torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserPure Contour 200i Air

Pure Contour 200i Air

Tilbage i Februar 2012 anmeldt vi Pure Contour denne er nu kommet i en ny og opdateret udgave kaldet Pure Contour 200i Air som vi anmelder denne gang.

Pure Contour 200i Air er en dockingstation til både iPod, iPhone og iPad – men derudover har den AirPlay teknologi, således at du kan streame musik trådløst fra en AirPlay kompatibel enhed, ex. en af førnævnte eller evt. en NAS server med denne funktionalitet (Synology ex.)

Hvad er der i kassen?
Pure Contour 200i Air kommer i en flot stor kasse, kassen er i sort og med få eksklusive billeder af produktet derpå. På siden er der en liste med specifikationer og kompatible enheder. Derudover en lille beskrivelse af hvad det er for et produkt.

I kassen finder man Pure Contour 200i Air, en 220 volt strømforsyning (Inkl. strømkabel), en lille fjernbetjening samt en manual.

Installation
Da Pure Contour 200i Air ikke er udstyret med et display, er selve installationen/opsætningen til det trådløse netværk lidt besværlig. Heldigvis beskriver manualen trin for trin, hvordan det gøres – så følger man blot denne er der ingen problemer.

I praksis skal man først oprette direkte forbindelse til Pure Contour 200i Air via Wi-Fi og dernæst åbne en browser hvor Pure Contour 200i Air konfigureres med indstillinger til dit trådløse netværk, SSID og evt. kode – herefter genstartes Pure Contour 200i Air og den er nu på dit trådløse netværk.

Design og funktionalitet
Pure Contour 200i Air ligner, i form og design, tidligere Contour udgaver. Den er designet som en halvbue, helt i sort, kun brudt af en aluminiumsfarvet stribe tværs over. Forsiden gemmer på selve højttalerenhederne, der giver en samlet effekt på 36Watt RMS. Forsiden er beklædt med sort stof og nederst er dock-stikket placeret, der passer til både iPod, iPhone & iPad. Her knækker filmen dog for mig, for dock-stikket er “fast” og det er ikke muligt at gemme det væk når det ikke er i brug, som det var på eksempelvis Pure Contour som vi tidligere har anmeldt. Det virker underligt, for Pure Contour 200i Air er jo netop en trådløs højttaler, så her ville det give rigtig god mening at have mulighed for at skjule dock-stikket når dette ikke var i brug.

Øverst er de, i alt, 4 knapper – en on/off knap, mute og volume op/ned. Bagsiden er sort med denne gummi-agtige overflade som man ofte støder på. Denne er knap så modtagelig overfor ridser og fedtede fingrer. På bagsiden er stikkene placeret, og der er indgang til strømforsyning, Digital Coax, Wi-Fi setup knap, AUX in for tilslutning af PC, MP3-afspiller eller lignende, samt ethernet stik hvis ikke man har Wi-Fi netværk tilgængelig.

Da Pure Contour 200i Air både har dock-stik til iPod, iPhone og iPad, AirPlay funktionalitet og stik for tilslutning af 3.5 mm minijack stik, kan næsten alle enheder sættes dertil, uanset om der står Apple på eller ej – selvom man får mest ud af den med en Apple enhed af den ene eller anden art.

AirPlay er, kort fortalt, en teknologi der gør det muligt for AirPlay enheder at “tale sammen” via et trådløst netværk, i praksis betyder det at jeg kan starte AudioStation på min Synology NAS og her vælge Pure Contour 200i Air som afspiller, eller jeg kan tage min iPad og skifte imellem afspilning af lyden via iPad’en, Pure Contour 200i Air, Apple TV eller andre enheder man måtte have i hjemmet. AirPlay fungerer kun på med enheder på samme Wi-Fi netværk, så du kan ikke streame til naboens netværk, ligesom du ikke risikere at naboen fyrer op for Rammstein og de brager ud af din Pure Contour 200i Air i stuen…

Det der er rigtig smart med AirPlay, er at man kan bruge din iPhone, eller iPad eksempelvis som “fjernbetjening” hvor man styrer musikken, for så at sende den ud af en given højttaler. I teorien burde man jo have min AirPlay kompatibel højttaler i hvert rum, så man kunne styre præcist hvor man ønskede musikken skulle spille.

AirPlay funktionen i Pure Contour 200i Air fungerer ret fint, så længe man ikke bruger Wi-Fi p enheden til at sende/modtage anden tung data, jeg oplevede eksempelvis udfald i musikken da jeg printede trådløst fra samme enhed – det stoppede dog med det samme printjobbet var udført og du kan sagtens surfe på nettet, tjekke mail og facebook ol., uden problemer.

Vælger du at docke din iPod, iPhone eller iPad, bil denne blive opladet samtidig med, men så skal man pludselig rejse sig for at navigere i musikken, medmindre man bruger den lille medfølgende fjernbetjening, hvor du kan skifte frem/tilbage, justerer volumen mv., simpelt og enkelt.

Lyden i Pure Contour 200i Air vil jeg betegne som “middelgod” når man skeler til en vejledende pris på 2399,-. Ikke at lyden fejler noget, den er dejlig varm og detaljeret, men den er ikke bygget til at spille højt. Holder man volumen på et anstændigt niveau er lyden rigtig fornuftig, men skruer man op i tinitus-niveau, så kan Pure Contour 200i Air ikke være med længere. Pure Contour 200i Air vil, som jeg ser det, nok også mest blive brugt som erstatning for et mini/mikroanlæg og ikke istedet for et par kæmpe gulvhøjttalere i stuen – så det dette brug kan Pure Contour 200i Air spille rigelig højt.

Konklusion
Med Pure Contour 200i Air  kan du afspille lyd fra praktisk talt alle kilder og enheder, men trådløst kun fra Airplay kompatible enheder. Står der Apple på din enhed får du mest ud af Pure Contour 200i Air, uanset om det så er en iPod, iPhone eller iPad.

Efter min mening har Pure begået en design-brøler da de valgte at gøre dock-stikket på Pure Contour 200i Air fast – men det er en detalje der ikke ændre ved det faktum at det stadig er en ret lækker enhed i stilrent og stilfuldt design, med en fornuftig lyd og masser af muligheder.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 2399,-

Find den bedste pris på Pure Contour 200i Air

Udlånt af
Pure

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tilbage i Februar 2012 anmeldt vi Pure Contour denne er nu kommet i en ny og opdateret udgave kaldet Pure Contour 200i Air som vi anmelder denne gang. Pure Contour 200i Air er en dockingstation til både iPod, iPhone og iPad - men derudover har...Pure Contour 200i Air