.

[checklist]

  • Gennemgående lækker kvalitet
  • Varm og detaljeret lyd
  • Inkl. etui og “splitter”

[/checklist]
[badlist]

  • Mangler en forlængerledning til “stationær” brug
  • Lidt anonymt design

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris. 890,-
Fås i 3 forskellige farve-kombinationer.

Find den bedste pris på Logitech Ultimate Ears 4000

Udlånt af
Logitech

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hej Thomas,

    De er i hård kamp i dette prisleje, men UE 4000 er absolut et godt bud til prisen, hvis man vel at mærke værdsætte den gode lyd og ikke bare vil have bass og larm 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er ikke første gang vi stifter bekendtskab med Logitech's nyeste serie kaldet Ultimate Ears - en serie af produkter med 100% fokus på den gode lyd. Serien omfatter bl.a. 3 sæt hovedtelefoner, 1 sæt on-ear og 2 sæt over-ear, derudover en række in-ear. Vi...Logitech Ultimate Ears 4000