torsdag, april 18, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg USB Play Headset

Sandberg USB Play Headset

Sandberg har endnu engang sendt os et af deres nye lydprodukter, denne gang en model kaldet ”USB Play Headset”, og som navnet antyder er der tale om et USB headset, specielt til gaming.

Sandberg USB Play Headset kan vel bedst betegnes som lillebroderen til Sandberg USB Surround Sound Headset 5.1 som vi næsten lige har anmeldt.

Sandberg USB Play Headset er et standard headset, dog med USB tilslutning – la’ os se om Sandberg har nogle esser i ærmet.

Hvad er der i kassen?
Nøjagtig som USB Surround Sound Headset 5.1, så leveres Sandberg USB Play Headset i den nye ”Street Gear” emballage, som er noget mere ungdommelig og ”street” end den gamle Sandberg emballage i gul og lilla. Emballagen er konstrueret med en ”låge” foran, som kan åbnes og man kan læse en masse om de funktioner Sandberg USB Play Headset tilbyder.

I æsken, der er af høj kvalitet og virker ”lækker”, finder men selve headsettet og en lille folder med information omkring garanti.

Design og funktionalitet
Sandberg USB Play Headset er et forholdsvis stort headset, der nok bedst kan sammenlignes med en gammel kending som SteelSeries 5H rent størrelsesmæssigt. Med andre ord et forholdsvis stort, såkaldt over-ear headset, som lukker tæt omkring hele øret, og ikke sidder og trykker på en del af øret.

Sandberg USB Play Headset er forholdsvis let, til trods for de store ørekopper, og de virker måske endda lidt for lette når man første gang får dem i hånden, og jeg må erkende jeg begyndte at tvivle på hvor meget knald der kunne være i dem – men jeg blev klogere!

Sandberg USB Play Headset har 2 store og bløde ørekopper der omslutter dit øre, og den brede hovedbøjle er også polstret så de er yderst behagelige at bærer, også i længere tid grundet den lave vægt og den bløde polstring. Hovedbøjlen kan justeres efter behov, og bør kunne tilpasses de fleste hoveder.

Selve polstringen på ørekopperne er dog i kunststof, så ørerne kan blive en smule varme hvis du bruger Sandberg USB Play Headset i lang tid, men da de ikke sidder direkte på ørerne, er problemet absolut ikke stort. På den venstre ørekop sidder den udtrækkelige mikrofon skjult, og denne kan trækkes ud efter behov, en lille ”ring” viser om mikrofonen er aktiv eller ej, liret!

På ledningen, der er ca. 2 meter lang, og ender i et USB stik, er der også et hel kontrolpanel med volumen, play/pause, frem og tilbage samt tænd/sluk for mikrofonen. Frem og tilbage funktionen kan bl.a. bruges hvis du afspiller musik i media player, og ønsker at skifte nummer, evt. Uden at forlade den applikation du sidder og arbejder i – det er faktisk ret smart!

Selve installationen af Sandberg USB Play Headset er overstået på 0,5 da det er ren plug and play, og blot skal tilsluttes en ledig USB port, hvorefter computeren automatisk registrere Sandberg USB Play Headset.

Lydmæssigt så er Sandberg USB Play Headset ret godt med, tale og sang går klart igennem, og der er en ret god dybde i musikken, særligt hvis man er ovre i den form for musik der oftest er med masser af bass. Volume-mæssigt er Sandberg USB Play Headset også godt med, og jeg savner absolut ikke at kunne skrue højere op. Sættet er det jeg vil betegne som ”all-round”, dvs. det kan fungere til al slags brug, men det er nok især til spil og musik at Sandberg USB Play Headset vinder.

Takket være USB tilslutningen så kan du også have tilsluttet både højttalere og Sandberg USB Play Headset – uden at skulle skifte stik mellem de 2 lydkilder, og du får både mikrofonen og hovedtelefonerne med i ét stik – det er smart, især hvis det bruges sammen med en bærbar computer, som hurtigt kan blive omdannet til et kaos af ledninger og stik.

Konklusion
Sandberg bevæger sig med Sandberg USB Play Headset ind på et marked med enorm hård konkurrence, og der er rigtig mange spillere på markedet, og en del af dem laver næsten ikke andet end produkter kun til gaming, så Sandberg kommer ikke hvilende til noget som helst på dette marked.

Der findes mange andre headsets der kan det samme, men det er ikke helt nemt at finde headsets med samme specifikationer og features som Sandberg USB Play Headset, og til den samme pris. Det er helt sikkert her Sandberg USB Play Headset har sin force, nemlig på ”value for money” faktoren. Er du virkelig hardcore gamer, så er Sandberg USB Play Headset måske ikke lige valget – men til alle os andre, så kunne Sandberg USB Play Headset sagtens være det perfekte valg, særligt hvis du ønsker er ”allround” headset til en rimelig pris, og med både USB tilslutning, udtrækkelig mikrofon og en rigtig fornuftig lyd – så vil jeg betegne Sandberg USB Play Headset som et rigtig godt køb!

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 399,-

Find den bedste pris på Sandberg USB Play Headset.

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Sandberg

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer