torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Acer Iconia Tab 10

Test: Acer Iconia Tab 10

LLO_2812_Lars

Acer tilbyder i deres Iconia serie en lang række prisstærke tablets. Vi skal her se nærmere på Iconia Tab 10 (A3-A30) der er en Android tablet med Intel chipsæt og Full HD skærm.

Hvad er der i kassen?

Kassen er lavet i mat-sort farve, med et blankt blåt tryk.

LLO_2867

I kassen finder vi Iconia Tab 10, en oplader, et USB kabel og en kort brugervejledning.

Specifikationer

  • Operating System – Android™ (5.0)
  • Processortype – Intel Atom
  • Processorhastighed – 1,33 GHz
  • Processorkerne – Quad-core (4 kerner)
  • Hukommelse – 2 GB
  • Grafisk hukommelsesteknologi – DDR3L SDRAM
  • Memory Card læser – Ja
  • Understøttet hukommelseskort – microSD/microSDHC
  • Flash hukommelseskapacitet – 32 GB
  • Skærmstørrelse – 25,7 cm (10,1″)
  • Skærmtype – Active Matrix TFT Color LCD
  • Baggrundslysteknologi – LED
  • Touchskærm – Ja
  • Multi-touch-skærm – Ja
  • Skærmopløsning – 1920 x 1200
  • GPS – Ja
  • Trådløs LAN – Ja
  • Trådløs LAN-standard – IEEE 802.11ac
  • Bluetooth – Ja
  • Bluetooth-standard – Bluetooth 4.0
  • Batterikapacitet – 5930 mAh
  • Højde – 9,7 mm
  • Bredde – 176 mm
  • Dybde – 260 mm
  • Vægt (ca.) – 540 g

Design og funktionalitet

Acer Iconia Tab 10 er lavet i glas og plastik, og modellen jeg havde til test var lavet helt i sorte farver, men den findes også i både blå og hvid. Forsiden er domineret af den flotte store skærm, der er dækket af Gorilla Glas 4, som gør den meget modstandsdygtig overfor ridser og slag. Skærmen skulle også have en belægning der mindsker fedtefingre. Det var dog ikke den oplevelse jeg havde, Acer Iconia Tab 10 tiltrak både fedtefingre og støv efter kort tids brug.

LLO_2812_Lars

Over skærmen sidder et 2 megapixel kamera, og på hver side en lille højttaler.

LLO_2824_Lars

Øverst på Acer Iconia Tab 10 sidder der en power/wake knap og en volumen op/ned knap.

LLO_2818_Lars

På venstre side finder vi hovedtelefon stik, et USB stik der både bruges til opladning og dataoverførsel, samt en lille MicroSD kortlæser.

LLO_2820_Lars

På bagsiden finder vi et 5 megapixel kamera, og på billedet kan man også se at bagsiden er nubret så det er lettere at holde fast på Acer Iconia Tab 10.

LLO_2816_Lars

I daglig brug er Acer Iconia Tab 10 rigelig hurtig til både at afvikle Android apps, men også til at vise full HD video flydende i fuldskærm. Dog kan den komme i uføre hvis man spiller krævende spil, jeg oplevede to gange at den simpelthen blev for varm efter et par timer, og gik i automatisk nedlukning (Thermal shutdown) Hvis den havde haft en metal bagside der kunne lede varmen væk, var det nok ikke sket. Bagsiden er dog behagelig at holde om, man får et solidt greb om tabletten. Lyden fra de to små højttalere er acceptabel, men bestemt ikke noget man vil lytte til musik på. De er meget diskant dominerede, og kan lige gå an til lydsporet til et spil eller en Youtube video. Bagkameraet er på 5 megapixel, men billedkvaliteten kunne godt være bedre. Som det ses i disse eksempel fotos taget med bagkameraet, så halter skarpheden lidt i højre side, og generelt mangler der detaljer i billedet.

Jpeg

Jpeg

Det næste billede er taget indendørs i normal stue belysning. Her kan vi se at der hurtigt kommer billedstøj i de mørkere områder af billedet.

Jpeg

Frontkameraet er på 2 megapixel og godt nok til f.eks. Skype, men også her halter billedkvaliteten en hel del.

Jpeg

Nu skal det ikke være negativt det hele, for skærmen er Acer Iconia Tab 10 styrke. Den har høj opløsning, og står knivskarpt. Farverne er flotte, og betjeningen af touchskærmen er præcis. Det føles som at det er her Acer har brugt pengene, og det synes jeg personligt er en god prioritering. Alt i alt en ganske fornuftig tablet til en ganske fornuftig pris.

LLO_2831_Lars

Konklusion

Acer Iconia Tab 10 er en fornuftig tablet med forholdsvis kraftig processor, og en flot skærm med høj opløsning. At kamera kvaliteten kunne være bedre synes jeg ikke gøre noget synderligt, for hvem tager kritiske fotos med en 10″ tablet? Hvis man vil tage billeder så vil jeg til enhver tid anbefale et kompakt kamera over kameraet i en tablet. Den blev desværre for varm to gange under min test, og lukkede ned. Det er ærgerligt, for det kommer til at trække ned i min bedømmelse af en ellers ganske hæderlig tablet.

[checklist]

  • Prisen
  • Skærmen

[/checklist]
[badlist]

  • Kan blive for varm
  • Kamera (front og bag)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 2.100,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Acer tilbyder i deres Iconia serie en lang række prisstærke tablets. Vi skal her se nærmere på Iconia Tab 10 (A3-A30) der er en Android tablet med Intel chipsæt og Full HD skærm. Hvad er der i kassen? Kassen er lavet i mat-sort farve, med et...Test: Acer Iconia Tab 10