lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: TDK MMP-200 Multi-Media Headset

Anmeldelse: TDK MMP-200 Multi-Media Headset

TDK er en stor international virksomhed, som producere mange forskellige IT-relaterede produkter, bl.a. brændbare DVD/CD medier, videobånd, flash hukommelse mv. I Danmark kender vi nok bedst TDK for deres ”medier”, dvs. CD/DVD medier, medier til videokamera mv. Men som noget forholdsvis er TDK nu også begyndt at producere headset og hovedtelefoner, og deres nuværende modelprogram byder på 6 spændende modeller.

TDK MMP-200 Multi-Media Headset, som denne test omhandler, er i øjeblikket det eneste headset TDK tilbyder i programmet

mmp-200_04

Specifikationer
Nedenstående specifikationer er indhentet fra TDK’s website.

Frequency response: 20Hz-10kHz
Impedance: 32 Ohm
Sensitivity (at 1 kHz) ± 5dB: 109dB
Max. Input Power: Ikke oplyst
Stik: 3.5mm
Ledning: 1.8m.

Hvad er der i kassen?
TDK MMP-200 Multi-Media Headset leveres, som næsten alle konkurrenterne, i en flot retail indpakning, bestående af pap og plast. Farvevalg og det grafiske udtryk på emballagen stemmer meget godt overens med det segment TDK formentlig ønsker at tiltrække, nemlig de unge mellem 15-25 der ønsker et headset med lækker lyd, smart design og fede features.

På forsiden af indpakningen gør TDK opmærksom på et af headsettets absolutte forcer, nemlig den aftagelige mikrofon. Det betyder at du kan af – og påmontere mikrofonen efter behov.

Bagsiden af emballagen er præget af specifikationer, og emballagen rummer ikke andet end selve headsettet, og den medfølgende mikrofon.

Design & funktionalitet
Designet er meget klassisk, en bøjle der går bagom hovedet, så frisuren ikke ødelægges, og 2 velpolstrede earcups der sidder godt ind til ørerne, så mindst mulig støj slipper ud. Bøjlen er af en tilpas størrelse, så det vil både passe til mindre og større hoveder. En særlig feature er den medfølgende mikforon der kan placeres valgfrit i enten højre eller venstre side af headsettet, den monteres ganske enkelt i et af de 2 minijack stik der er placeret yderst på hver earcup, en ret genial feature på et headset til en pris hvor alle kan være med. Ledningen, der er 1.8 meter lang, er udstyret med en afbryder til mikronen, og en volumekontrol, så kan er fri for at styre lydstyrken fra MP3-afspilleren eller PC’en man benytter som lydkilde. Dette er efterhånden standard på de fleste headsets, men prisen taget i betragtning er det en god og ikke mindst nyttig funktion.

Lyd
Lyden i headsettet er rent faktisk ganske udmærket, lydbilledet er bredt og velbalanceret, og der er plads til både diskant, mellemtoner og bas. Naturligvis sætter de, alt taget i betragtning, forholdsvis små earcups deres begrænsninger mht. lydstyrken og styrken af bassen, men til ”all round” brug er lyden bestemt fornuftig. Headsettet har i testperioden ikke vist nogle tegn på at forvrænge eller forringe lyden, selvom de ofte er benyttet tilkoblet et audio-output i et sæt Altec Lansing MX5021.

Grundet den medfølgende mikrofon er dette headset nok mest rettet mod PC brug, men sættet kan sagtens bruges sammen med en iPod eller anden MP3-afspiller – og lyden vil i de fleste tilfælde være langt bedre end fra de medfølgende ear plugs der typisk er af tvivlsom kvalitet. Da prisen på dette headset er sat meget lavt, vil man, for et forholdsvis lille beløb, kunne opgradere lytteoplevelsen gevaldigt.

Den medfølgende mikrofon er af fin kvalitet, og kan justeres frit. Opfangelsen af tale er glimrende, og da dens primære brug formentlig vil være til MSN eller Skype er den helt fin til dette formål. Der er naturligvis ikke tale om en studio mikrofon, så hvis du overvejer at bruge headsettet til at indtale bøger eller lave dit næste musikhit, bør du nok vælge et headset i en anden prisklasse. Man får hvad man betaler for, og prisen taget i betragtning er den helt i orden.

mmp-200_01-300x224

Konklusion
TDK MMP-200 Multi-Media Headset er et rigtig fornuftigt headset, selvom designet ikke er specielt ophidsende, og lyden er som i mange andre headsets på markedet. Det der gør TDK MMP-200 Multi-Media Headset vær at overveje er den aftagelige mikrofon, og den lave pris – samtidigt med at det har en lang række muligheder for brugen – det er ikke udelukkende til iPod eller PC – det kan bruges til det hele. Mangler man et billigt headset, som kan bruges til både PC og iPod, så vil jeg varmt kunne anbefale TDK MMP-200 Multi-Media Headset.

Karakter
95 %

Pris & tilgængelighed
Vejledende pris: 99,-

Skrevet af
Noel Christensen

Dato
22-01-09

Sponseret af
TDK Europe

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer