lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserTest: AOC AGON AG271QG gaming monitor med NVIDIA G-Sync

Test: AOC AGON AG271QG gaming monitor med NVIDIA G-Sync

Når det kommer til gaming skærme, så gælder det ikke blot om at have den højeste opløsning, de klareste farver, eller den hurtigste responstid. Det gælder om at have alt det og så også et bedre samspil med ens computer, som jo sender billedesignalet op til skærmen. For ganske nyligt blev vi introduceret til AOC AG271QG, som er en NVIDIA G-Sync gaming monitor, og vi har nu fået lov at lege med den for at komme med vores vurdering. Læs med.

Hvad er der i æsken?

Den 27″ store skærm er i sig selv relativt stor, men æsken til den er i den grad også en moppedreng. Præget af diverse salgspitches og billeder så er det bare endnu en æske og inde i den finder man, foruden en masse flamingo, monitoren, foden i to dele, adapter til VESA-beslag, HDMI-kabel, DisplayPort-kabel, audio-kabel, USB 3.0 kabel, og en temmelig stor strømforsyning. Al ting klar til at blive samlet og en proces, der tager en smule længere tid end man har lyst til fordi skruerne er lidt irriterende små, men sådan er det.

AG271_ftl_h

Design

Fra fronten kan man ikke just sige at AOC AG271QG er en gaming skærm og dette er en god ting. Designet er nemlig temmelig rent og uden sære farvekombinationer eller lignende. Bag på er en anden side af medaljen, hvor den mat sorte overflade mødes af en bordeaux rød plade. På denne måde gør AOC AG271QG sig velegnet til ethvert miljø og ikke kun gamerens hule.

Fronten er ligeledes med en mat sort overflade, der på den nederste ramme er udført, så det ser ud som om det er mørkt børstet stål uden at være det.

file

Omkring skærmenheden er AOC AG271QG udstyret med en temmelig tynd ramme, som gør at skærmen i sig selv føles større end den er sammenlignet med andre. Det skyldes nok en optisk illusion det menneskelige øje bilder hjernen ind når kanten er så smal, men det er en design-feature, der efter min mening højner kvalitetsniveauet og gør AOC AG271QG temmelig flot at have stående.

file1

Foden, som holder skærmen på plads, er udført i aluminium, og den del der går opad mod skærmen er hul, således at man kan føre sine kabler bag skærmen og væk fra en selv. Sidstnævnte er en smart feature, for på den måde undgår man alt for mange kabler der forstyrrer på skrivebordet, men selve foden er jeg ikke så imponeret over. Måden denne er designet på er nemlig i en bred V-form pegende væk fra brugeren, hvilket naturligvis er heldigt, men den er simpelthen næsten den samme bredde som den 27″ store skærm og derfor optager AOC AG271QG en del på ens skrivebord. Ganske vist er der et stort mellemrum mellem fodens ydrepunkter og man kan ligge en del ting imellem, men det foretrækker jeg nu ikke at gøre. Lad os dog bare sige at der er masser af plads og min 5,5″ store mobiltelefon sagtens kan være der – på tværs.

Fra fod og op er der nærmest et tårn, som er den enhed, der holder fast i skærmen i toppen og muliggør en gnidningsfri indstilling af både højde og tiltning. Det er ligeledes meningen at AOC AG271QG skal kunne drejes i 90 graders pivot, hvilket naturligvis kræver at skærmen er hævet helt for ellers er der ikke plads til denne øvelse. Selv når skærmen er helt oppe og vende så er der meget lidt plads til overs. Skærmen kan ligeledes drejes og tilpasses brugeren, eller hvis man blot skal vise sin sidekammerat noget og gerne vil have denne kan kigge med på skærmen også. På toppen af foden er der en indikator, hvor det i første omgang kan være svært at se, hvilket formål denne har, men det er simpelthen højdeindikator, således at man altid kan justere tilbage til den højde man har fundet til at være passende.

file3

Knapperne til justering af lydstyrke, lysstyrke, kontrast og diverse indstillinger på AOC AG271QG er placeret i højre bund og indikeres med hvid tekst på den sorte ramme, så det er nemt at se, hvilken knap der gemmer sig bag. Idet knapperne er lige under mærkerne er man ikke i tvivl om, hvad man er ved at trykke ned, selvom selve knapperne ikke er synlige.

AG271_b_h

AOC AG271QG buer en smule ud på bagsiden trods at der er tale om en fladskærm, men det skyldes den hardware et sådant produkt byder på i sammenligning med designskærme, der skal være så tynde som mulige. På bagsiden finder man dermed diverse tilslutninger, såsom DisplayPort, HDMI, USB og audio, hvor indgangsportene peger nedad for netop at gøre organisering af kabler en del nemmere. De fire USB 3.0 porte i hubben man kan anvende er dog fordelt med to stykker pegende nedad og to i højre side, hvorman også finder stik til headset og mikrofon.

AG271_s2_h

Jackstik til headset er placeret i siden fordi det på denne måde er nemmere at tilgå, selvom det kan virke uhensigtsmæssigt, men jeg er sikker på at man sætter pris på dette når man har sat headset i og taget det ud bare nogle få gange. Endvidere finder man i samme side holderen til ens headset, som er en lille arm, der kan vippes ud af skærmen, således at man kan have sit headset hængende lige ved siden af og altid lige ved hånden.

file2

Funktionalitet

Opsætningen af AOC AG271QG er naturligvis ganske simpelt, men montering af foden synes jeg alligevel ikke var et helt optimalt forløb. Jeg skal ikke kunne sige hvad det skyldes, men at skrue dem i var ikke walk in the park ligefrem. Lad os dog få de tekniske detaljer for skærmen ud af verden i nedenstående og så ellers fortsætte med vores erfaring efterfølgende.

  • Panelstørrelse. 27″ 16:9 format
  • Opløsning: 2560 x 1440 pixels
  • Paneltype: IPS
  • Lysstyrke: 350cd/m2
  • Betragtningsvinkel: 178° (H) / 178° (V)
  • Reaktionstid: 4 ms G-t-G
  • NVIDIA G-Sync
  • 2 W højttalere
  • USB-hub med 4 x USB 3.0 (1 er ladeport)
  • Input: HDMI, DisplayPort, jackstik til mikrofon og hovedtelefoner
  • Strømforbrug 63W (<0,5W i standby)

Den kraftige lysstyrke på AOC AG271QG er det første der falder i øjnene når man starter den op med billede på vel at mærke. For mit eget vedkommende skulle lysstyrken sættes en smule ned, men ellers pillede jeg ikke ved indstillingerne yderligere. Out of the box var farverne som jeg ville have dem, selvom det er relativt enkelt at foretage ændringer med OSD-menuen og knapperne i bunden af skærmen. IPS-panelet skinner virkelig godt igennem her og det er både grundet lysstyrke, men farverne er også meget naturlige og klare.

QHD opløsningen er fantastisk flot og man kan tydeligt mærke man får mere skrivebord sammenlignet med Full HD. Nogle vil måske stille spørgsmålet om det er en uddøende opløsning eftersom 4K er ved at overtage, men det man skal huske ved højere opløsninger er også at det bliver sværere (læs “dyrere”) at lave disse paneler ligeså hurtige, og dels så skal man for at udnytte denne opløsning både have en maskine, der kan trække dette og et spil der understøtter det. Ganske vist kommer det nye Battlefield inden så længe, men jeg tør personligt ikke tænke på hvad den ville gøre ved min maskine i 4K. Så hellere sikre mig en mere jævn framerate ved QHD og alligevel få et fantastisk billede med AOC AG271QG.

file4

For at udnytte de features, som AOC AG271QG byder på skal man have hele opsætningen på plads. Det skyldes at den indbyggede chip til at håndtere NVIDIA G-Sync i denne skærm kræver et kompatibelt grafikkort fra samme producent for at man kan udnytte dens fulde potentiale. G-Sync er teknologien, der i grove træk synkroniserer signalet fra computerens grafikkort med det der rent faktisk ses på skærmen. Når det går for stærkt for sig kan almindelige skærme lide under såkaldt screen-tearing. Screen-tearing er det der sker når billedet på skærmen bliver forskruet på enkelte elementer og billedet ikke føles sammenhængende. Hvis man ikke har oplevet dette på sin computerskærm så er det jo en fordel, men hvis man forestiller sig et videoklip på nettet, hvor der ikke er bufferet nok og billeder ser ud til at overlappe og noget kommer før noget andet så er det basalt set, hvad der sker ved screen-tearing. Med AOC AG271QG imødekommer man dette med en lav responstid på 4ms og en opdateringshastighed på op til 165Hz, hvilket så kræver NVIDIA G-Sync for at blive udnyttet.

AG271_bkl_h

Med den hurtige opdateringshastighed på et ellers stort display og en fin opløsning så er det som sagt ens maskine, der kan være flaskehalsen, men hvis ikke, så har man sikret sig en konkurrencefordel med denne skærm, idet den lader dig se nøjagtigt det du skal på skærmen og dermed måske mere end hvad dine konkurrenter kan, hvis de spiller med en almindelig kontorskærm med 10+ms i respons uden at vide hvad det gør for deres reaktionsevne. Jo hurtigere man ser de enkelte detaljer, desto hurtigere kan man reagere på dem – logisk nok.

Det lavpraktiske ved AOC AG271QG skærmen er ligeledes nævneværdigt for design er naturligvis en ting og oplevelsen med produktet noget andet. Selvom den bredde fod ikke var noget jeg var besynderligt glad for så må jeg dog nok erkende at den har sit eksistensgrundlag. Den giver skærmen fin stabilitet og man kan have ting stående foran sig uden at det skal op på foden af skærmen. Man kan naturligvis også vælge at hænge skærmen på væggen eller VESA-beslag og slippe for problemet. Hele systemet omkring holderen på skærmen er dog så smart at jeg ikke ville nænne at hænge den op for den er nem at betjene, altså dreje, vippe og gøre ved. Hvis man har dette behov så er det betjening med en hånd og ganske stabilt.

file5

Monitorer til kontor og gaming begynder i stigende grad at have USB-hubs indbygget og det giver et eller andet sted meget god mening. Mange af os har alligevel en eller anden form for hub stående og at den er bygget ind i et device, der alligevel står foran os er ganske smart. Især tilslutningerne i siden på AOC AG271QG er nemme at tilgå, hvor dem i bunden nok skal være mere permanente tilslutninger, men stadig giver det mulighed for mindre rod på skrivebordet (sidstnævnte gør sig ikke nødvendigvis gældende for mit skrivebord, men anyway).

Konklusion

Hvis man agter at spille semi- eller fuld-professionelt er der ingen tvivl om at man ikke vil gå på kompromis med sit udstyr og skærmen er ens første punkt mod spillet man er i gang med at give tæsk i. Tastaturet og musen er naturligvis ligeså vigtige, idet man benytter disse til at reagere, men netop her er forskellen for man begynder først at reagere når man har opfattet, hvad der foregår og dette hjælper AOC AG271QG dig med for den har en sindssyg responstid, G-Sync til at eliminere forsinkelser og forskydninger og resten er så op til dig. Det AOC AG271QG bringer på banen er ikke på bekostning af billedekvalitet eller design, hvor foden nok vil give anledning til diskussion, men i sidste ende er det en smagssag og personligt noget jeg ville kunne affinde mig med, da jeg med denne skærm får det hele, sågar også en USB-hub til nævnte mus og tastatur og sidst men ikke mindst, langt om længe et sted at placere mit headset, idet AOC AG271QG i ægte gamer-stil har en lille arm til at hænge headsets på.

[checklist]

  • Opdateringshastigheden
  • Farver
  • Design

[/checklist]
[badlist]

  • Fod er bred

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 6.077,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Når det kommer til gaming skærme, så gælder det ikke blot om at have den højeste opløsning, de klareste farver, eller den hurtigste responstid. Det gælder om at have alt det og så også et bedre samspil med ens computer, som jo sender billedesignalet...Test: AOC AGON AG271QG gaming monitor med NVIDIA G-Sync