torsdag, marts 28, 2024
ForsideAnmeldelserTest: ASUS SICA Gaming Mouse

Test: ASUS SICA Gaming Mouse

HBMjCMyc4t3KNso1_setting_000_1_90_end_500

ASUS er klar med endnu en mus til MOBA-genren, som udmærker sig ved at gøre tasterne ekstra robuste og holdbare, idet MOBA-spil er kendte for det store antal af kliks per spil. ASUS ROG Sica, som musen har fået af navn, er relativt kompakt, men gemmer alligevel på en 5.000 DPI optisk sensor og udskiftelige switches, så man kan altså tilpasse denne mus efter ønske og behov. Lad os se nærmere på hvordan det hele spiller sammen og hvordan den er at game med.

Hvad er der i æsken?

ASUS tror fortsat på æsker med låger så brugeren kan kigge ind til musen og endda mærke efter om størrelsen behager dem eller ej, men foruden musen finder man ikke meget andet interessant i denne æske, som altså kun gemmer på manual og klistermærker foruden den nævnte ASUS ROG Sica mus.

Design

Historien bag navnet ASUS ROG Sica forklarer faktisk indirekte om dets design. Sica var et kort og buet sværd, som man brugte i det gamle Rom, som viste sig at være et formidabelt våben og uhyre effektivt i kamp. På samme vis er ASUS ROG Sica en ganske kompakt mus, om end det ej er særlig buet, på nær den naturlige bue som en mus nu engang har, men ellers er den ganske skarp i kanten på toppen. Designet er trefarvet og består af en top af titanium-metallisk overflade blandet med et blodrødt logo på enden og i siderne, som skiller toppen fra den sorte bund. Den sorte bund er mat foran og den bagerste del er en smule tekstureret i Mayan-stil. Man blander altså romerne med mayaerne i sit design.

Selve ASUS ROG Sica musen er ambidextrous, hvilket vil sige at den skillet på midten er symetrisk og kan altså bruges af både højre og venstre hånd. Den er også relativt kompakt og egner sig nok bedst til spillere der holder på en mus i finger-tip holdestilen, hvor det kun er toppen af fingerspidserne der faktisk holder om musen. Personligt foretrækker jeg dog palm-grip og det er lige før ASUS ROG Sica er alt for lille til dette formål, men det kunne da gå an i en test.

Toppen og bunden af ASUS ROG Sica kan skilles for at man kan komme ind til musens indmad, hvilket jeg kun fik et kig indeni, idet der ikke medfulgte noget ekstra teflon eller switches, som der gør til storebroren, Gladius, som vi også har testet her på eReviews.dk. Det var heller ikke muligt på producentens hjemmeside at finde disse reservedele, hvilket man ellers ville forvente. At skille musen virker dog til at være en ganske simpel procedure med at tage caps af to skruer og skrue dem af, hvorefter toppen blot skal trækkes op og diagonalt væk. Ekstra switches kan tilkøbes, men man skal gå overordentligt op i disse små detaljer førend det kan svare sig og man skal vide nøjagtigt hvilke switches man foretrækker.

Funktionalitet

Ganske vist er ASUS ROG Sica en relativt kompakt mus, men den føles på en eller anden måde alligevel behagelig at have hånden på og man føler at man har kontrollen over den mens man spiller. Den metalliske grå overflade er ikke helt uvæsentlig, idet producenten lover mindre sved og klæbrighed, hvilket jeg sagtens kan relatere til. Det er dog fortsat efter min mening en mus der er designet til folk der holder på en mus med fingerspidserne, så hvor stort et issue de vil have med sved er vel begrænset.czBNlxN24oQnfLnj_setting_000_1_90_end_500

Med en 5.000 DPI optisk sensor forventer man en vis præcision og ikke mindst reaktionsevne fra ASUS ROG Sica og her leverer den også varen. Det kan godt være dens kompakthed ikke behager mig personligt, men jeg føler i den grad at der er tale om en velegnet gaming mus. Man kan naturligvis justere DPI på alt mellem 50 og 5000 til det man foretrækker. Man kan også indstille både acceleration og decelaration, hvor jeg havde lidt svært ved at mærke effekten af sidstnævnte, men det kan være nogle har en smule mere følsomhed at gøre godt med. Under spil performede ASUS ROG Sica helt efter hensigten og forventningen. Den skippede på intet tidspunkt mens jeg spillede diverse genrer og da den kan håndtere 30g kræfter i bevægelse bør det være rigeligt til de fleste retningsskift.

For at kunne justere musens forskellige indstillinger og gemme profiler til forskellige formål skal man installere ASUS ROG Armoury softwaren, der tilgår musens hukommelse og giver dig mulighed for at tweake de forskellige indstillinger og endda lege med makroer. Når man dog har med tre knapper at gøre så er det begrænset, hvor meget man kan lege med makroer, men man kan indstille den røde belysning til at agere anderledes, så man kan genkende sin profil, da man ikke har andre muligheder for at vide sig sikker på hvilken profil der er aktiveret.

//media.ereviews.dk/#!album-169

Som allerede nævnt er det muligt at skifte de to hovedknappers switches på ASUS ROG Sica ved at tage chassiet af. Værende en mus designet til MOBA så er de switches som ASUS ROG Sica er født med ganske fornuftige for der skal ikke meget kræft til at aktivere dem og de giver en fin taktil feedback når man trykker på dem. For mit eget vedkommende er disse dog en smule for nemme at trykke ned og jeg er typen, der sagtens kan komme til at trykke en sådan knap ned udenat det har været min intention, så lidt skal der faktisk til, men jeg kan forestille mig at dem der spiller meget MOBA intet ville have imod dette. Desuden er MOBA spil kendte for en masse kliks, så kan man jo trøste sig selv med at det er noget billigere at skifte switches end en hel mus, hvis det skulle komme så vidt.hPQJWhQ2se4r4URm_setting_000_1_90_end_500

Konklusion

ASUS ROG Sica er en simpel og minimalistisk mus efter min vurdering. Den har ikke en masse knapper eller hurlumhej, men til gengæld præsterer den godt med hvad den har. I forhold til konkurrenterne har den en unikhed ved at man kan skifte dens switches, men herudover er tingene ganske standard. De medfødte switches vil glæde mange MOBA-spillere der gerne vil have hurtige knapper og med en god feedback. Med sit ambidextrouse og samtidigt kompakte design appellerer den til et bredt publikum og til gaming kan den helt klar anbefales grundet sin gode præcision og responsevne.

[checklist]

  • Præcision og performance
  • Gode og responsive knapper
  • Udskiftelige switches

[/checklist]
[badlist]

  • For simpel
  • Ingen ekstra knapper

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 368,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

ASUS er klar med endnu en mus til MOBA-genren, som udmærker sig ved at gøre tasterne ekstra robuste og holdbare, idet MOBA-spil er kendte for det store antal af kliks per spil. ASUS ROG Sica, som musen har fået af navn, er relativt kompakt,...Test: ASUS SICA Gaming Mouse