onsdag, april 24, 2024
ForsideAnmeldelserPhilips Uptown

Philips Uptown

Det er endnu engang blevet tid til at kigge på et lyd-produkt fra Philips og igen er der tale om et sæt hovedtelefoner.

Philips Uptown er en del af serien kaldet “CitiScape”, serien består af 3 modeller, Uptown, Downtown og Shibuya – vi skal kigge på topmodellen Uptown med en vejledende pris på 759,-

Serien er udviklet sammen med 100 såkaldte “urbanere”, dvs. både DJ’s, studerende, modedesignere og andre der lever i pulserende byer.

Hvad er der i kassen?
Philips Uptown kommer i en flot æske, hvor du kan se høretelefonerne igennem emballagen. I emballagen finder man Philips Uptown, samt et ekstra 3.5 mm minijack stik til brug sammen med enkelte mobiltelefoner.

Se vores unboxing video af Philips Uptown nedenfor.

[youtube id=”5tF0YmAntU4″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Philips Uptown er et ret lækkert sæt hovedtelefoner, med ørekopper i aluminium og et bredt og stift hovedbånd beklædt med læder. Hovedbåndet er naturligvis polstret så det er behageligt at bære hovedtelefonerne i længere tid. Størrelsen justeres via bøjlerne i hver side og over-ear ørebøfferne er med blød polstring, som slutter tæt omkring øret.

Kablet der går fra hovedtelefonerne er fladt, det betyder mindre risiko for sammenfiltret kabel, perfekt hvis man bruger det på farten. Tilslutningen er alm. 3.5mm minijack, så Philips Uptown kan tilsluttes både mp3-afspiller, mobiltelefon, pc, mac og meget andet. På kablet er en lille remote der bruges til besvarelse af telefonopkald, dvs. der er også indbygget mikrofon i denne remote – her kan volumen også reguleres.

Skal vi kigge på den mere tekniske del, så er Philips Uptown udstyret med 40mm drivere og de bløde ørepuder har flere funktioner, de skal både holde den omgivende larm ude, holde musikken inde og samtidig sidde tæt og behageligt omkring ørerne. Ørebøfferne er med memoryskum som er med til at sikre en god komfort.

Der går ikke lang tid fra man har placeret Philips Uptown på hovedet og til at man føler sig hjemme, de sidder tilpas tæt – uden at det virker som stramt. Ørebøfferne har en dejlig blød polstring, som dog stadig er så fast at man ikke føler det er 2 donuts der sidder rundt om ens ører. Ørebøfferne lukker tæt omkring ørerne og den omgivende larm er øjeblikket væk – ligesom opgivelserne ikke generes synderligt at din musik, selvom du giver den gas – med Philips Uptown har de formået at lade lyden blive inde i ørebøfferne.

Lyden i Philips Uptown er præcis og klar – men med klar fokus på at gengive lyden klart og tydeligt, mere end med en voldsom bass. Jeg synes måske der mangler en smule bund i Philips Uptown – hvor diskant og mellemtone er pænt repræsenteret. Den er tilstede, men jeg så gerne at den havde været lidt mere markant.

Konklusion
Philips Uptown er et sæt hovedtelefoner til omkring 759,- For det beløb får du et produkt i flot design og i lækre materialer såsom aluminium og læder. De sidder godt på hovedet, kan justeres og ørebøfferne med memoryskum sikre at lyden holdes inde – og støjen ude – men vigtigst af alt: Denne feature virker!

Den lille remote til brug sammen med mobiltelefoner burde nok have være udeladt – for den virker ikke ret godt. De fleste producenter laver remotes der er kompatible med iPod/iPhone ol., så du justerer lydstyrken direkte på enheden, det er ikke tilfældet her. Med Philips Uptown kan du justere lydstyrke på både afspiller og Philips Uptown – og selve justeringen er både upræcis og “skrattende” med både iMac og iPhone – det er ganske enkelt skuffende i dette prisleje.

Holder man fingrerne fra volume-kontrollen, så spiller Philips Uptown glimrende, omend jeg godt kunne have ønsket en lidt mere markant bass/bund i dem.

Designet vil helt sikkert appellere til mange og den generelle kvalitet er der intet at udsætte på – men til prisen er der rigtig mange gode alternativer på markedet.

[checklist]

  • Lækre materialer
  • Fladt kabel
  • God komfort

[/checklist]
[badlist]

  • Dårlig volumekontrol/remote
  • For lidt bund/bass

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 759,-

Find den bedste pris på Philips Uptown

Udlånt af
Philips

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er endnu engang blevet tid til at kigge på et lyd-produkt fra Philips og igen er der tale om et sæt hovedtelefoner. Philips Uptown er en del af serien kaldet "CitiScape", serien består af 3 modeller, Uptown, Downtown og Shibuya - vi skal kigge...Philips Uptown