fredag, april 19, 2024
ForsideAnmeldelserSpeedLink Xanthos Stereo Console Gaming Headset

SpeedLink Xanthos Stereo Console Gaming Headset

 

Mange har efterhånden både en spillekonsol og en computer stående de bruger til deres spil, musik og underholdning. Det er muligvis derfor producenter laver flere og flere produkter som SpeedLink Xanthos; et headset der er kompatibelt med både PlayStation 3, Xbox 360 og PC/Mac.

Hvad er der i kassen?
Foruden SpeedLink Xanthos headsettet finder man de nødvendige kabler til tilslutning af hhv. Computer eller konsol.

Se vores unboxing af SpeedLink Xanthos Stereo Console Gaming Headset i videoen nedenfor.

[youtube id=”Z9dWX1_jqVE” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Ved første øjekast føles SpeedLink Xanthos godt i hænderne og både hovedbøjlen og ørebøfferne føles bløde og behagelige. Hovedbøjlen forbliver blød og behagelig, men efter lange og mellemlange gaming sessioner begynder ørepuderne at stramme og ørene begynder decideret at gøre ondt efter længere tids brug med SpeedLink Xanthos. Dette bør dog ikke afskræmme alle, da vores erfaring fortæller os at folks ører håndterer disse ting forskelligt, og personer, som undertegnede, kan nærmest kun benytte ørepuder i ”overstørrelse” der går udover ørene. SpeedLink Xanthos lyser blåt udenpå ørebøfferne, hvilket falder i nogens smag og ikke i andres. Det får dog uden tvivl headsettet til at skille sig ud og til at virke anderledes.

Mikrofonen på SpeedLink Xanthos vippes ned mod munden, og virker upåklageligt ved almindelige spilsessioner, men ønsker man at viske noget kan det blive en udfordring, da mikrofonen er placeret relativt langt væk fra munden. Spilkammerater via TeamSpeak sagde dog at lyden gik igennem klart og tydeligt, men når mute knappen blev benyttet kom der ligesom et hårdt slag i deres ende, der sagtens kunne blive en irritationsfaktor, skulle man benytte mute knappen ofte. Under mute-knappn finder man en lille lampe der enten lyser rødt eller grønt afhængigt af om mikrofonen på SpeedLink Xanthos er slukket eller tændt. Apropos muteknappen befinder denne sig på en betjeningsenhed placeret cirka 45 cm ned ad kablet fra selve headsettet. Betjeningsenheden på SpeedLink Xanthos er ganske praktisk da man hurtigt og nemt kan indstille mikrofon, lydniveau, skifte mellem PC/konsol og derudover er der på denne enhed et clips så man kan sætte den fast til sit tøj eksempelvis for nemmere at have hurtig adgang til disse funktioner. Betjeningsenheden på SpeedLink Xanthos er dog af, efter min mening, unødig stor størrelse og føles også tung hvis man ikke sætter det fast til sit tøj. Bemærk dog at kablet kun er cirka 3 meter og ved at man sætter enheden fast til sit tøj forkorter man rækkevidden yderligere med en halv meter, hvilket ved PC brug ikke bør være noget problem, men mange har deres konsoller til at stå længere væk.
Stereolyden i SpeedLink Xanthos spillet klart og tydeligt, men til trods for at det får strøm fra USB, så føles det ikke som om man kan skrue særlig højt op. Denne følelse skyldes muligvis at isolationen af lyden er ringe og meget af lyden forsvinder ud i lokalet omkring en. Dette er til gene for omgivelserne og grundet manglende lydisolering er omgivelserne på samme vis en gene for en selv mens man spiller. Hvis man dog er alene og sidder og spiller tænker man ikke over disse ting. SpeedLink Xanthos er velegnet til en hvis type spil, men det egner sig mindre til spil med bulder og brag eller musik med bas og dette er ikke fordi bassen får SpeedLink Xanthos til at kradse og knage, men fordi der er lidt bas i forhold til andre enheder.

Det som naturligvis er vigtigt ved et headset er mikrofonfunktionen, idet mange har til hensigt at benytte et headset som SpeedLink Xanthos til at kommunikere med deres venner. Den store styrke ved SpeedLink Xanthos i dette henseende er at man kan benytte det samme headset på alle sine gaming-platforme, idet headset og mikrofon, som allerede nævnt er kompatibelt med både PC/Mac, PS3 og Xbox 360, men der er tilsyneladende en kvalitetsforskel, idet den lyd dine kammerater hører ikke er den samme afhængigt af om man spiller på den ene eller den anden platform. På PC er mikrofonen bedst og uden indvendinger her fra. Derimod er det på PS3 nødvendigt at snakke relativt højt trods man har skruet op for mikrofonens sensitivitet og på Xbox 360 gør det samme sig gældende, hvor lyden er en smule monoton og falder nemt igennem spillyden så ens kammerater nærmest skal skrue spillyden helt ned før de kan høre dig tydeligt.

Konklusion
Som et all-around headset der både kan bruges med konsol og PC er SpeedLink Xanthos et rigtig godt og prisvenligt bud, men ønsker man at få mere bas og bedre komfort skal man ikke være bange for at ofre en smule mere. SpeedLink Xanthos er bestemt ikke skuffende, men det overrasker hellere ikke positivt.

[checklist]

  • Multifunktion
  • Klar lyd
  • God mikrofon
  • Nemt tilgængelige indstillinger

[/checklist]
[badlist]

  • Stor/tung betjeningsenhed
  • Kabel kun 3m

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 359,-

Find den bedste pris på SpeedLink Xanthos Stereo Console Gaming Headset

Udlånt af
Speedlink

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

  Mange har efterhånden både en spillekonsol og en computer stående de bruger til deres spil, musik og underholdning. Det er muligvis derfor producenter laver flere og flere produkter som SpeedLink Xanthos; et headset der er kompatibelt med både PlayStation 3, Xbox 360 og PC/Mac. Hvad...SpeedLink Xanthos Stereo Console Gaming Headset