tirsdag, april 23, 2024
ForsideAnmeldelserPhilips PicoPix PPX1430

Philips PicoPix PPX1430

Philips PicoPix PPX1430 præsenteres som en lommeprojektor, og selvom dette ikke er et helt nyt fænomen, så er det ikke noget man støder på på daglig basis. De lommeprojektorer jeg indtil nu har stiftet bekendtskab har dog heller ikke været specielt imponerende, så spændingen var ret stor da jeg modtog Philips PicoPix PPX1430.

Philips PicoPix PPX1430 har også indbygget MP4-afspiller, så du kan afspille direkte fra SD kort eller den indbyggede 2GB hukommelse, og med det indbyggede batteri kan du bruge Philips PicoPix PPX1430 på farten, uden at skulle være afhængig af en strømkilde.

Hvad er der i kassen?
Philips PicoPix PPX1430 kommer i en hvid æske, og i denne finder du Philips PicoPix PPX1430, en taske, fjernbetjening, USB kabel, en trefod og et AV kabel. Med trefoden kan du nemmere rette projektoren mod væggen, for da Philips PicoPix PPX1430 er så lille, vil den automatisk også projektere ret lavt.

Design
Philips PicoPix PPX1430 er kun 10 x 10 cm, og kun 3,2 cm høj – dvs. du kan faktisk putte den i jakkelommen uden problemer. Top og bund er i den klassiske sorte pianolak, mens siderne er sølvfarvede hele vejen rundt. På toppen er knapperne til navigering, samt hjul til justering af fokus.

På bagsiden er der et specielt VGA stik, et AV stik, SD/MMC kortlæser, indgang til strømforsyning og USB stik. På den ene side er en on/off knap, og på den anden stik til hovedtelefoner. I bunden er der en stribe med blød gummi så Philips PicoPix PPX1430 står lidt mere fast, og en lille klap kan slåes ned i den anden ende, så man kan hæve Philips PicoPix PPX1430 lidt.

På forsiden sidder selve linsen, lidt tilbagetrukket så man ikke umiddelbart får sat fedtfingre på denne.

Udover ikke at fylde ret meget, så vejer Philips PicoPix PPX1430 også kun beskedne 290 gram.

Funktionalitet
Takket være det indbyggede batteri, så kan Philips PicoPix PPX1430 benyttes med og uden strømforsyning – og i “øko” mode kan man forvente op til 2,5 timers batteritid, og ved normal brug 1,5 time – det svarer nogenlunde til længden på en almindelig film.

Til trods for den lille størrelse kan Philips PicoPix PPX1430 projekterer et 80″ stort billede, dog er lysstyrken ikke høj – kun 30 lumens. Det betyder at der skal være forholdsvis mørkt ved brug, men om aftenen kan du sagtens se billedet på en hvid væg i stuen, selvom der er lyd tændt, men jo mere du får slukket, jo tydeligere er billedet. Der er rent faktisk også indbygget højttaler, men den er nu ikke meget værd, andet end til præsentationer eller lignende – men ønsker du ikke at bruge højttaleren kan du da bare smække et par hovedtelefoner i siden af Philips PicoPix PPX1430.

Selvom der er en del tilslutningsmuligheder, så er Philips PicoPix PPX1430 lavet til at afspille materiale via den indbyggede hukommelse på 2GB, som man tilgår via en PC og et USB kabel, eller via materiale på SD kort som man kan knalde i kortlæseren bagpå Philips PicoPix PPX1430. Grunden til dette, er at der hverken medfølger kabler til det særlige VGA stik, eller component, så man kan ikke “bare lige” smide en bærbar pc eller lignende til, og afspille materiale herfra. Du kan også tilslutte en USB stick, og dermed også en ekstern harddisk, og afspille materiale herfra.

Som standard forstår Philips PicoPix PPX1430 følgende formater.

Video
Container: Codec: .avi: MJPEG, MPEG-4, H.264; .mov: MJPEG, MPEG-4, H.264; .mp4: MJPEG, MPEG-4, H.264; .mkv: MPEG-4, H.264; .flv: H.263, H.264; .ts: H.264; .m2ts: H.264; .swf: SWF

Lyd
MP3, WAV

Billeder
JPEG, BMP, PNG, GIF, TIFF

Når du starter Philips PicoPix PPX1430 op, får du en menu med 6 punkter; videoer, kilde, billeder, mappeoversigt, musik og indstillinger. Du har faktisk mulighed for at pille ved en del indstillinger på både video og lyd-delen, selvom der er tale om et “plug and play” produkt.

Video og billeder afspilles fint og uden problemer, selv mkv video starter hurtigt, og der er ingen “load” tid at spore. Du får et billede på omkring 40-46″ ved 2 meters afstand, og så går det hurtigt op til de 80″ som er maks for Philips PicoPix PPX1430. Til en mindre forsamling vil en 40-46″ formentlig også være rigeligt fint. Det skal dog dertil siges at der altså skal være rimelig mørkt før billedet er tydeligt, i et rum med godt lysindfald, midt på dagen, vil det være næsten utydeligt, så det er til når mørket falder på, eller i rum hvor du har mulighed for at mørklægge til lejligheden. Ved afspilning af video bruges den indbyggede højttaler som udgangspunkt, og den er der ikke meget gang i – men med minijack udgangen kan du hurtigt og nemt tilslutte et sæt hovedtelefoner, eller et sæt gode pc højttalere.

En projektorer støjer næsten altid, nogle mere end andre, og Philips PicoPix PPX1430 er ingen undtagelse, dog er støjen ret begrænset, og man bemærker den kun ved billedvisning, da lyden ellers vil overdøve den begrænsede blæserstøj.

Dvs., som Philips PicoPix PPX1430 leveres, så er det nok primært hjemmebrug den er velegnet til, dvs. musik og video afspilning, og evt. noget slideshow af familiens billeder. Skal den bruges til præsentationer ol. via en computer, skal du ud og have fat i et særligt kabel dertil – det kan dog naturligvis bestilles via Philips.

Som jeg ser Philips PicoPix PPX1430, så ville den faktisk være mere velegnet til forretningsbrug, da sælgeren nemt kunne have den med i tasken, og slap for at sidde og fedte rundt med en 15″ notebook som præsentationsenhed, for størrelsen betyder vel knap så meget i hjemmet? Medmindre det bare skal være som en sjov gadget i hjemmet, eller måske på ferier ol. Den klarer dog alle de gængse videoformater, også de formater der nok primært benyttes af piraterne…

Konklusion
Philips PicoPix PPX1430 er en rigtig sjov gadget, men jeg har ærligt talt lidt svært ved at se hvor jeg selv ville kunne bruge den. Javist, jeg kan godt se idéen i at kunne vise slide-shows på en 80″ skærm i stedet for mit “lille” 40″ TV i stuen, og alle de andre sjove situationer hvor du kan tage Philips PicoPix PPX1430 med – og have en storskærm lige ved hånden, forudsat du har en hvid væg og et forholdsvis mørkt rum til rådighed.

Med andre ord – Philips PicoPix PPX1430 er et rigtig fint produkt, til en meget rimelig pris set i forhold til alt det den tilbyder, men jeg tror ikke det var et produkt jeg personligt ville få brugt – omend der sikkert er mange andre med et anderledes behov, som fandt den mere nyttig.

+
God tilbehørspakke
Nem betjening
Afspiller mange formater


Ingen kabler med til PC tilslutning

Karakter

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til: 2099,-

Find den bedste pris på Philips PicoPix PPX1430

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Philips

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hej Tom,

    God pointe!

    Den kører 800 x 600 fra intern hukommelse eller USB/SD.

    Understøttede video-standarder
    •PAL
    •SECAM
    •NTSC
    •480 i/p
    •576 i/p
    •720 i/p
    •1080 i/p

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer