fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørNyhed: BenQ PD2710QC skærm med docking i foden

Nyhed: BenQ PD2710QC skærm med docking i foden

Hvis man er interesseret i at have et så rent skrivebord som muligt, så er der ikke noget mere irriterende end kabler, der flyder alle steder, men det kan man nærmest ikke undgå, selv hvis der er en docking station tilgængelig. Med BenQ PD2710QC skærmen er der dog en ny mulighed og den udnytter USB-Cs teknologi til at tage imod data fra en bærbar computer, mens den leverer strøm tilbage til den og på den måde tilsikrer et skrivebord med blot ét kabel ud mod computeren.

Det som USB-C forbindelsen muliggør er nemlig strømføring på op til 100W per tilslutning, og af disse leverer BenQ PD2710QC skærmen hele 61 W til ens computer, hvilket er mere end rigeligt for de fleste bærbare computere vi finder på diverse skriveborde. Det udelukker de lidt kraftigere arbejdsheste, såsom gaming og workstations, men ikke desto mindre langt størstedelen er dækket. Det forudsætter dog at de bærbare computere ligeledes understøtter teknologien, men som vi har set på de seneste computere fra blandt andet Dell og Lenovo er det netop dét som forventes at blive den nye standard.

Udover at kunne levere strøm via det ene kabel, så er skærmpanelet i BenQ PD2710QC i sig selv også nævneværdig. Skærmen er rettet mod grafikere og folk, der anvender deres skærm til professionelt arbejde, hvorfor den er udstyret med et IPS-panel, der kan håndtere brede betragtningsvinkler og har en 100% dækning af sRGB og Rec. 709. Derudover er den udstyret med specialfunktioner såsom CAD/CAM, Animation og Darkroom, hvilket blot bekræfter dens funktioner er rettet mod det professionelle marked.

Der er tale om en 27″ QHD skærm med 2560×1440 opløsning og skærmen understøtter serieforbindelser med MST-teknologi, hvilket vil sige at den i sandhed understøtter at kunne forbinde til ens computer med blot et kabel og så ellers levere videodata til yderligere tre monitorer der understøtter samme funktionalitet.

BenQ PD2710QC forventes at være i handlen i Danmark i slutningen af maj 2017 til en vejledende udsalgspris af 5.390 DKK inkl. moms

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer