tirsdag, marts 19, 2024
ForsideNyhederMobilPlantronics lancerer nu markedets første intelligente Bluetooth-headset med Smart Sensor-teknologi

Plantronics lancerer nu markedets første intelligente Bluetooth-headset med Smart Sensor-teknologi

Lydeksperten Plantronics lancerer nu sit prisvindende Voyager PRO UC Bluetooth-headset, der med den intelligente Smart Sensor-teknologi er markedets første headset, der intuitivt ved, om brugeren har det på eller ej. samtidig opdaterer headsettet automatisk brugerens tilgængelighed – den såkaldte “Presence”, på tværs af kommunikationsplatforme, herunder softphone-programmer som Skype og Microsoft Lync.
Måden vi arbejder på er konstant under forandring. Teams bliver mere og mere spredte, og vi arbejder både på kontoret, i hjemmet og på farten samt på alle tidspunkter af dagen. Denne udvikling stiller krav til nye, intelligente værktøjer, der kan forenkle og effektivisere vores kommunikation på tværs af de forskellige kommunikationsplatforme, vi i dag benytter os af.

“Mobile arbejdsstyrker forventes at kunne levere samme høje kvalitet som deres kolleger på kontoret, uanset hvor de befinder sig. Plantronics tilbyder en samlet løsning, der inkluderer de rigtige produkter og software samt de nødvendige egenskaber og support til at understøtte mobile medarbejdere i de opgaver, hvor kommunikation spiller en vigtig rolle”, siger Mikael Cato, der er nordisk salgschef hos Plantronics.

Nemmere og smartere kommunikation
Plantronics’ intelligente Voyager PRO UC “SmartSet” gør det nemt for mobile arbejdsstyrker at integrere kommunikation via softphone-klienter, som f.eks. Skype og Microsoft Lync med deres smartphone. Voyager PRO UC opdaterer automatisk brugerens tilgængelighedsindstillinger, alt efter om han har headsettet på eller ej – på tværs af alle kommunikationsplatforme. At brugeren kan give sine kollegaer og kunder en præcis angivelse af, hvor og hvornår han er tilgængelig, gør kommunikationen både nemmere og smartere.

Intelligent kommunikation med Smart Sensor-teknologi

Med lanceringen af det nye Voyager PRO UC headset præsenterer Plantronics også den nye, banebrydende Smart Sensor-teknologi, som gør det nemmere at foretage og modtage opkald. Med denne sensorteknologi kan brugeren besvare opkald blot ved at tage headsettet på – ingen knapper, ingen applikationer, der skal åbnes og ingen påkrævet stemmestyring. Opkald bliver automatisk sendt til headsettet, hvis brugeren har det på og modsat til telefonen, hvis han ikke har headsettet på. Samtidig låser Voyager PRO UC for udgående opkald, når det ikke sidder på øret, så tilfældige og utilsigtede opkald undgås. Desuden har headsettet en forbedret voice promt-funktion, der løbende oplyser brugeren om resterende taletid, volumen, forbindelse, batteristatus og om hvorvidt mute-funktionen er aktiveret.

Krystalklar lyd og kompabilitet på tværs af platforme
Med sin prisvindende AudioIQ2 DSP-teknologi (Digital Signal Processing) leverer Plantronics Voyager PRO UC uovertruffen støjreduktion. Headsettet er desuden udstyret med dobbelte mikrofoner og Windsmart-teknologi, der minimerer vindstøj og dermed sikrer en suveræn lydkvalitet i begge ender af samtalen. Plantronics Voyager PRO UC kan bruges sammen med førende kommunikationsværktøjer fra Avaya, Cisco, IBM og Skype. Headsettet findes desuden i en udgave, der er optimeret til Microsoft Lync og Office Communicator.

Pris og tilgængelighed
Plantronics Voyager PRO UC, inklusiv mini-USB Bluetooth-adapter og software til pc-brug, er tilgængelig nu og koster DKK 1.299,- ekskl. moms.

Kilde: Plantronics

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer