torsdag, april 25, 2024
ForsideAnmeldelserFjernstyret legetøjNyhed: ANKI Cozmo robotten kommer til Danmark

Nyhed: ANKI Cozmo robotten kommer til Danmark

Robotproducenten Anki kender vi her på sitet fra tidligere, hvor vi har haft fornøjelsen af at lege med deres automatiske biler i form af Overdrive, bringer nu endnu en af deres skabninger til Danmark, nemlig den venlige robot Cozmo. Robotten er naturligvis til det yngre publikum, men der er intelligent leg bag og holdet bag Anki Cozmo består af specialister indenfor kunstig intelligens samt et hold af doktorgrads robot-specialister. Robotten Cozmo har man forsøgt at skabe med følelser og attitude, som man som bruger selv kan influere på og nu er turen altså kommet til at lancere den i Danmark.

Som ethvert legesygt barn er Cozmo en der ikke har det så nemt ved at sidde stille og jo mere man leger med den, des mere lærer den om dig som sin ven at kende. Dette betyder at den også lærer og tilegner sig opgraderinger, evner og mere til, så den med tiden bare bliver sjovere og sjovere at lege med.

Udviklet med kunstig intelligens så er de handlinger man får frem i Cozmo ikke helt tilfældige, men er baseret på de algoritmer den lærer ud af og det betyder at dens ejer er med til at give den personlighed. Hans følelser bliver udtrykt via et digitalt ansigt og takket være smart ansigtsgenkendelsessoftware gør det ham i stand til at genkende sin ejer og omgivelserne.

Det som ligeledes gør Cozmo særlig er dens egen robotplatform, altså dens SDK, som man kan udvikle til og det betyder at man vil kunne se Cozmo andre steder end blot på børneværelset. Med den rette udvikling, så er det med sikkerhed man også vil se denne robot indtage klasselokalerne, idet læring om programmering og robotter generelt i stigende grad bliver en vigtig parameter for de børn der uddannes i dag.

Udover Danmark vil Cozmo lancerer i Storbritanien, Frankrig, Tyskland og Canada og du kan allerede begynde at glæde dig for den vil være i handlen allerede fra september i år.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

7 KOMMENTARER

  1. Er der nogen der ved i hvilke butikker man kommer til at kunne købe cozmo? og om det er muligt at forudbestille?

  2. Hej Signe,

    Vi har desværre ikke fået noget officielt at vide endnu, men vi bliver forhåbentlig snart klogere da lanceringen skulle ske her indenfor så lang tid.

    Beklager jeg ikke kunne komme med et mere præcist svar.

    Mvh

    Goran

  3. Hej Tatjana,

    Dejligt at høre I har interesse i den nye lille robot. Vi har ikke en endeligt bekræftet dato på lanceringen endnu, men denne dato kender vi meget snart og opdaterer siden her med en lille nyhed herom.

    Med venlig hilsen

    Goran

  4. Hej igen Tatjana,

    Vi har netop fået at vide at Cozmo robotten vil lande i danske butikker i slutningen af september måned.

    Håber I kan vente så længe =)

    Mvh

    Goran Popadic

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer