torsdag, april 25, 2024
ForsideNyhederComputer tilbehørNyhed: SteelSeries Apex M750 mekanisk gaming tastatur

Nyhed: SteelSeries Apex M750 mekanisk gaming tastatur

SteelSeries mener at kunne introducere gamere verden over for et stilrent tastatur med RGB-belysning i tasterne, en ramme i aluminium og mere stille mekaniske taster end man normalt er vant til. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det nye SteelSeries Apex M750 kommer med nyudviklede QX2-switches, som altså skal sørge for en mere stille oplevelse samtidigt med at tasterne dog holder længe og har et præcist og hurtigt aktiveringspunkt.

Det som SteelSeries mener at have gjort anderledes i forhold til den ellers store konkurrence på markedet for gaming tastaturer er at de har skabt en kompromisløs sammensætning af materialer og funktioner. QX2 switchene er lavet til udover at være programmerbare også at kunne holde i lang tid og kan altså modstå op imod 50 millioner anslag per tast.

Samtidigt med det nye tastatur kommer også en opgradering til den velkendte SteelSeries Engine software og indbyder med nye funktioner. Blandt andet har man lavet en integration med Discord, som er det populære chatsystem gamere verden over benytter for at holde kontakten. Dette vil nu blive endnu nemmere med SteelSeries produkter. For at give ét eksempel vil det være muligt at få notifikationer gennem RGB-belysning på sit nye SteelSeries Apex M750 tastatur når nogen skriver til én i Discord.

SteelSeries Apex M750 kan allerede nu erhverves for en vejledende pris af 1.299 kr.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer