tirsdag, april 23, 2024

Rapoo E9080

Rapoo er et forholdsvis nyt brand, i hvert fald i Danmark – men i østen er de faktisk en meget kendt producent af mus, tastatur og tilbehør.

Rapoo E9080 er et ret specielt produkt, da der er tale om et tastatur med indbygget touchpad. Det er set før, men her kan du selv vælge om touchpadden skal bruges som touchpad, eller som numerisk tastatur – det kommer vi tilbage til…

Hvad er der i kassen?
Rapoo E9080 kommer i en nydelig blisterpakning, hvor produktet tydeligt kan ses gennem emballagen. I pakken finder man en lille quick start guide, men der er ikke megen installation i et tastatur – så mere behøver man heller ikke. Derudover er der en lille USB modtager til at smide til PC’en og 2 stk. AAA batterier.

Design og funktionalitet
Rapoo E9080 er slankt, meget slankt og bagsiden er lavet i rustfri stål. Det gør det super lækker og meget elegant at se på, men desværre bliver bagsiden nemt “fedtet” – heldigvis er chancerne for fedtfingre minimal når tastaturet er i brug, da man ikke så tit kommer om på bagsiden.På bagsiden er også on/off knap og plads til 2 stk. AAA batterier. Holderen til batterierne fungere samtidig som “støtte” og hæver tastaturet så det får en god vinkel.

Layoutet på Rapoo E9080 er klassisk nordisk layout og de alm. taster har en ret god størrelse, F-tasterne og piletasterne har dog måtte finde sig i at blive nedprioriteret, så disse er lidt mindre end de andre taster. Layoutet ligner det man finder på det trådløse Apple keyboard til forveksling – dog er Rapoo E9080 med Windows taster ol. Tasterne har en fornuftig størrelse, men er desværre sat meget tæt, dvs. det er knap så nemt at føle sig frem til tasterne, som hvis der havde været lidt mere luft imellem dem. Anslaget er behagelig, forholdsvis blødt og vandringen ganske kort. Der er dog en smule støj, så det hører ikke til blandt de mest støjsvage tastaturer på markedet.

Tasterne er sorte med hvid skrift og Fn-tasterner er markedet med en orange farve, det gør dem nemme at finde, men mindre stilrent at se på…

Yderst til højre har du feltet der kan bruges som både touchpad, altså som mus, og som numerisk tastatur. Det er genialt tænkt og du skifter nemt mellem funktionerne ved at “slide” din finger hen af touchpadden, nøjagtig som når du skal låse en iPad eller iPhone op. Som touchpad fungere den glimrende og reagerer som den skal, men som nummerisk tastatur skal man lige vænne sig til ikke at have en tast at trykke på, men kun en flade. Det fungerer dog fint og det er smart at kunne bruge Rapoo E9080 som både tastatur/mus sammen med en PC koblet til TV’et i stuen eller lignende, men som også kan bruges når der skal laves husholdningsregnskab i Excel hvor man har behov for at indtaste mange tal.

Tilslutning og installationen sker via USB og PC’en genkender med det samme Rapoo E9080 – USB modtager er af “Nano” typen, så den kan man lade sidde i PC’en uden at den er i vejen eller generer. Rækkevidden er ca. 10 meter, så faktisk på højde med bluetooth.

Konklusion
Rapoo E9080 er et ret fedt tastatur og perfekt til brug sammen med en mediecenter løsning af en eller anden art, så du har mus/tastatur samlet i en enhed. Fordelen er at Rapoo E9080 er et “fuldt” tastatur, så du kan sagtens bruge det til at skrive en stil med, samtidig med at det kan bruges til at surfe på nettet med, via TV’et i stuen som du har sluttet den bærbare PC til.

Kvaliteten og finishen er i top, og det tynde, slanke design med rustfri stål bagsiden gør det eksklusivt og lækkert at have mellem hænderne.

Rapoo E9080 må være et rigtig godt bud på et tastatur til mediecenteret og prisen er endda rimelig fornuftig.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 449,-

Find den bedste pris på Rapoo E9080

Udlånt af
Aurora Group

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Rapoo er et forholdsvis nyt brand, i hvert fald i Danmark - men i østen er de faktisk en meget kendt producent af mus, tastatur og tilbehør. Rapoo E9080 er et ret specielt produkt, da der er tale om et tastatur med indbygget touchpad. Det...Rapoo E9080