lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserSynology DiskStation DS413j

Synology DiskStation DS413j

Synology har netop lanceret Synology DiskStation DS413j, afløseren for DS411j.

Synology DiskStation DS413j er, ligesom forgængeren, en 4-bay NAS server beregnet til hjemmebrugeren med behov for mange diske, eller det mindre kontor. I forhold til eksempelvis Synology DiskStation DS412+ som vi tidligere har anmeldt, er specifikationerne lidt mere afdæmpet og rettet mere mod hjemmebrugeren end den professionelle. Synology DiskStation DS413j beskrives som en løsning til dem med et behov for meget lagerplads og backup-funktionalitet.

Men lad os kigge på hvad Synology DiskStation DS413j kan tilbyde.

Hvad er der i kassen?
Nu har vi efterhånden pakket en del Synology NAS servere ud den seneste tid og der er ikke meget nyt under solen her. Synology DiskStation DS413j kommer i en nydelig hvid æske med billeder af enheden og naturligvis specifikationer, derudover er nogle af de mange features nævnt på æsken.

I kassen finder man:

  • Synology DiskStation DS413j
  • Installations CD
  • Pose med skruer
  • Strømforsyning og strømkabel
  • Netværkskabel

Som ved alle andre af Synology’s NAS løsninger kommer Synology DiskStation DS413j uden harddiske, så dette anskaffes ved siden af. Synology DiskStation DS413j kan tage 4x 2.5″ eller 3.5″ SATA diske. På Synology’s website kan indhentes aktuel liste over kompatible harddiske.

Specifikationer

  • 1,6GHz Processor
  • 512MB DDR3-RAM
  • 4x 2.5″ eller 3.5″ (Max 16TB, 4x 4TB)
  • Gigabit ethernet
  • 2x USB 2.0
  • Støjer 18.9 dB
  • Bruger 31.56 W ved aktivitet og 7.68 W ved dvale.
  • Måler 184 x 168 x 230 mm
  • Vejer 2,23 kg.

Design
Synology DiskStation DS413j ligner den “gamle, Synology DiskStation DS411j til forveksling, men desværre har jeg ikke haft denne mellem hænderne – så jeg tør ikke sige om der er måske kunne være forskel på kvaliteten.

Synology DiskStation DS413j er en forholdsvis stor krabat på 184 x 168 x 230 mm og med en kampvægt på 2,23 kg., uden harddiske vel at mærke, er det en enhed med noget gods i. Dette er bestemt ikke noget dårligt tegn for jeg har tidligere nævnt at Synology havde en lidt for stor kærlighed til plast, for metal, aluminium ol. altså giver en meget bedre kvalitetsfornemmelse, set med mine øjne.

Jeg blev faktisk positivt overrasket da jeg pakkede Synology DiskStation DS413j ud, for jeg havde ærligt talt forventet mig et produkt der virkede en smule billigt, da det er Synology’s billigste 4-bay løsning. Glæden var derfor stor da jeg fik flået kassen op og fik Synology DiskStation DS413j i hænderne.

Fronten på Synology DiskStation DS413j er af blank hvid plast med udluft i top og bund. Øverst er powerknap og dioder der viser hvor mange diske der sidder i NAS’en, samt diode for aktivitet og on/off. Denne øverste del er i en meget mørk farve, der pænt bryder den hvide front.

Selve “kabinettet” på Synology DiskStation DS413j er lavet af metal og i en rigtig flot finish og en farve der minder om de man kender fra Apple’s MacBook Pro bl.a. På siden er Synology logoen præget ind og på bagsiden kommer de 2 blæsere til syne, et enkelt LAN stik, 2 USB 2.0 porte, indgang til strømforsyning og en reset knap. Sammenligner man igen med Synology DiskStation DS412+ som tilhører den mere profesionelle linie, så er der her kun én enkelt LAN stik og dermed ikke mulighed for Fail Over, ligesom der ikke er hverken eSATA, USB 3.0 eller lignende – her må man “nøjes” med 2 USB 2.0 porte for tilslutning af printere, eksterne harddiske, USB sticks ol.

Installation
Den hardware-mæssige installation af Synology DiskStation DS413j består af installation af harddiske efter eget valg, og det er ret nemt at gå til. Synology DiskStation DS413j åbnes via 4 fingerskruer bagtil – rammerne tages ud, og harddiskene monteres med de medfølgende skruer og skubbes tilbage. Herefter strammes de 4 fingerskruer igen.

Se vores “how to” video nedenfor, hvor vi viser hvor nemt det er at installere harddisk i Synology DiskStation DS413j.

[youtube id=”0avK4Ju4kEc” width=”600″ height=”350″]

Synology DiskStation DS413j er blandt de første Synology produkter der understøtter den nye feature kaldet “Synology Web Assistant”. Dette er en ny og hurtigere måde at sætte Synology DiskStation DS413j op på, første gang. Førhen skulle man bøvle med at hente en firmware fra en CD eller manuelt via Synology’s website, dette sker nu mere eller mindre automatisk og i få trin, derudover går det, så vidt jeg kan vurdere, væsentligt hurtigere. Den fedeste feature er at du kan vælge at hente nyeste firmware direkte fra Synology, så du er sikker på du starter ud med seneste firmware og ikke en ældre udgave fordi din enhed har lagt på lager i et par måneder.

Det er en mindre ting, da man kun skal gøre det én gang, men ikke helt uvæsentligt da man gerne vil hurtigt i gang med at bruge sin nyindkøbte NAS server.

http://media.ereviews.dk/#9

Funktionalitet
Sammen med Synology DiskStation DS413j er det helt nye styresystem kaldet DSM 4.1 lanceret. DSM står for Disk Station Manager, og er et styresystem ligesom Windows eller OS X til Mac.
Jeg har tidligere udvist stor begejstring for DSM da jeg synes det er fantastisk til at forene masser af muligheder med en brugervenlighed i topklasse, jeg har testet og prøvet mange forskellige NAS servere, men er endnu ikke stødt på noget så brugervenligt som DSM.

Denne nye udgave, DSM 4.1 er en finpudsning af DSM 4.0, men med lidt nye features naturligvis, bl.a. er der kommet et par nye features såsom Video Station, og understøttelse af mange flere 3. parts applikationer.

Grundlæggende kan alle DiskStation’s udføre de samme opgaver, dog med enkelte undtagelser, da de alle kører på DSM styresystemet. Der er dog stor forskel på hvor hurtigt og smertefrit det går, især når du udfører mere end én opgave af gangen, her spiller både processor og RAM en afgørende rolle.

Selve administrationen af Synology DiskStation DS413j foregår via et brugervenligt webinterface hvor du har et skrivebord med genveje til dine favorit app’s og et kontrolpanel hvor du styrer alt det bagvedliggende. Modsat mange andre NAS servere, så installerer du selv de applikationer du har behov for, så det hele ikke gøres uoverskueligt eller besværligt uden grund.

Synology DiskStation DS413j understøtter bl..a følgende;

  • Antivirus Essential
  • Audio Station
  • Cloud Station
  • DHCP Server
  • Directory Server
  • Download Station
  • HiDrive Backup
  • iTunes Server
  • Mail Station
  • Media Server
  • Photo Station
  • Surveillance Station
  • Syslog Server
  • Time Backup
  • Video Station
  • VPN Server
  • + en lang række 3. parts applikationer

Som listen viser, er der en fornuftig blanding ad applikationer/features til både privat og erhvervsmæssig brug og jeg vil fremhæve følgende:

Antivirus Essential
Gratis antivirus der installeres direkte på Synology DiskStation DS413j og sørger for at der ikke kommer “snavs” i dine data.

Audio Station
En musikafspiller der kan afvikles direkte fra web-interfacet eller fra en app til Android eller iOS. Gør det muligt at afspille musik fra Synology DiskStation DS413j uanset om du er hjemme, på job eller lignende, så længe du har adgang til nettet.

Cloud Station
Gør det muligt at installere en applikation på din PC eller Mac, således at du har en folder der altid er synkroniseret med din Synology DiskStation DS413j – smart hvis du har flere pc’er som du måske også bruger udenfor huset og dit normale netværk, da Cloud Station ikke er afhængig af dit lokale netværk.

Download Station
Brug Synology DiskStation DS413j som download-server og undgå at skulle have pc’er eller macs til at stå tændt for at hente store filer fra BitTorrent eller Rapidshare bl.a., kan også indstilles så der ex. kun hentes data om natten hvis det er der dit netværk alligevel ikke bruges af andre.

Photo Station
Gennemse alle dine billeder på nem og overskuelig vis, enten via web-interfacet eller via app til Android eller iOS. Du kan også give andre adgang til udvalgte gallerier, hvis der er noget du ønsker dele med familie eller venner.

Surveillance Station
Nem og overskuelig måde at optage og se video fra forskellige IP-kameraer du har på netværket, kræver dog at disse er understøttede og der understøttes max. 1 kamera som standard, herefter skal der tilkøbes licenser til resten. Til privaten er ét kamera dog som oftest fint og du kan, som alt andet, logge ind uanset hvor du er i verdenen og se om der er ubudne gæster i dit hjem. Der findes ligeledes app til Android og iOS til denne feature.

Video Station
Den nyeste, og fedeste feature i lang tid. Med Video Station kan du streame alle dine serier, film og videoklip du har liggende på Surveillance Station, direkte til din iPad eller iPhone – og det virker 100%! Det betyder at du rent faktisk kan sidde på arbejdet og streame en film fra din NAS derhjemme, så længe du har adgang til nettet.

http://media.ereviews.dk/#10

Benchmark
Vi har testet Synology DiskStation DS413j med en Windows 7 PC med Gigabit ethernet, tilsluttet en Gigabit router. Der er brugt et setup med én harddisk, Samsung HD204j 2TB.

ATTO Disk Benchmark

Maks skrivehastighed: 62 MB/s
Maks læsehastighed: 41 MB/s

LAN Speed Test (1000MB fil)

Skrivehastighed: 359 Mbps
Læsehastighed: 88 Mbps

Vi har efterhånden lavet disse tests på en lang række NAS servere og resultaterne svinger utrolig meget, så umiddelbart er disse resultater kun et fingerpeg omkring ydelse.

Konklusion
Synology DiskStation DS413j er endnu et rigtig godt produkt fra Synology, du får en 4-bay NAS server som er rimelig bestykket til et hjemme-netværk, hvor der er fokus på deling af filer og backup. Synology DiskStation DS413j kan naturligvis også bruges som medie-server, downloadserver osv., men er ikke velegnet til konstant tung trafik fra rigtig mange klienter, her bør man vælge en udgave med mere hukommelse og evt. kraftigere processor, i en normal husstand vil dette dog som udgangspunkt aldrig blive et problem.

Synology DiskStation DS413j har været brugt som både download server, medie-server, fil-server, iTunes server og meget andet i test-perioden og den har klaret dette med fint resultat.

Da Synology DiskStation DS413j primært henvender sig til hjemmebrugeren er det også værd at nævne at Synology DiskStation DS413j er ganske støjsvag, selvom den er udstyret med 2 blæsere bagpå, den installerede Samsung harddisk støjede mere end blæserne!

Synology DiskStation DS413j er til dig der har behov for en lagerløsning med masser af plads, eller mulighed for udvidelse, og som ønsker at gøre brug af alle de fede features som Synology med Deres DSM 4.0 og DSM 4.1 tilbyder.

Vi kan varmt anbefale Synology DiskStation DS413j.

[checklist]

  • Plads til 4 harddiske
  • “Grøn” og støjsvag
  • DSM 4.1

[/checklist]
[badlist]

  • Lidt besværligt at skifte/tilføje harddiske, i forhold til modellerne med hot-swap
  • Ingen USB 3.0 porte

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: Ca. 2499,-
Er på markedet nu

Find den bedste pris på Synology DiskStation DS413j

Udlånt af
Synology

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

6 KOMMENTARER

  1. Tak for en fin anmeldelse, men jeg kan dog ikke se den i handelen nogen steder har du/i en anelse om hvornår den er tilgængelig?

  2. Hej
    Overvejer at købe denne nas , med installeret WD green 4 x4tb. Jeg vil rippe alle mine bluray film i iso 1:1 .
    Jeg vil bruge kablet netværk. Er denne NA’s server kraftig/hurtig nok til det

    Mvh peter

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Synology har netop lanceret Synology DiskStation DS413j, afløseren for DS411j. Synology DiskStation DS413j er, ligesom forgængeren, en 4-bay NAS server beregnet til hjemmebrugeren med behov for mange diske, eller det mindre kontor. I forhold til eksempelvis Synology DiskStation DS412+ som vi tidligere har anmeldt, er...Synology DiskStation DS413j