torsdag, april 25, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg USB 3.0 Hub 4 ports

Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports

For kort tid siden var USB 3.0 en luksus man ofte kun fik i high-end bærbare pc’er eller ved at udvide med eksempelvis PCI-E eller et PC card i sin stationære eller bærbare PC.

Nu har USB 3.0 dog efterhånden fået bidt sig fast og de fleste nyere pc’er, måske lige på nær de helt billige, er udstyret med USB 3.0 – dog ofte kun 1 eller 2 porte, hvorfor netop et produkt som Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports kommer til sin ret.

Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports er en helt simpel USB hub, der optager ét USB 3.0 stik, men giver dig 4 porte til gengæld, dvs. du får 3 ekstra porte. Idéen med USB 3.0 er jo den højere hastighed, så må man gå på kompromis med denne ved at bruge en hub? Det har vi sat os for at finde ud af…

Hvad er der i kassen?
Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports kommer i den vanlige Sandberg emballage, dvs. en blisterpakning i hvid og lilla, hvor der i selve pakken findes hub’en, en 220 volt strømforsyning og et USB 3.0 kabel, derudover en quickguide på flere sprog.

Design og funktionalitet
Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports skal have ekstern strøm, dvs. den er ikke specielt velegnet til at have med på farten, da man er afhængig af strøm. Der fås en del USB 2.0 hubs der ikke kræver strøm, men disse kan heller ikke bruges sammen med ex. eksterne harddiske som kræver strøm via USB.

Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports er lavet i blank sort plast, med en hvid højglans top. Foran er der 3 USB stik og på siden endnu et, bagpå er USB stikket til PC’en og indgang til strømforsyning. Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports fylder ikke ret meget, den er meget kompakt og heldigvis er strømforsyningen også en rimelig kompakt en af slagsen.

Installation er der intet af, USB stikket forbindes til en USB 3.0 port på PC’en og du er klar til at gå i gang.

Benchmark
Vi satte os for at undersøge om der var forskel i hastigheden alt eftr om man benyttede Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports eller satte USB 3.0 enheden direkte i USB 3.0 porten på PC’en og svaret var et klokkeklart nej – testresultaterne nedenfor taler sit tydelige sprog. Grunden til vi interesserer os for dette, er at det jo ikke giver megen mening at få flere USB 3.0 porte, hvis man så må undvære den højere hastighed. Ved brug af Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports er det maginalt hvad forskellen er og faktisk er det i enkelte tilfælde med til at øge hastigheden.

Uden Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports

Med Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports

Konklusion
Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports er en ret fin lille USB 3.0 hub der fylder meget lidt, er rimelig pæn designmæssigt og så koster den kun 249,-

Ydelsen er der bestemt ikke noget at sætte en finger på, så kan du leve med det lidt billige udseende, så er Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports et rigtig godt køb!

[checklist]

  • God ydelse
  • Prisen

[/checklist]
[badlist]

  • Lidt billigt design/finish

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 249,-

Find den bedste pris på Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports

Udlånt af
Sandberg

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

For kort tid siden var USB 3.0 en luksus man ofte kun fik i high-end bærbare pc'er eller ved at udvide med eksempelvis PCI-E eller et PC card i sin stationære eller bærbare PC. Nu har USB 3.0 dog efterhånden fået bidt sig fast og...Sandberg USB 3.0 Hub 4 ports