torsdag, april 25, 2024
ForsideAnmeldelserPhilips Harmony DCD8000

Philips Harmony DCD8000

Så er der igen nyt fra Philips, og det er ikke en af de sædvanlige iPod dockingstationer som vi efterhånden har set en del af – nej Philips Harmony DCD8000 er et vaskeægte hifi-anlæg.

Philips Harmony DCD8000 består af en receiver med iPod/iPhone/iPad dock, og en DVD/CD-afspiller, derudover 2 rimelig store højttalere.

Lad os se hvad du får for de ca. 4000 som du kan finde Philips Harmony DCD8000 til på nettet.

Hvad er der i kassen?
Philips Harmony DCD8000 kommer i en kæmpe kasse, for det er altså ikke bare et lille kompakt minianlæg, og kasser er også ret tung – den vejer faktisk 16,5 kg.

I kassen finder man alle enhederne pakket pænt ind, beskyttet mod ridser og skrammer under transport. Du finder 2 højttalere, receiver, dvd-afspiller, en fjernbetjening, højttalerkabler og diverse audiokabler.

Design
Det virker ret eksklusivt når man pakker Philips Harmony DCD8000 op, både receiver og dvd-afspiller er i aluminiumskabinetter og det gør det lækkert at røre ved, og så vejer det væsentligt mere end et gængs plastikanlæg. Højttalerne er der heller ikke sparet på, og det er naturligvis i trækabinetter, der giver en langt bedre lyd end plastiskkabinetter.

På forsiden receiveren er der et forholdsvis stort display, og ved siden af displayet en drejeknap til justering af lydstyrken, denne har blå baggrundsbelysning. Til venstre for displayet er en jack-port til ægte hi-fi hovedtelefoner. Øverst på receiveren er der et par knapper til betjening af musik/dvd, altså play/pause, frem/tilbage ol., samt en iPod Touch/iPhone eller iPad dock – som man nemt kan åbne og lukke alt efter om den skal bruges eller ej. På bagsiden af receiveren finder vi skrueterminalerne til højttalerne, lin-out, AUX-i, minijack stik til demo og MP3-link samt stik for tilslutning mellem receiver og dvd, derudover strømstik og en enkelt blæser hvis Philips Harmony DCD8000 får brug for køling.

På dvd-afspilleren er der kun en én knap, nemlig en eject knap, men til gengæld er det her USB stikket sidder, som kan bruges for tilslutning af en USB stick, ektstern harddisk eller lignende. På bagsiden er der en række forskellige tilslutninger, hvis du vil bruge Philips Harmony DCD8000 som DVD-afspiller, HDMI-udgang, Composite video-udgang (CVBS) og Digital koaksial-udgang.

Det er bestemt ikke verdens mest kompakte anlæg, men til gengæld ser det rigtig lækkert ud, og det virker som et anlæg der koster mere end de omkring 4000,- som prislappen viser. Det samlede indtryk kan opsummeres med ét ord: Lækkert!

Opsætning
Philips Harmony DCD8000 er utrolig nemt at sætte op, særligt hvis man følger den vedlagte “startguide”, det gjorde jeg ikke – så jeg måtte lige have byttet om på nogle højtalerkabler. Men følger man vejledningen, så skal man blot forbindelse receiver og dvd, sætte højttalerne til og sætte strøm på receiveren – så er du klar!

Du kan vælge at sætte receiver og dvd ovenpå hinanden, eller ved siden af hinanden, alt efter hvordan det passer hvor det skal stå. Højttalerne bruger helt alm. højtalerkabel, og det betyder at du nemt kan udskifte og/eller forlænge kablerne – hvis du gerne vil have dem et stykke væk fra anlægget, de medfølgende kabler er kun et par meter lange. Med andre ord er Philips Harmony DCD8000 rimelig alsidigt med hensyn til placering.

Funktionalitet
Philips Harmony DCD8000 har faktisk ret mange funktioner, for du har både FM-radio, iPod/iPhone & iPad dock, USB indgang og dvd/cd-afspiller – så du kan rent faktisk afspille nærmest alle medier, på nær lige blu-ray. Måske undre du dig lidt over hvorfor det kan afspille DVD, men det er simpelthen fordi Philips Harmony DCD8000 også har HDMI udgang, så du kan smække det til TV’et i stuen, så det fungere som både musikanlæg, og dvd-afspiller, det er faktisk ret smart, for hvorfor have en dvd-afspiller stående, hvis man kan bruge den i anlægget i stedet?

Skal vi lige opsummere, så kan du både afspille musik fra iPod Touch, iPhone, iPad, USB stik/Ekstern harddisk, FM radio, CD/DVD og derudover bruge Philips Harmony DCD8000 som DVD-afspiller. Slutteligt kan du rent faktisk også knalde enhver enhed med minijack stik til Philips Harmony DCD8000, ved at bruge MP3-Link stikket bagtil.

Alsidigt må være det rigtige ord, og de fleste bør være tilfredse med de muligheder der tilbydes.

Nu er features ikke alt, så lyden er naturligvis en stor del af dette anlæg. Philips Harmony DCD8000 er et ret kultiveret anlæg, de lækre træhøjttalerne giver en flot og klar lyd, med samtidig kan der afgives dybe toner så du også kan mærke musikken. Generelt så er lyden der kommer fra Philips Harmony DCD8000 lækkert afstemt, uanset om man er til hiphop, techno, klassisk eller popmusik. Det er ret tydeligt at der er lagt vægt på en god lyd, fremfor muligheden for at spille vanvittigt højt. Anlæggets “potentiale” passer godt til en stor stue, hvor man gerne vil have mulighed for at høre musikken, men ikke har planer om at musikken skal kunne mærkes i hele nabolaget. Er man vant til de gængse iPod dockingstationer, pc-højttalere eller minianlæg, så vil man blive overrasket over hvor godt musikken egentlig kan lyde, på et ordentligt anlæg.

Selve iPod/iPhone og iPad docken fungere rigtig fint, og du oplader endda din enhed i mellemtiden. Bruger du iTunes på enheden, kan du navigere frem og tilbage i numre osv., med den medfølgende fjernbetjening der umiskendeligt ligner den der leveres med til en lang række af deres tv’er.

USB afspilning fungere også udmærket, desværre synes jeg selv loadtiden er en kende lang, og har du eksempelvis flere foldere på USB sticken, med forskellige albums, så er det noget besværligt at skifte fra én folder til en anden. Det kunne godt være lavet lidt mere fikst, og her havde et display med lidt mere information været behjælpeligt.

Konklusion
Hvad er konklusionen så, jamen det må være at Philips Harmony DCD8000 er et ualmindelig lækkert produkt – det er sjældent man støder på et anlæg i dette prisleje, med så gennemført en finish, der umiddelbart leder tankerne hen på meget dyrere anlæg. Med Philips Harmony DCD8000 kan du få et anlæg der både ser godt ud, og som er spækket med features, perfekt til stuen hvor man godt kan nøjes med stereolyd, men gerne vil have ordentligt lyd.

Generelt giver Philips Harmony DCD8000 meget for pengene, men man skal værdsætte lækkert design og god lyd, for tænker man features alene og evnen til at få glassene i skabet til at klirre, så finder der mange andre billigere produkter på markedet.

Jeg vil antage at Philips Harmony DCD8000 er målrettet det lidt ældre publikum, som forstår at værdsætte det flotte design, de lækre materialer og en lækker, præcis, lyd.


USB afspilning halter lidt
Ikke så kompakt

+
Lækre materialer
God lyd

Karakter

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 3644,-

Find den bedste pris på Philips Harmony DCD8000

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer