fredag, april 19, 2024
ForsideNyhederComputerNyt dansk trådløst Micro Keyboard med Touchpad til alt dit udstyr!

Nyt dansk trådløst Micro Keyboard med Touchpad til alt dit udstyr!

Danske Chill Innovation A/S lancerer nu det de selv kalder “Det ultimative Micro Keyboard på markedet”. Bag de store ord gemmer sig et helt nyt medie keyboard som ikke blot ser anderledes ud, men som også byder på ret unikke features.

Udover at understøtte almindelige computere og HTPC (Home Theater PC) systemer, så arbejder det nye Micro Keyboard også sammen med Tablet PC’er, PDA’er og Smartphones som iPad, iPhone, Android, Symbian, Windows Mobile, Mac, Linux og Playstation3 samt alt andet udstyr med Bluetooth HID keyboard support.
Kompakt størrelse med høj WAF (Wife Acceptance Factor)
Det nye Chill KB-1BT Trådløse Bluetooth Micro Keyboard ligner heller ikke ligefrem et traditionelt keyboard. Den kompakte størrelse, der mest af alt leder tankerne hen mod en almindelig TV fjernbetjening, rummer alligevel både et fuldt funktionsdygtigt 71 tasters keyboard med dansk (nordisk) layout samt en integreret touchpad for nem navigering af mus. Så er det ikke længere nødvendigt, at have et stort tastatur og mus til at fylde foran medie alteret i stuen.

Sluk bare for lyset!
Som en lækker detalje kan keyboardet også benyttes i mørke omgivelser takket være baggrundsbelyste taster. Ikke nok med det, så er keyboardet også udstyret med en kraftig integreret LED lommelygte. Så bliver det ikke meget nemmere at navigere rundt, og endda finde sine ting, når man ser film eller holder foredrag i mørke osv.

Keyboardet er også udstyret med flere multimedia taster for nem musik og film navigation. Touchpad retningen kan endda roteres, så keyboardet kan holdes og betjenes med én hånd ligesom en almindelig fjernbetjening.

Derhjemme og på arbejdet/studiet
Alle disse features gør ikke blot keyboardet til den perfekte partner til multimedia brug, e-mails, surfing, apps, gaming osv., men også særdeles velegnet til professionelt brug og præsentationer. Keyboardet kan også leveres i en udgave med Laser Pointer i stedet for lommelygten.

Sammen med Chill KB-1BT Micro Keyboardet medfølger også en lille Nano USB Bluetooth dongle med op til 10 meter rækkevidde. Den kan integreres i keyboardet under transport, og er kun nødvendig i computere uden indbygget Bluetooth support i forvejen. Det kraftige High-Grade Li-Polymer batteri bidrager ikke blot til den slanke størrelse, men sikrer også helt op til 30 dages drift og hurtig genopladningstid.

Keyboardet leveres med Nordisk (Danmark, Sverige, Norge, Finland) samt UK og US tastatur layout.

Besøg www.chill-innovation.com for yderligere information.

Kilde: Chill-Innovation

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Super artikel og bestemt en god nyhed, men uden en pris på bæstet er det ikke meget bevendt. Hvis det fås for 350 kr er det super, men hvis jeg skal smide 700 dask på bordet, så siger jeg nej tak.

  2. Hej Mads,

    Du har da helt ret, og jeg har faktisk slet ikke lagt mærke til at de ikke har oplyst en forventet pris.

    jeg er i dialog med dem, og forventer at kunne opdatere dig indenfor et par dage.

    Ha’ en god dag.

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer