onsdag, april 24, 2024
ForsideAnmeldelserSynology DiskStation DS411Slim

Synology DiskStation DS411Slim

Vi skal endnu engang kigge på en NAS server fra Synology og denne gang er der tale om en ret speciel en af slagsen.

Navnet er Synology DiskStation DS411Slim og har man fulgt lidt med her på eReviews.dk og i Synology’s sortiment, så kan man udfra navnet læse at der er tale om en 4-bay NAS server, en ’11 model og så er der en “slim” betegnelse bagpå, den er ikke set før. Slim betyde at den benytter 2,5″ harddiske istedet for 3,5″ harddiske som de fleste af deres andre NAS servere. I praksis betyder det at Synology DiskStation DS411Slim er meget mindre end andre 4-bay NAS servere, samt at den bruger mindre strøm. Der kan så være andre ulemper, nemlig at diskene er dyrere, især hvis man skal have masser af kapacitet og at de er en smule langsommere, men lad os se hvor meget det betyder i daglig brug.

Hvad er der i kassen?
Synology DiskStation DS411Slim kommer i en pæn æske i blå farver, på denne er påtrykt både billeder og en beskrivelse af produktet. I kassen finder man Synology DiskStation DS411Slim, en strømforsyning, strømkabel, netværkskabel, manual, CD-ROM med installationsprogram samt nødvendige skruer ol.

Specifikationer

  • 1,6GHz processor
  • 256MB DDR3-RAM
  • 4x 2,5″op til 4x 1TB
  • 2x USB 2.0 samt 1x eSATA porte.
  • Gigabit ethernet
  • 21,1 dB støjniveau
  • Bruger kun 16,8 Watt i brug og 9,6 Watt ved harddisk dvale

Design
Synology DiskStation DS411Slim adskiller sig designmæssigt fra de tidligere Synology DiskStation’s som vi har anmeldt, nok primært fordi den er lavet til de mindre, 2,5″ harddiske, som vi normalt finder i bærbare computere. Synology DiskStation DS411Slim er en kompakt lille enhed der måler 120 X 105 X 142 mm. Den er lavet i sort plast, i en nydelig kombination af mat og højglans. På forsiden er der i alt 4 LED’s med grøn lys, én for hver af de 4 harddiske, en for “status” og en for LAN. Derudover en enkelt USB port, for deling af printer, tilslutning af ekstern harddisk eller lignende.

På siden er der det obligatoriske Synology logo, og i toppen riller til ventilation. Bagpå Synology DiskStation DS411Slim er der 4 “holdere” til 2,5″ harddiske, disse kan tages ind og ud, uden at skulle bruge værktøj. Disken monteres på holderen vha. 4 skruer. Disse holdere er lavet af plast og stod det til mig – så måtte de gerne have været af en eller anden form for metal, bare for at gøre det lidt mere lækkert. Som med Synology DiskStation DS412+ er det formentlig et spørgsmål om at plastholdere ganske enkelt skaber mindst resonans. Udover plads til de 4 stk. 2,5″ harddiske, er der klargjort til sikring med Kensington lås, endnu en USB 2.0 port, eSATA port, gigabit ethernet og tilslutning for strømforsyning. eSATA porten kan bruges til tilslutning af en ekstern harddisk eller lignende, mens USB 2.0 porten ligeledes kan bruges til tilslutning af ekstern lagring – eller tilslutning af printer der så kan omdannes til netværksprinter for alle enheder på samme netværk som Synology DiskStation DS411Slim tilsluttes.

I videoen nedenfor kan du komme med en tur omkring Synology DiskStation DS411Slim og se hvordan den tager sig ud i virkeligheden.

[youtube id=”_lOgPbNBl88″ width=”600″ height=”350″]

Installation
Når Synology DiskStation DS411Slim er pakket op, skal man blot have montere den, eller de, harddiske som man ønsker at benytte. På Synology’s website kan man se en liste med kompatible harddiske til Synology DiskStation DS411Slim, det er derfor en god idé lige at tjekke om de harddiske man overvejer at købe, evt ikke er kompatible med Synology DiskStation DS411Slim. Når du har fundet de harddiske du ønsker at benytte, monteres de i holderne i Synology DiskStation DS411Slim, holderen trækkes ud og harddisken montere med 4 skruer – nemt og lige til. Du kan sagtens starte ud med én harddisk, og løbende eller senere, udvide med en eller flere harddiske.

I denne test er der kun brugt én harddisk, en 2,5″ Samsung SpinPoint M8 HN-M500MBB med 500GB kapacitet. Den har 8MB buffer og kører med 5400RPM – altså en rimelig standard harddisk.

Efter harddisken(ene) er installeret i Synology DiskStation DS411Slim kan den tilsluttes dit lokale netværk, startes op og softwaren installeres.

Du installere softwaren ved at smække den medfølgende CD-ROM i din PC eller Mac, som naturligvis skal være på samme netværk. Guiden fortæller dig præcist hvad du skal gøre og sørger for at installere nødvendig software og klargøre styresystemet på Synology DiskStation DS411Slim. Først installeres en applikation på din PC eller Mac kaldet “Synology Assistant”, herfra kan du se status og tilgå alle DiskStation’s på dit netværk.

Derudover installeres softwaren på Synology DiskStation DS411Slim, hvilket tager en rum tid.

Installationen er udført og Synology DiskStation DS411Slim kan nu tilgås fra internet browseren via den IP den er tildelt under installationen , eller alternativt via føromtalte Synology Assistant.

Funktionalitet
Selve brugerfladen på Synology DiskStation DS411Slim er identisk med andre Synology DiskStation’s der kører DSM 4.0, dette er Synology’s operativsystem som ligger på alle DiskStations (Nogle dog i ældre udgave…) Så har du en DiskStation i forvejen vil du straks føle dig hjemme, er det første gang du ser den skal du måske lige bruge nogle få minutter på at skabe overblik, men da opbygningen er som et skrivebord på en pc eller mac, er man hurtigt på hjemmebane og kan finde rundt i applikationer, indstillinger, opsætninger ol.

Første gang du logger ind på Synology DiskStation DS411Slim får du nedenstående guide op, den guider dig igennem de mest basale ting, såsom at få oprettet et eller flere delte drev, oprette brugere og tildele disse forskellige privilegier.

Guiden giver dig en kort gennemgang af hvad der kræves for at du er helt klar til at bruge Synology DiskStation DS411Slim, bl.a. skal der oprettes en diskenhed (Se nedenfor) en eller flere brugere, med forskellige privilegier osv. Sidstnævnte kunne være en bruger til forældrene, en til børnene og evt. en til eksterne personer der skal kunne tilgå Synology DiskStation DS411Slim, eksempelvis familie eller venner der skal have adgang til familiebillederne eller lignende. Du kan sagtens oprette flere drev, et til musik, et til film, et til billeder osv., og så kun give adgang til enkelte drev til de forskellige brugere.

Du behøver du som udgangspunkt ikke foretage dig yderligere, hvis du kun vil bruge Synology DiskStation DS411Slim som filserver, men den kan så meget andet – så vi stopper ikke allerede her.

På selve “skrivebordet” som udgør webinterfacet, kan du se forskellige ting, bl.a. kan du se ude til højre hvem der er logget på, hvor meget RAM og processor der bruges i øjeblikket samt aktuelt oppetid, du kan se ændre hvilke informationer du ønsker at se her. I toppen kan du nemt lave en søgning, ex. efter “brugere” hvis du skal have oprettet en ny bruger, eller “Diskenhed” hvis du vil oprette ny, eller bare læse mere omkring hvad der er af muligheder. Øverste til venstre er “start-knappen” som vi kender fra Windows miljøer, klikker man på denne får man selve menuen frem hvor du kan tilgå alle funktionerne, og instillingerne.

De funktioner du bruger mest, kan du oprette genveje til på skrivebordet – eksempelvis downloader manager ol., hvad den kan kommer vi tilbage til.

Du kan naturligvis vælge at bruge din NAS i hjemmet, men hvorfor ikke dele den med hele verdenen, eller bare Din familie uanset hvor i befinder Jer? Med guiden ezInternet kan du, uden at være nørd, konfigurerer Synology DiskStation DS411Slim samt din router, til tillade eksterne forbindelser. Når dette er sat op, skal du bare indtaste en web-adresse på en hvilken som helst PC, alle steder i verdenen, for at få adgang til alle dine filer – ligesom hvis du sad derhjemme. Det er en genial feature, som de fleste NAS heldigvis undersøttter idag, men det er sjældent lige så nemt og brugervenligt at sætte op som på Synology DiskStation DS411Slim

Udover at være “dum” filserver, så kan Synology DiskStation DS411Slim også bruges til en lang række andre ting, og faktisk agere som en “rigtig” server – det kræver dog du installere nogle af de applikationer der ligger klar i “Pakkecenter”.

iTunes server
Synology DiskStation DS411Slim kan nemt fungere som iTunes server, så al din musik er tilgængelig for enheder der understøtter iTunes, dvs. både PC, Mac og en del medieafspillere. Så behøver du ikke lave en PC eller Mac tændt.

Surveillance Station
Har du et eller flere kompatible IP-kameraer på samme netværk som Synology DiskStation DS411Slim, kan du styre optagelser mv. direkte fra Synology DiskStation DS411Slim, hvor optagelserne også gemmes. Understøtter som standard ét kamera, mens licens til flere kameraer kan tilkøbes. Der er en mobil app til denne funktion, så du kan følge med i hvad der sker hjemme, eller i virksomheden, uanset hvor i verden du befinder dig.

CloudStation
Gør det muligt at tilføje en “mappe” til computeren som altid synkroniseres med Synology DiskStation DS411Slim, så dine vigtigste filer altid er gemt på både den lokale PC og på Synology DiskStation DS411Slim, på den måde kan du måde arbejde online og offline. Virker endnu kun til Windows (Beta version er klar til Mac)

Download Station
Brug Synology DiskStation DS411Slim som “download” server, ex. fra BitTorrent eller RapidShare, nem opsætning og mulighed for at tilføje Premium kontoer. Du kan selv styrer hvornår der skal downloades, og dine downloads er klar direkte på NAS’en til brug for alle på netværket. Det smarte er at du kan udnytte ressourcerne om natten eksempelvis, når du alligevel ikke bruger internettet og samtidig kan du spare strøm da du slipper for at have din PC eller Mac tændt.

Photo Station
Opretter et galleri med alle dine billede, som du kan bladre igennem via et webinterface, du kan give venner og bekendte adgang til de enkelte gallerier hvis der er noget du ønsker at dele med udvalgte personer. Der er en mobil app til denne funktion, så du også kan bruge galleri-funktionen på mobiltelefoner, tablets mv.

AudioStation
Log ind på Synology DiskStation DS411Slim og brug den som musikafspiller, uanset om du er på Mac eller PC. Musikken kan streames til AirPlay kompatible enheder, ex. Apple TV – så du kan sidde ved din PC, og bestemme hvilken musik der kan afspilles i stuen. Der findes også en mobil app til denne funktion, så du kan lytte til den musik du har liggende på Synology DiskStation DS112, uanset om du er hjemme eller et andet sted i verdenen, bare du har adgang til internettet og Synology DiskStation DS411Slim er online.

Derudover er der en lang række andre applikationer som blot listes nedenfor.

  • Antivirus Essential
  • Media Server
  • Time Backup
  • Mail Station
  • VPN Server
  • Directory Service
  • Syslog Server
  • DHCP
  • HiDrive Backup

Grundlæggende er funktionerne som Synology DiskStation DS411Slim tilbyder de samme som ex. Synology DiskStation DS112 – dog kan førstnævnte tage op til 4 stk. 2,5″ harddiske, er mere lydsvag og bruger mindre strøm. Sidstnævnte har derimod USB 3.0, hvor Synology DiskStation DS411Slim må nøjes med den gamle USB 2.0…

Udover de applikationer der kan installeres og køres direkte fra Synology DiskStation DS411Slim, så findes der også en lang række applikationer til både Apple og Android, både til musik og billeder.

DS Audio

DS Photo+

Hvis man kort skal ridse muligheder med Synology DiskStation DS411Slim op, så kan den fungere som:

  • Filserve til PC og Mac
  • Printserver, tilslut en USB printer og del denne på netværket
  • Download manager
  • Billedegalleri
  • Musikafspiller, inkl. AirPlay
  • Webserver, til ex. WordPress
  • Mailserver, med webmail
  • Backup server, til både Windows og Mac
  • Plus meget andet…

Benchmark
Synology DiskStation DS411Slim er testet på en Windows 7 PC med Gigabit ethernet, via en Gigabit switch.

Der er skrevet en fil på 1000MB, samt en fil på 2000MB.

Konklusion
Synology DiskStation DS411Slim er en ret lækker lille NAS server med tryk på lille. Desværre er dette både fysisk og på hardware-siden, for Synology DiskStation DS411Slim må nøjes med en 1,6GHZ processor og 256MB RAM. Til husbehov er dette fint, men man begynder at kunne mærke presset når der måske både downloades, streames film og musik samt arbejdes med filer der ligger på Synology DiskStation DS411Slim – så kan tingene godt gå en smule sløvt. Er man kun et par brugere på af gangen, og ikke streamer HD video til alle kilder, så går det sagtens og i et alm. hjem vil det formentlig aldrig blive et problem, men det er her hvor de større modeller, eksempelvis + modellerne har sin styrke, da du får mere RAM og kraftigere processor, så de nemmere og mindre anstrengt kan klare flere opgaver af gangen.

Idéen med 2,5″ harddiske er ret god, da man får en enhed der ikke støjer ret meget, ikke fylder ret meget og samtidig bruger den ikke så meget strøm. Ulempen er så at 2,5″ harddiske er noget dyrere at indkøbe, ligesom de ikke fås i så store størrelser – så du må nøjes med maks 4x 1TB i Synology DiskStation DS411Slim. Det burde også være nok til de fleste, men i Synology DiskStation DS412+ kan du smide 4x 3TB i.

Har du brug for at tilslutte ekstern lagerplads, eller bare tage backup af Synology DiskStation DS411Slim sker det via USB 2.0 og desværre ikke USB 3.0 som de nye Synology DiskStation’s er udstyret med. Du har dog også mulighed for eSATA som dog desværre ikke er nær så udbredt længere.

Synology DiskStation DS411Slim er ikke helt ny på markedet længere, men til gengæld fås den til en fantastisk pris lige omkring 2000,- og for de penge får du virkelig smæk for skillingerne!

[checklist]

  • Plads til 4 2.5″ harddiske
  • Fylder ingenting
    Støjsvag og stræmbesparende
  • DSM 4.0
  • Prisen!

[/checklist]
[badlist]

  • Ikke den hurtigste
  • Harddiskene er forholdsvis dyre
  • Ingen USB 3.0

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 2017,-

Find den bedste pris på Synology DiskStation DS411Slim

Udlånt af
Synology

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi skal endnu engang kigge på en NAS server fra Synology og denne gang er der tale om en ret speciel en af slagsen. Navnet er Synology DiskStation DS411Slim og har man fulgt lidt med her på eReviews.dk og i Synology's sortiment, så kan man...Synology DiskStation DS411Slim